Min bedste ven er en hest

Kapitel 1

     "Kom så Maddie" kan jeg høre mor råbe fra sidelinjen. Jeg drejer Capone mod det sidste spring med fuld koncentration. Det gælder nemlig titlen som Danmarksmester i ridebanespring 2017. Vi nærmer os springet i god fart. "Kom så Capone"tænker jeg, ligefor han sætter af. Han flyver igennem luften og lander uden at rive en bom med sig. Yes vi er fejlfri. Jeg smiler over hele mit hoved, og råber så højt jeg kan "yes vi gjord det". En masse mennesker står og jubler på sidelinjen. Jeg kigger over imod tidstavlen, hvor min tid står på, og jeg har fået den bedste tid. Jeg bliver helt målløs. Kan det virkelig passe? Har vi virkelig vundet? Dette går først rigtig op for mig, da speakeren siger over højtaleren, at jeg har vundet. Jeg er over lykkelig. "Du er fanme for sej" siger min mor, da jeg kommer ud af banen. Jeg har et stort smil over hele hovedet. Jeg skridter rundt på Capone og venter spændt på, hvad der skal ske. Der kommer nogle fra stævnepersonalet hen til mig, og begynder at give Capone et sejrs dækken, en krans of og en rød roset på.  De ønsker os tillykke, og går videre til ham, der er blevet nummer 2. Der går ikke lang tid før vi bliver kaldt på banen, og jeg rider ind forrest. Jeg kan stadig ikke forstå, hvad der er ved at ske. Jeg smiler rigtig meget. Jeg rider derhen, hvor jeg kal holde, og de siger nu over højtalerne: "Vinderen af Danmarksmesterskabet i ridebanespring 2017 er Maddie Østergaard på Bjerby's Al Capone". Jeg bliver bedt om at hoppe af min hest, og stille mig op på sejrspodiet. Ved siden af mig, på sejerspodiet, står ham står mit aller støste idol indenfor ridning, og måske er jeg lidt forelsket i ham. Hans navn er Emil Hallundbæk, og fik jeg nævnt, at han er så lækker. Der kommer nogle mænd, og ønsker os alle tre tillykke, og overrækker os vores medaljer. Da præmieoverrækkelsen er ved at være forbi, vender jeg mig over mod hende, der er blevet nummer 3, og siger tillykke. Bagefter vender jeg mig imod Emil. Han rækker hånden frem imod min. Jeg siger tillykke til ham, men da han skal til at svare igen, sker der noget uventet. Der kommer en mærkelig bib lyd over højtalerne. Alles fokus vender sig mod højtalerne. Den bib lyd lyder nu meget bekendt. Jeg lukker øjnene og tænker, bare det nu ikke er det jeg tror det er. Men det er det. Jeg åbner mine øjne og ganske rigtig. Det er mit vækkeur, der ringer. Jeg sætter mig op i sengen, og slukker for det. Øv, det var bare en drøm.

     Nede ved morgenmaden spørger min mor som sædvanligt, om hvad vi skal lave i dag i skolen, trods hun altid får det samme svar. Min storebror skal lave et eller andet mega spænende i fysik, og jeg siger hver morgen, jeg skal bare lave det jeg plejer. Min storebror læser til et eller andet smart noget på universitetet, hvor de tilsyneladende ikke laver andet end at have fysik. Jeg går i 2.g på gymnasiet, og jeg hader det. Det er min mor, der har valgt, at jeg skulle på gymnasiet. Jeg ville hellere have været på berider uddannelsen sammen med Capone, men dette ville mor ikke høre tale om. "Du skal blive til noget stort, Maddie. Du skal ikke rådne op i den stald, og man kan ikke leve af det. Du skal passe din skole" siger mor, hver gang vi snakker om, at jeg hader at gå i skole og hellere vil ud til Capone. Mor er ikke særlig vild med heste, og det er ikke med sin gode vilje vi stadig har Capone. Jeg fik Capone før mine forældre blev skilt. Min far er vild med heste, og det var også ham der købte Capone til mig. Desværre er min far flyttet til udlandet med sin nye kæreste, så nu er jeg kun mig selv derhjemme til at kæmpe for Capone. Min mor truer tit med, at han skal sælges. "Vi har ikke råd til ham" siger hun. Jeg bliver altid så sur, når hun siger det. Det er heldigvis ikke sket endnu, og jeg håber virkelig aldrig at det sker. Mor kalder ude fra bilen: "Vi skal til at køre børn. Klokken er mange". Min bror og jeg går ud i bilen til hende. Øv hvor er jeg bare træt af den skole.