Uheld i held

Uheld i held - Alexandra Mary Grace

Den mørke nat har nu dækket hele byen. Ikke en stjerne er der at se. Skyerne har dækket hele himlen, men få gange sniger månen sig et kig. I få sekunder er byen lyst op, men så forsvinder månen igen. Alle beboer af byen har lagt sig til at sove med lyset slukket. Eller næsten alle. Et sted i byen finder man et flot hotel. Man kan kun lige ane lyset der svagt lyser igennem vinduet.

Lyset fra lanternen formår at skinne igennem den tykke røg fra piberne. Hvis lanternen ikke havde været der, ville det lille rum være dækket af total mørke. Rundt om den faste træbord sidder der fire mænd: en slagter (der allerede er lidt anløben), en ny mand (som er grosserer), en værkejer (der sendte hans arbejder sultne hjem for at være med), og sidst er der værkejerens søn (en flot fyr med pels og skindhue, og som aldrig har arbejdet for noget i sit liv). Disse fire person sidder i øjeblikket og spiller l'hombreparti. Spillet er allerede godt igang. Kortene bliver kastet mod bordet. Kun udbruddene af enten stort glæde eller forfærdelse, ville kunne fortælle en udefrakommende hvad der forgik. Glassene er fyldt til tops med det stærkeste brændevin, der kunne findes. Brændevinen er over det hele: på gulvet, på bordet, ja sågar på mændenes tøj. Ingen af mændene lader sig mærke af det. Da de er alt for opslugt af deres spil.

Lige efter hans søn, har værkejeren tjent de fleste penge, og et stort smil har bredt sig på hans læber. Slagteren har næsten mistet alle hans penge, men han er ikke den værste. Ak den stakkels grosserer, den arme mand kendte ikke til det kortspil, de er igang med at spille. Han prøver så godt han kan, men hans anstrengelser bærer ikke frugt. Manden har ingen penge tilbage, og bruger nu hans gros som penge.

•••••

Det er blevet utroligt sent, og det er på tide at tage hjem. Grossereren skal til at rejse sig op, da værkejerens søn råber højt og klart: om mændene ikke er klart til et sidste spil? Alt eller intet? Slagteren bliver siddende, for fuld til rigtigt at høre hvad værkejerens søn siger. Værkejeren selv bliver også siddende efter et bedreviden blik fra han søn, men det er tydeligt at se, at han ikke bryder sig om ideen. Han har altid ment, at hvis det går godt for en, er det aldrig godt at skubbe heldet mere, især ikke når han er i gang med at spille om hans gård, men alligevel siger han ikke noget da sønnen giver ham hans kort. Han tænker i sit stille sind, at han måske alligevel havde drukket lidt for meget. Grossereren sætter sig også ned, dog han gøre det mere opgivende. Han har alligevel mistet næsten alt i sit lager, så hvorfor ikke fortsætte.

Værkejerens søn ser triumferende rundt på de andre mænd. Han er fået fantastiske kort. Han ved, at han har de største chancer for at vinde. Han overveje, hvad han mon skal bruge alle de nye dejlige penge på. Han ville tage over hans fars gård, måske sælge slagterens butik, og det dejlige gros? Det vidste han ikke hvad hun skulle gøre med endnu. Sønnen ryger glad på hans pipe, og fylder det allerede indelukkede rum med et tyndt lag røg, der endnu ikke har haft muligheden for at slippe ud gennem sprækken i vinduet.  Slagteren lægger hans forfærdelige kort ned, han har allerede givet op. Næst lægger værkejeren hans kort ned. Godt, men ikke godt nok, fryder sønnen. Det er blevet hans tur. Han vender kortene om så billedsiden har ansigtet mod bordet, så lægger han langsom kortet ned mod bordet. Nyder de andre mænds usikre blikke. Nyder opmærksomheden. Han vender kortet op. Spar Dronning. Han smiler stort og griner højlydt. Grossereren lægger nedslående hans kort ned. Der falder en stilhed i rummet. Alle mændene, med undtagelsen af slagteren (der har hovedet vendt op, mens der kommer lyde ud af hans mund, der godt kunne minde om en snorken), kigger chokeret ned på grosserersens kort. Grossereren ser skiftevis forvirret på de to mænd. Værkejeren hvisker så stille, at man skal anstrenge sig for at høre hvad han sige:

"Hjerter konge...han vandt..."

•••••

Grosserer løb glad hjem, med masser af penge i lommen. Han var bange for, at hvis han stopper med at løbe, ville pengene måske også på magiskvis forsvinde.
Så det endte alligevel, med at Værkejeren havde ret. Lad hver med at skubbe dit held for meget, det ender måske med det forvandler sig til et uheld