7 Drenge og 1 pige. (Dansk)

Unavngivet Kapitel 12

Namjoon var vågnet, men ikke udskrevet endnu. Der burde ikke gå særlig langt tid før han bliver udskrevet.

Vi sad inde hos ham og.. Faktisk havde det sjovt. 

Vi grinte, smilet og snakket sammen ligesom vi altid plejer. "Jungkook?" Spurgte Namjoon. "Hm?" Svaret Jungkook. "Tak!" Sagde han pludseligt. "For hvad?" Spurgte Jungkook forbavset. "Fordi du har passet på Kristina." Svaret han bare.

Vi andre sad og kigget på hindanden. "Så..Øhm...Jeg har hørt du snart bliver udskrevet.?" Sagde Hoseok for at skifte emne. 

Namjoon nikket glad. "Ja~" Sagde han. "Hvordan har Tae det?!" Udbrød Namjoon bagefter. "Det er stadigvæk uklart, han er på en operationstue." Svaret Jin beroligne. Han nikkede som svar. 

Vi fortsatte med at pjatte. 

---------------------------------------------------------

J-HOPE' POV

Jeg indrømmer gerne, at jeg måske har siddet og beundret Jimin i den tid vi har pjattet. But it's a secret between you and me...

"Hyung~?" Spurgte jeg. "Yeah? Sup?" Svaret han. "Jeg går ind og tjekker på Kristina." Sagde jeg. "Vent! Nej! Jeg vil med!" Sagde han. "Hyung, det kan du ikke." Sagde jeg og smågrinte. 

Jeg gav ham det sidste blik og gik. 

På vej hen til Kristina. Løb sygeplejesker og læger rundt på gangen, men hvad jeg ikke lagde mærke til var at de løb ind til der hvor Tae bliver opereret. 

----------------------------------------------------------

NAMJOON' POV

Der var en sygeplejeske inde ved mig. "Du kan blive udskrevet her, senere idag." Fortalt hun. "Men, du kan også vælge at blive her en til nat, for sikkerhedens skyld også bare blive udskrevet derefter." Fortsatte hun. "Jeg vil sætte pris på, hvis jeg kunne blive udskrevet her senere idag." Svaret jeg.

Hobi er stadigvæk ikke kommet tilbage endnu. "Jimin, kan du prøve at finde Hobi?" Spurgte jeg. "Selvfølgelige." Sagde han og gik. 

----------------------------------------------------

JIMIN' POV

Jeg var ude for at lede efter Hoseok. Jeg gik ind til Kristinas værelse. Jeg så Hoseok sidde helt knust henne i hjørnet. Jeg gik hen til ham. "Hvad så?" Spurgte jeg. "Det er oplagt." Sagde han. "Hvad er oplagt?" Spurgte jeg. "Det hele." Sagde han. "Såsom?" Spurgte jeg. 

Han tog en dyb indånding. "At det er den samme person, der har gjort alt det her." Sagde han og græd. Først forstod jeg ikke hvad jeg mente, men meningen begyndte lige så stille at komme. 

Han sad med knæene oppe og hovedet ned. "Men det er ikke sikkert." Sagde jeg. "Hvad nu hvis det er rigtigt?" Spurgte han. "Men, det er jo stadigvæk ikke sikkert." Svaret jeg. 

Jeg satte mig ned i hug og trøstede ham. "Namjoon sagde at jeg skulle finde dig, så du er nødt til at komme med tilbage." Sagde jeg efter noget tid. Han nikket og rejste sig op. 

Vi gik tilbage til de andre. 

Vi åbnet døren, alt deres opmærksomhed mod os. "Hobi!" Sagde Jungkook. "Hobi, har du grædt?" Spurgte Namjoon. Jeg nikket for ham. "Har der været en læge forbi imens?" Spurgte jeg. "Ja, hun sagde at jeg bliver udskrevet om 40 minutter." Svaret Namjoon. 

Vi nikket, der var ikke nok stole så vi måtte skiftes om dem. 

NAMJOON' POV

Jeg sad med min telefon og tjekket billeder af mig og Kristina.