The doubt between us

1. K A P I T E L

T H E D O U B T B E T W E E N U S

Den dunkende fornemmelse af bas, runger i hele kroppen. Mennesker strømmer omkring mig, omgiver det hele af kaos og forvirring. En stank af alkohol rammer mig lige så snart jeg træder ind af døren. Lyset blinker i hurtige rytmer, gør mig endnu mere forvirret. Automatisk lader jeg mine hænder glide ned af kroppen, retter på mit tøj. Mit hjerte banker hurtigt, hårdt og bestemt i brystet. De høje sko jeg har presset mine smaller føder ned i, efterlader gulvet med et klak, hver gang de rammer. Nysgerrigt lader jeg blikket vandre over de mange ubekendte ansigter. Hele lokalet er fyldt med halvfulde teenagere, og her står jeg, ædru og totalt forvirret. Et ryk i armen gør mig bevidst på situationen. Hurtigt vender jeg ansigtet og kigger direkte ind i Esthers øjne. Hendes hvide tænder er blottet i et stort smil. Det er svært at opfange hvad hun siger i larmen, så opgivende slår jeg ud med armene og lader mig føre.

Hurtigt når vi over til køkkenet, hvor musikken er forholdsvis dæmpet. Langsomt puster jeg den længe tilbageholdte luft ud. Jeg bryder ud i latter, og lader min krop læne sig op af køkkenboret. "Jesus" griner jeg. "Drinks med det samme!" skråler Esther. Som en byrde jeg prøvede at begrave, sniger uroen sig op i mig. Jeg synker en klump, men får fremtvunget et smil alligevel. Esthers tynde krop bevæger sig rundt i køkkenet, får fundet to glas, og en flaske med klart væske. Hjertet banker hurtigere, og per refleks lader jeg mine hænder tørres af i kjolen. Selvom Esther er min bedste veninde, en jeg kan føle mig tryg ved, er jeg alligevel skrækslagen for en aften som denne. "En god start. Cola! Hvor er der cola?" endnu engang råbende. Mit blik fanger hurtigt en halvtom colaflaske i hjørnet, og får den over til hende. Med hurtige, rutinerede bevægelser har Esther skænket to ildelugtene drinks. En blanding af håndsprit, og min ellers højt elskede cola. Hårdt kniber jeg øjnene i ved førte slurk. En kvalmende fornemmelse fylder hele min krop, og efterlader mig med en dårlig smag i munden. "Kom så Avaaa" jubler Esther. Et hårdt greb i armen, også afsted.

Dansegulvet er fyldt med mennesker. Fulde mennesker. Esther har lukkede øjne, armene i vejret og danser i takt til den høje øredøvende musik. Min drink føles tung i hånden. Kun enkelte slurke er nede, og min lyst til at fortsætte er allerede helt i bund. Musikken toner af, og Esther åbner langsomt sine øjne. Hopper, skriger, klapper og er fuld af latter. "Ava ned med lortet. For fanden du kan ikke bare stå dér til en fest" råber hun mig ind i øret. Den brune væske føltes pludselig tiltrækkende. En underlig ny følelse. En dyb indånding fylder hele min brystkasse. Esther smiler. Hun kender mig. Det fedtede krus møder mine læber, og kort efter er glasset tomt. Hele min hals står i flammer, og colaens brus kradser i munden. Den kvalmende fornemmelse vender tilbage, men går hurtigt over. En jubel helt nede fra maven slipper løs, og jeg smider mine arme op i vejret. Musikken starter igen, fylder hele rummet, og buldrer i ørene. Som et instinkt lader jeg hofterne svaje i takt, lukker øjnene, tager Esther i hånden og slipper min bekymring løs. Før jeg ser mig om er mit krus fyldt igen. En rød væske. Endnu engang lader jeg den ukendte smag glide igennem munden, ned i maven. Musikken føltes højere end før imens mit humør stiger. En følelse af lykke strømmer igennem hele kroppen, får mig til at føle mig fri. Smilet på mine læber er helt udstrakt. Mit røde hår svinger rundt, og følger med mine bevægelser. Aldrig har jeg følt mig sådan før.

