Han var sikker på at duen aldrig havde været mere klistret. Den plante fra Netto han
havde givet hende for mange år stod stadig på bordet. Den var nu vissen. Hun havde tilbudt ham en kop kaffe og han havde sagt ja til tilbudet. Selvom han inderst inde ikke havde lyst. Kaffen mindede ham om noget skidt og gammelt. Han havde arbejdet for meget. Så meget at hans kone var gået fra ham og han ikke havde set børnene i nogle år. Kaffen og whiskyen var det eneste der holdt ham kørerne. Indtil han var gået ned med stress. Han havde ikke nogen undtagen hende.
Han havde mødt hende gennem arbejdet. Hun var en smule ældre end han selv. Han gættede på at hun måske var omkring de 50 år. Hun havde kilderne til det meste som foregik i byen. Hun boede i en skurvogn med sin kat, Albert.
Albert var en gammel hankat og han lignede en det ville gå bort når som helst. Men katten holdt ud.
En aften da han havde fået al for meget øl på det lokale druk hus. Det var ikke noget hus egentlig, bare et drivhus. Fordrukne mænd kom ofte og fik sig en øl. Eller 5. De burde ikke kører bil, og så de var ikke glade for at lukke ham ind, kriminalbetjenten.
Han havde sættet der, pralet med at en kone sad og ventede på ham. Også selvom halvdelen i drivhuset vidste at konen var gået fra ham. Men han holdte hovedet højt og kørte afsted.
