Historien om Redhawk (Dansk)

Prolog

Vi befinder os i fortiden. I et rum, kun oplyst af et enkelt stearinlys, er to skikkelser. Den ene, en høj mand med gyldne øjne, siddende i en stol ved et bord. Den anden, en buttet mand også med gyldne øjne, stående på den anden side af bordet. Manden i stolen gør tydeligvist den buttede mand utryg, bare ved sin tilstedeværelse.

"Sir, er De sikker på denne ordre? Vil De virkelig have alt destrueret? De udsletter alt tegn på det Gamle Rige, kunsten, visdommen, alt. Har De virkelig tænkt det her igennem?" Det er den buttede der taler.

"Hvis jeg ikke havde, ville jeg ikke have udsendt den ordre."

"Men sir -"

"NEJ! Ikke noget men, dette er endeligt! Det Gamle Rige er fortiden. Det er færdigt. Det eneste det gør er at holde mig tilbage! Jeg er kongen! Jeg vil ikke holdes tilbage af fortiden. Det her er en ny tid. Redwood vil ikke længere være nederst i hierarkiet."

"Vi var ikke helt nederst i hierarkiet, sir."

"Det er detaljer," Manden i stolen vifter med hånden i en ligegyldig bevægelse. "Pointen er at jeg ikke vil have at nogen fremover vil huske Redwood som de svage. Jeg vil ikke have at nogen længere bærer deres mørke hår og gyldne øjne med skam. Jeg vil gøre Redwood til den mægtigste slægt der nogensinde har været og nogensinde vil være."

"Jeg kan kun sige at du er godt på vej, sir."

"Jeg vil starte tiden forfra."

"Undskyld, sir, hvad?"

"Fra næste vinter er året år 0."

"Det... det tror jeg altså ikke at De bare kan gøre, sir."

"Jeg er kongen, jeg kan lige som det passer mig, og jeg siger at året er år 0 fra næste vinter af, så det er sådan det bliver. Send besked ud til de andre."

"Dem allesammen, sir?"

"Ja, ved Guderne dem alle sammen! Oikan! Crawford! Takumara! Adara! Griffin! Naaila!"

"Javel, det er forstået sir."

Den buttede gør til mine at forlade det svagt belyste rum, men manden i stolen taler op inden han når at gå.

"Jeg vil have at dette land hedder Redhawk fra nu af."

"Redhawk?"

"Ja, Redhawk."

"Som De vil..."