12. Jeg er ved at 'dø'

158 8 0
                                    

| June Chrush |


| Afsnit 12. |

| Jeg er ved at 'dø' |

| @OceaneParker |

| Nina Yong Li |

"Vi er nødt til at fortælle June om det.. Hun er allerede mistænksom," siger jeg stille, men nervøs.

"Hvad vil du have vi skal sige? Hey June, dine to bedste venner har kysset!" Siger Daniel ret højt. Jeg tysser på ham.

"Jamen, hvis du ikke siger det, gør jeg det. Det skader jo ikke nogen, at vi er forelsket i hinanden. Hvis hun virkelig er vores bedsteven, vil hun forstå," siger jeg roligt. Han nikker. Vi går langsomt tilbage til June.
°
°

<<June P. O. V>>

De går hurtigt væk. Jeg sidder bare alene. Det opdager Xavier, for han sidder med det samme foran mig.
"Hvad så, har dine venner efterladt dig alene?" Siger han og griner.

"Ja men, de kommer tilbage." Jeg sidder og spiser videre, imens Xavier studere hvert eneste bevægelse jeg foretager. Jeg kigger op igen og ser Daniel og Lola, om er på vej herhen. Hvad snakkede de egentlig om? Xavier går tilbage til sin egen plads. Daniel og Lola sætter sig ned.

"Så..," siger jeg akavet.
"Hvad snakkede i om?" Spørger jeg ligeud.

"Okay..," starter Lola og tager en dyb indåndning. "Inden du kom ind i bussen... kyssede vi." Det sidste hvisker hun.

Jeg ligner nok noget i retningen af en flodhest der lige har lavet stort. Hørte jeg rigtigt? Mine 2 bedste venner kyssede? Det kan ikke passe.

"Det er altså sandt," bekræfter Daniel, fordi han så mit ansigtsudtryk.
"Det er så også grunden til, at vi har opført os akavet, mærkelige eller hvad du end vil kalde det," siger Daniel stille.

"I kan virkelig godt lide hinanden, kan i ikke?" Spørger jeg stille, og kigger forventningsfuldt på dem. De kigger på hinanden.

"Ja," svare Lola ærligt. Daniel tager Lola i hånden.

"Vi kan virkelig godt lide hinanden," bekræfter Daniel og smiler.
De mener det virkelig, man kan bare se det på dem. Når de kigger hinanden i øjnene, gnister de som små julelys. Hvorfor havde jeg ikke set det noget før?

"Hvis i er glade, så jeg også glad," siger jeg til dem og smiler overdrevet.

"Se Daniel, jeg sagde jo hun vil forstå det!" Siger hun glad. Daniel smiler.

"Selvfølgelig ville hun forstå," siger Daniel og smiler så meget, at hans smilehuller kommer frem.

Vi har shoppet i flere timer og jeg er ved at '', lige nu sidder jeg i bussen. Vi venter på, at alle kommer til bussen. Jeg sidder bag Lola og Daniel, som stirrer intens ind i hinanden øjne, imens de holder i hånd sammen. Jeg sidder inderst og kigger ud ad vinduet. Jeg mærker min sæde bevæge sig. Jeg drejer hovedet, og ser Xavier sidde ved siden af mig.

"Har du savnet mig?" Spørger han og smiler.

"Je-je-jeg ohm." Prøver jeg. Han smiler endnu mere og kysser mig hurtigt på kinden. Jeg kigger på ham med store øjne. "Du-du-du..." Jeg bliver afbrudt.

"Undskyld, du så så sød ud. Jeg kunne ikke lade være, siger han uskyldigt med en charmerende smil og virker slet ikke ked af at have gjort det. Det nu mere det modsatte.

"Du kan altså ikke kysse mig. Vi ikke kærester," siger jeg og kigger alvorligt på ham.

Han rykker hans hoved tæt på min øre. "Det kunne vi blive."
Jeg bliver helt rød i hovedet, som en tomat. Bussen begynder at køre. Mine øjne lukker langsomt i.
°
°

<<Xavier P. O. V>>

June er faldet i søvn. Hun sover op ad min skulder. Hun er så lille og skrøbelig. Hun trækker vejret roligt. Noget af hendes hår bag om øret, er faldet foran hendes ansigt. Jeg stryger det forsigtigt væk. Jeg smiler stille over hvor nuttet hun egentlig er.

Vi er snart tilbage. Jeg mærker June bevæge sig stille. Hun gaber og kigger forvirret rundt.

"Ej, undskyld, jeg faldt i søvn på din skulder," siger hun med hendes hæse stemme, fordi hun lige er vågnet. Shiiit, det lyder virkelig lækker.

"Der er måske lidt savl på din skulder," griner hun og prøver at tørre det væk. Jeg griner med.

"Det er okay," siger jeg og smiler til hende. Hun smiler og kigger ned.

"Vent lige lidt? Kiggede du på mig, imens jeg sov?" Spørger hun. Jeg smiler.

"Yep, og du er virkelig nuttet, når du sover, at du ved det," informere jeg hende om og smiler over hun bliver så rød i hovedet.

"Eeeej!" Siger hun højt og slår mig blidt på skulderen. "Det må man altså ikke!" Siger hun grinede. Hun dækker sin hoved i min skulder, fordi hun er pinlig berørt.

June Chrush | ✔Where stories live. Discover now