The magical road (Dansk)

Uret

   Jeg vågner tidligt op ved at der står en og kigger ind i hulen. Jeg er i tvivl om det er et menneske eller et dyr. "Hallo" kalder jeg "Er der nogen?" Jeg går ud af hulen, som er lavet af pinde og mos, finder en træstubbe og sætter mig på den. Jeg roder efter det gamle ur i min forlomme, men det er der ikke. Jeg kigger ned i min skoletaske, hvor der ikke ligger andet end min mobil og en tom madkasse. 

   Jeg ser uret ligge ved et træ i nærheden og går hen for at hente det, samtidig med at jeg tjekker om der er flere beskeder. Jeg bukker mig ned for at samle uret op, men i det jeg rører det gamle ur, er der noget der hiver i mine ben. Jeg kigger bagud men der er ingen. Jeg kan mærke den fugtige skovbund og de mange grankogler der ligger rundt om kring da jeg bliver slæbt hurtigt hen af jorden. "SLIP MIG!!" Råber jeg i håb om at jeg bliver sluppet af det 'ikke eksisterende uhyre' men det hjælper ikke. Min mund bliver fuld af jord, mine ben skriger af smerte mens mine arme bliver fulde af rifter fra de mange flintesten. Jeg prøver at skrige, men jeg kan ikke få et ord ud. Det er som om at jorden i min mund vokser hver gang jeg prøver at sige noget, så jeg gir' op. Jeg lader det onde tage mig. Jeg ved ikke hvorhen men væk. Jeg lukker øjnene og kan ikke føle andet end smerte.

   Jeg har stadig min mobil i hånden og får efterhånden skrevet en bedsked til Zigge. Jeg kan ikke se beskeden, men jeg håber på at jeg har stavet hjælp ordenligt.

M: Hjælp

   Alt blir' langsomt sort og jeg kan ikke længere føle noget. Det er som om at mit liv langsomt siver ud i luften.