Olivia's liv

Uhyggelige tanke

Olivia sover i håb om aldrig at vågne igen, hun mærker hun stille begynder at vågne men tvinger sig selv til at holde øjnene lukkede. Olivia hører slørede råb og nogen som græder, hun hører flere folk råbe *Olivia Olivia vågn op!* Men Olivia har ikke lyst, hun holder vejret i lang tid og hun hører en dame skrige *hun er blå min elskede er blå gør noget doktor!* og Olivia bliver ved til hun besvimer....Olivia er faldet i søvn igen og hun får nogle underlige billeder i hovedet...hun ser en lysene pige med glitrende lyseblå øjne og en smuk lang hvid kjole, næsten hvidt lysende hår. Den lysende figur har en stemme! En lys engle agtig stemme den er så dejlig at høre på, den siger at Olivia skal vågne men at hun også skal være klar til at møde verden igen. Den lysende søde lille pige skal lige til at sige noget mere til Olivia men før figuren bare når at åbne munden kommer der en stor sort røgsky, figuren hoster sin fine lyse stemme i stykker så den bliver mørk og dyster. Olivia kan ikke se hvad der sker inde i skyen men der høres en blanding af en lys og en mørk stemme som siger *stab stab staaab* og der høres lyde fra en kniv som bliver stukket ind i en person flere flere gange, langtrukne skrig og da skyen går væk er der sorte brandhuller og mærker fra blodige hænder på den hvide kjole. Den er næsten ikke hvid mere men mere ovre i brun, den smukke piges hoved er blodrødt og det samme med håret, hendes øjne er blevet helt blod agtige og der drypper lidt blod fra øjenkrogen. Stemmen er blevet hæs, uhyggelig og mørk og den skriger *Olivia flygt fra mig jeg er et uhy...* stemmen skifter og bliver sukkersød igen og siger *undskyld jeg mente kom lidt tættere på fordi jeg er uhyggelig sød!* Olivia går tættere på og i det hun træder bare et halvt skridt frem går den blodige pige til angreb, hun bider og kradser med sine nåle spidse negle og Olivia skriger så højt hun kan, den blodige pige bliver ved med at kradse, slå, sparke og bide så hårdt hun kan i cirka en halv time og så forsvinder hun. Olivia ligger i en sø af blod og græder og skriger, ingen er der til at hjælpe hun kan ikke lade vær med at græde og tænke på sin mor, en sød dejlig mor som ville kramme hende og vugge hende til det hele var godt igen....men lige nu var der ingen sød mor Olivia var på eget ansvar i sine farlige tanker og hun ved ikke om hun kan overleve sig selv....