Organisationen

20 0 0
                                    



*det her kapitel og ned efter har jeg lånt ideen fra Nesralvil og hendes bog Dangerous Life M.G helt seriøst læs den, den er VOLD god, og har fået lov til det

*en uge efter*

BIP... BIP ... BIP... det er mit vildt dejlige vækkeur (mærk ironien). Nå men jeg står op og finder et sæt tøj og tager på. Det bliver et varmt sæt da det er koldt udenfor

 Det bliver et varmt sæt da det er koldt udenfor

Hoppsan! Denna bild följer inte våra riktliner för innehåll. Försök att ta bort den eller ladda upp en annan bild för att fortsätta.



*Maggies outfit*

Efter det går jeg ned og snupper et æble og ellers tager jeg mine nøgler og køre afsted

*på skolen*

Da jeg kommer op på skolen ser jeg med det sammen Emil henne ved mit skab. Emil og jeg er blevet rigtig gode venner så det er normalt at se ham derhenne. ''hej Mag'' ''hej Em.'' Jup vi har givet hindanen kælenavne ''hva så har du—'' mere når han ikke at sige før jeg er oppe på ens hoved og jeg skriger. Da jeg ser hvem det er bliver jeg lidt irriteret så jeg laver noget med at jeg læner mig baglæns og jeg lander på gulvet men på mine ben, og Lukas ligger og vrider sig fordi jeg vred hans arm rundt ''HVA FANDEN SKULLE DET TIL FOR?'' råber jeg. Han rejser sig igen og går

*Lukas' POV*

Jeg kan se at Emil og Maggie krammer og jeg føler et stik af jalousi altså Maggie er vildt sød og jeg tror jeg har lidt følser for hende. Jeg løber hen og løfter hende op på mit hoved så hun skriger. Men lige pludselig ligger jeg med hovedet nede i jorden, og vrider mig fordi min arm er vredet om ''HVA FANDEN SKULLE DET TIL FOR?'' råber hun jeg rejser mig op og går. Jeg troede hun ville syntes det ville være sjovt men nej ''Hey bro det skal nok gå'' siger Mike og klapper mig på brystet ''nej hun hader mig det er jo tydeligt. Måske skulle jeg bare droppe det'' vi går lidt i stilhed men Mike vælger at afbryde den ''jeg har en ide! Vi kunne prøve at gøre hende jaloux med hvad er det nu hun hedder er det Ashley?'' ''selvfølgelig'' siger Josef ''NEJ! Bare hun er glad så er jeg glad okay, ikke noget med jalousi eller drama er det forstået. Og desuden hedder hun Lisa'' svare jeg vi går hen til matematik og desværre har jeg det med Lisa som er så irriterende. Helt seriøst hun hænger op ad mig og det magter jeg bare ikke.

*efter skole der hvor det hele kommer*

*Maggies POV*

På vej hjem ser jeg en mand komme ud af huset, jeg tænker det er en fra fars arbejde men har en rød hånd. Da han er væk går jeg ind i huset og leder efter mine forældre ''MOR! FAR!'' mærkeligt de burde være hjemme nu. Da jeg kigger i kælderen ligger de bare der med en masse blod ud over det hele ''MOR! FAR'' skriger jeg. Nej nej nej det kan ikke ske jeg løber op og ringer først til en ambulance som kan kigge på dem og derefter politiet men da jeg snakker med manden ligger der et papir på bordet ''ja jeg siger dig at der kom en mand ud af huset med helt sort tøj og elefanthue og en rød hånd'' ''okay har du ringet til en ambulance?'' ''HVA FANDEN TROR DU SELV DET ER NOGET AF DET FØRSTE JEG GØR HVIS SÅDAN EN SITUATION KOMMER ALTSÅ JEG ER 18 ÅR ELLER TRODE DU AT JEG VAR 10'' ''tag det nu roligt vi kommer med det samme'' ''MANGE TAK'' efter det lagde jeg på og kigger på sedlen

Kære Maggie

Hvis dette er en situation hvor vi er døde så vil vi sige at alle vores penge går til dig. Og kun dig. Vi elsker dig overalt på jorden og ønskede det bedste for dig du er den bedste datter og vi er heldige at have dig vi har ikke så meget mere andet end at du skal passe på dig selv og alle omkring dig brug dem fornuftigt de penge du gjorde os rigtig stolte