En svimlende fornemmelse breder sig. Mine øjenlåg føltes tunge, og hele situationen føltes helt ukontrolleret. Den utrygge følelse kommer snigende. Min hånd støtter sig til væggen, reder min krop for ikke at falde. De høje hæle gnaver i anklen. I en klodset bevægelse får jeg åbnet skoene, vaklet mig ud af den ene. Hele lokalet snurrer rundt. Den anden sko skal bare lige af. Da den er så godt som af min fod, snubler jeg og lander på gulvet. Et svagt lille grin slipper ud af mine læber. Alt er så anderledes nedefra. Alles fødder bevæger sig egentlig sjovt. Jeg lader mine øjne glide i, men når ikke meget hvile inden jeg mærker en let berøring på mit lår. Mine øjenlåg springer op, og kigger direkte ind i en andens øjne. Brune og flotte. Forvirringen må have stået klart i mit ansigt, for øjnene griner. Drengen griner. Jeg smiler et stort bredt smil, da det går op for mig at det er en dreng der står foran mig. Han tilbyder en hånd, og jeg ligger hele min vægt i, trækker mig op og endnu en gang mærker hele rummet dreje rundt. Jeg snubler lige ind i væggen, men mærker en støtte. "Hey chill. Har du brug for hjælp?" hører jeg en dyb venlig stemme råbe. Forvirret afviser jeg hans hjælp. Alligevel mærker jeg en arm rundt om min skulder og sammen får vi mig hen i en af de mange sofaer. Sofaens pude giver sig da drengen sætter sig ved siden af mig. Latteren breder sig imellem os. "Jeg er Adam" siger han venligt. Jeg smiler et stort bredt smil tilbage. "Ava. Ava Sophie. Men for Guds skyld..." jeg griner højt. "Kald mig Avaaa" smiler jeg. Heldigvis gengælder han mit smil. I en hurtig bevægelse får han knappet en genstand op til mig, og giver mig den i hånden. Flasken er tung på mine læber, men alligevel tager jeg stor slurk. Jeg er lige ved at spytte det hele ud, da det går op for mig at det er øl. Adam griner højt. Det samme gør jeg. "Hvor går du?" spørger han interesseret. "UG" råber jeg. Hans ansigt lyser. "Ej det gør jeg jo også. Men en femmer på du ikke kan huske det imorgen" griner han. Forvirret over hans betragning, trækker jeg på skuldrene og hælder øllen ned. Han svinger hovedet i en hurtig bevægelse, og får hans hår til at falde til højre. Jeg smiler skævt og noget får mig til at række en hånd ud efter det, og køre den igennem. Det halvfedtede hår skuffer mig, hvilket får hans ansigt til at lyse op.

Efter noget tid, rejser Adam sig. "Jeg kommer tilbage" råber han. Og ganske rigtigt kommer han hurtigt tilbage. Med en smøg. Hårdt lader han sig falde ned i sofaen ved mig. Han tænder smøgen, og hæver den langsomt op til munden. Få sekunder efter siver en sky af røg ud af munden på ham. Det bliver gentaget. Hans kæber spænder op, gør dem tydelige og markante. Jeg kan ikke få øjnene fra ham. Han bemærker min opmærksomhed, og lyser op i et smil, rejser øjenbrynene og holder smøgen frem til mig. Fjoget takker jeg pænt nej. "Ej kom nu. Du dør sku ik" presser han. Fristelsen gør det næsten umuligt, men alligevel får jeg fremstammet et "ellers tak". Opgivende giver han den videre til sin ven bag ham. "Det var også hash" griner han højt. Overrasket spærrer jeg øjnene op. "Chill" svarer han næsten irriteret. Jeg fanger hans øjenkontakt, holder den. Men hans øjne farer alle steder hen. De kan ikke koncentrere sig om mig. Men de brune -eller nu røde- øjne føles trygge. En tryghed jeg aldrig har prøvet før. I en glidende bevægelse rykker han sig tættere på, finder min hånd, læner sig fremover og rammer mine læber med hans. Af ren refleks trækker jeg mig straks væk. Han griner højt, læner sig frem igen, ligger en hånd bag mit hovede og presser læberne mod mine. Han smager af røg men den behagelige berøring kilder i hele kroppen. Jeg gengælder hans kys, og føler mig lykkeligere end før. Jeg kan mærke hans krop helt tæt ved min, og hans kys blive mere intensivt. En underlig følelse af hans tunge i min mund, giver mig lyst til at grine. I stedet gengælder jeg bevægelsen, og flowet bliver styrket. Hans læber føltes bløde som skyer på mine, og mine hænder får banet sig vej op til hans brune hår. Langsomt ligger han sin vægt ovenpå mig, så vi vælter ned i sofaen. Hans krop føltes som en sæk kartofler, indtil jeg får flyttet mit ben til en behagelig sitation. Kysset bliver voldsommere. Et hvidt stærkt lys, lyser lige ind på os. Nogle hujer, andre klapper. Følelsen af opmærksomheden giver mig mod til at fortsætte. Hans hånd glider langsomt ind under min trøje. En ubehagelig følelse af ikke at kunne gå gøre noget, bare acceptere og spille med breder sig. Han får min BH op, og lader hånden glide under. Det hvide lys går hurtigt op får mig hvad er. Blitz. Den svimlende fornemmelse vender tilbage, og overdøver alt andet.