Kapitel 10

611 14 1
                                    

Resten af dagen i går, og natten og dagen i dag indtil videre, har jeg brugt på at tænke på os, på ham, hvordan ville fungere, om han overhovedet vil mig, hvad jeg skal sige til ham når jeg ser ham og hvis det bliver til noget, hvordan skal jeg så sige det til mine forældre, at jeg er bøsse. Tankerne har bare kørt rundt i mit hoved 24/7 det er seriøst det eneste jeg har tænkt på, så det er godt det er lørdag.

Jeg får en snap, selfølgelig fra Noah, vi har slet ikke skrevet eller snakket sammen siden det skete, så hvad mon han skriver. Jeg trykker ind på snappen og der står "vi skal snakke, jeg er ved dig om 30 min." Selfølgelig har han igen lavet en aftale med mig, uden min indflydelse.

Jeg bliver helt varm inden i, ved tanken om ham, ham som kommer til at stå ved siden af mig om 30 min. jeg kan ikke vente, jeg håber virkelig ikke det bliver akavet. Jeg håber ikke at han bare kommer for at sige, at det aldrig skal ske igen og vi ikke er venner mere, det ville knuse mit hjerte, det ville knuse mig, flække mig midt over, som om min bedere halvdel forsvandt.

Det må nok have været de længste 30 min. i mit liv, så da han banker på døren, slår mit hjerte et slag over, han står bag døren, jeg kan ikke vente med at se ham. "Kom ind" siger jeg, og der, der står han og skinner, ved siden af den åbne dør, det er som om hele verden står stille, men det gør den ikke, så han sætter sig ved siden af mig. Jeg kigger først i hans brune øjne, men kigger så lidt ned, der er stille mellem os i flere meget lange minutter.

Indtil han bryder tavsheden, "jeg vil dig godt" siger han, jeg kigger op på ham, og jeg kan mærke et lille smil på min læber, "jeg vil også dig" siger jeg, vi får øjen kontakt, "men hvordan skal det fungere?" Siger han stille og nervøst, "jeg ved det ikke, vi kan vel ikke gøre andet end at springe ud i det?" Siger jeg, jeg vil virkelig det her meget, kost det hvad det vil. Han sukker "jeg er bange" siger han så, jeg ligger mit hoved på hans skulder, "det er jeg også" han ligger sit hoved på mit, og der ligger vi så lidt, og bare kigger ud i luften.

Jeg retter mig op "vi kunne jo starte med bare at holde det mellem os?" Siger jeg stille, han kigger på mig "og hvis det så fungere kan vi altid springe ud" han smiler lidt, men jeg kan se at tårerne presser på, det gør de også ved mig, men jeg vil ikke græde, det her er jo en god ting. Han hiver mig ind i et kram, det føles rart, at have krops kontakt med ham, jeg holder godt fast om ham, jeg har ikke lyst til at give slip.

Jeg trækker mig stille, godt nok mod min vilje, men det skulle jo ske på et tidspunkt. Jeg smiler svagt "vil du se en film?" Spørg jeg og han nikker. Vi sætter os op af vægen med computeren på skødet, jeg trykker på knappen som starter filmen og sætter mig godt til rette, helt tæt på Noah. Han ligger sit hoved på min skulder, og jeg begynder stille at nusse ham i håret, han smiler stille, og jeg kysser ham i håret.

Jeg føler mig lykkelig, det som jeg aldrig troede ville ske, skete. Ham jeg ville have, har jeg lige ved siden af mig. Nu skal vi bare have det hele til at fungere, det er nok meget godt at vi starter med at holde det lidt hemmeligt. Jeg frygter også når jeg en dag skal sige det til mine forældre, de er nemlig meget fordomsfulde overfor tatoveringer, homoseksuele, folk fra andre lande osv. jeg håber bare de kan acceptere mig som den jeg er, men jeg frygter, at de ikke vil. Men Noahs forældre skal nok tage det fint, de er altid så søde, og hans far har fx også flere tatoveringer og hans fætter er vist også bøsse, så det skal nok gå godt med dem, tror jeg da.

________
Så fandt de endelig sammen, jeg har bare ventet på det skulle ske!💕
Så ja håber i nød kapitlet❤️

The boy i love.. (afsluttet)Where stories live. Discover now