Strangers

Boring

Alexander's synsvinkel: Søndag 22 Oktober 2017, 00.57 blæst - Familien Harris lejlighed, Hilhurst, England.

Vinden hiver bogstavelig talt i lejligheden, man skulle seriøst tro at pisset ville falde sammen om et øjeblik, men hvad kan jeg sige. Min far har alt for mange penge og han er kun ham. Min mor derimod er gift med sin mand nummer 2, Matthew, og de er ærlig talt mere på røven end mig, når måneden er ved at rinde ud og det siger altså ikke så lidt. Selvfølgelig kan jeg altid tage et lån i far, det gamle røvhul, men i længden ender han bare med at tro, jeg er kun er ude efter hans penge. Måske er der noget om snakken, jeg ved det ikke. Hovedsagen er, at jeg bor hos mor og Matthew deres snottede skrige unge, Emma, og min belastende mide af en søster, Nora. Nora og jeg har samme far, ham med pengene også kendt som Michael Walker, irrelevant.

Jeg sætter mig op i sengen og kører en træt hånd igennem mit i forvejen rodede sove hår. Ja, jeg har lige taget en morfar, men det kan man altså blive nødt til, når man skal bruge hele natten ude. Der burde ikke være så fandens længe, inden drengene kommer og henter mig, men man ved sku aldrig med dem. Drengene og jeg går Hilhurst High School (Hilhurst er forresten en lille lorte by ude midt i ingenting, men åbenbart stor nok til skoler, politistation og alt det der), og for at sige det mildt, så er vi skolens mest populære drenge, men okay vi ser jo også fucking godt ud også har vi ligesom bare styr på det hele. Der sku ikke nogle, der tør pisse på os. De ved, hvem der bestemmer og sådan er det bare. Jeg griber min Iphone på natbordet, og misser med øjnene, da jeg låser den op. Mit værelse bliver kun oplyst af den og gadelygterne udefra, der lyser gennem ruden. Havde ikke lige magtet at tænde lys, når jeg alligevel bare lå og sov. Jeg tjekker hurtigt mine beskeder og snappen, og da der ikke lige er kommet noget relevant vælger jeg at slå tiden ihjel med Boring. Det er en eller anden lam app, som Brandon har downloadet på min Iphone. Meget simpelt går det ud på, at der dukker en masse mennesker op på min skærm, så kan jeg like eller dislike dem og hvis jeg finder dem interessante nok, kan jeg sende dem en besked. Jeg bruger det mest, når jeg keder mig, og det tror jeg også lidt er meningen udfra navnet på appen. I hvert fald er der ret mange mennesker, der keder sig. Jeg sværger, der går aldrig mere en tre sekunder efter jeg har skrevet, så svarer folk.

Jeg skæver til klokken; 01.03. Drengene sagde de ville være her 01.15, så jeg må sku nok hellere komme i tøjet. Jeg trækker min sorte hoodie over hovedet, og tager mine Vans på for, derefter endnu engang at kører min hånd gennem mit ustyrlige hår. Jeg er all black, men det er jeg altid, når vi skal ud og hente, hvad chefen mangler. Chefen står for alt, hvad der hedder stoffer og tro det eller ej, det findes der sku en del af i den her skod by, selvom den er lille. Nogle gange sker det bare, at chefen ikke får sin betaling også er det han ringer til mig og drengene, så bryder vi ind og tager, hvad vi kan, indtil det svarer til ca samme værdi, som fjolset nu engang skylder.

Døren fra mit værelse knirker en smule, da jeg skubber den op, men det er intet imod det lorte gamle trægulv, Matthew har lagt i sin tid. Heldigvis ved jeg præcis, hvor det knirker, så det plejer som regel at gå glat med at komme ud på den her tid.

"Hvor skal du hen?" Noras røv irriterende stemme skærer ud fra hendes værelse og jeg vender øjne af hende, da jeg ser hende sidde foran hendes klamme spejl og lægge make up klokken fucking 1 om natten!! Laver den pige ikke andet? Hun går kraftedme med mere make up end der i hele fucking Matas, og ja jeg har sagt det til hende. Det resulterede bare i, at hun begyndte at tude, også fik jeg skæld ud af mor, fordi Noras selvværd åbenbart ikke er i top, men hvad fuck ved jeg.

"Bland dig udenom," snerrer jeg og begynder nedstigningen af trappen, men der går ikke længe før hun står på toppen og jeg i bunden. Så kan hun rigtig tro, hun er højere end mig og har magten, fandme nej.