Jeg står og står og stortuder da det ringer på døren. Jeg går ned og åbner og der står ambulancefolket ''nede i kælderen'' siger jeg og viser dem vej efter lidt ringer det på døren igen men denne gange er det Lukas og de andre ''Maggie hvad er der sket?'' spørg Emil ''kom'' er det eneste der kommer ud af min mund. Jeg viser dem vej ned til kælderen. De står med store øjne og giver mig et bjørnekram. Efter lidt ringer det på døren og ind kommer en politimand ''kan vi tale alene?'' ''klart'' vi går ind i stuen og sætter os ved bordet ''hvad skete der da du var på vej hjem?'' ''altså—'' jeg forklarer ham det hele og kommer i tanke om manden med den røde hånd. Jeg løber ud til døren og ser blodtryk så jeg følger efter den men de stopper. Da jeg er tilbage står det en kvinde ved siden af politiet ''hej jeg hedder Camille jeg ved at du hedder Maggie og jeg har lige talt med politiet og de syntes ikke du skal bo her alene så jeg vi tage dig med til min 'skole' og lære at klare dig selv er det fint med dig?'' ''jaja men kan vi køre om en uge eller to så jeg lige kan forklare hvad der er sket?'' ''ja klart, men lad vær med at sige det med skolen, okay det er en hemmelighed'' ''okay''

*en uge efter*

   Det er i dag jeg skal fortælle det hele til klassen. Jeg tager noget tøj på og gør mig klar

 Jeg tager noget tøj på og gør mig klar

Hoppsan! Denna bild följer inte våra riktliner för innehåll. Försök att ta bort den eller ladda upp en annan bild för att fortsätta.



*Maggies outfit*

Jeg tager mine nøgler og køre hen på skolen. Da jeg kommer derhen kigger jeg ned i jorden hele vejen til Spansk lokalet

*i timen*

''også ved jeg at Maggie har noget at fortælle kom her op'' siger hun trist. Jeg går derop og fortæller det hele undtagen det med skolen ''—så i ser ikke til mig mere'' siger jeg og mærker en tåre falde ned af min kind. Da timen er slut går jeg hen til kantinen og sidder over i et hjørne med hovedet nedad, da der kommer en hen og ligger sin hånd på min skulder ''kom lige jeg skal fortælle dig noget'' siger Lukas. Jeg følger med og da vi står midt på fodboldbanen ligger han sine fingre under min hage, og kysser mig. Jeg er lidt i chok men efter lidt tid kysser jeg med ''jeg kan virkelig godt lide dig'' ''hør det går ikke jeg skal langt væk herfra og intet kan stoppe mig'' ''men—'' ''nej Lukas. Du kan ikke bestemme over mig'' siger jeg bestemt og går. På vej ind ser jeg Sofie, og der bryder jeg helt sammen. Hun er hurtigt over ved mig og krammer mig ''jeg vil ikke miste dig ikke nu'' siger hun grædende ''jeg vil heller ikke miste dig men jeg er nøds til, at tage afsted'' græder jeg. Efter sidste time står Camille og venter på mig ''kom Maggie på vejen skal jeg nok fortælle det hele.'' Vi gik i lang tid og snakkede. Jeg spurgte om der var skoleuniformer men det er der ikke man kan selv vælge hvad man vil have på så det er meget fedt. Vi kommer til en blindgyde ''er vi gået forkert?'' spørger jeg ''nej nej skolen er omme på den anden side af muren. Jeg skal bare lige finde den løse mursten'' efter noget tid finder hun den og muren åbner og der kommer en kæmpe skole op

<<fortsættes>>

Det var det. 1000 gange undskyld for ikke at have opdateret i SÅ lang tid, men jeg skal opereres om 2 uger så er lidt nervøs, også skulle jeg have min veninde på besøg, men hun er blevet syg. Men i fik et langt kapitel som i plejer ideen er lånt af Nesralvil  

Maggies Hemmelige Liv....(PAUSE)Där berättelser lever. Upptäck nu