I wanna be a soldier (Dansk)

Kapitel 1

Det er en forårsdag. Solen skinner gennem gardinet, og rammer mig i ansigtet. Jeg åbner mine øjne, og solen rammer mig direkte i øjet. Uuugh.... Jeg skynder mig at vende om for både at få solen væk fra øjet og for at se hvad klokken er. SHIT! Den er 7:55, jeg kommer forsent! Skolen begynder nemlig 8:10. Har ca 15 min til alt. Heldigvis bor jeg ret tæt på skolen, så hvis jeg cykler derhen, tager det kun 3-4 minutter. Jeg skynder mig at vælge et outfit. Jeg vælger en camouflage-mønstret skjorte og et par blå jeans. Som sko vælger jeg hvide adidas sko. Jeg lader mit hår løst, og skynder mig ud til køkkenet... Hov! Jeg har glemt
min taske.. Typisk mig. Jeg løber ind på værelset igen, og tager fat i min taske. Jeg spurter  ind til køkkenet for at snuppe en banan, og derefter er jeg ude af døren. Min mor er allerede tager på arbejde, og min far arbejder i militæret ude for landet. Jeg savner ham virkelig meget, for jeg har ikke set ham i 7 måneder.
Jeg snupper min cykel, og cykler så hurtigt jeg kan. Jeg når præcis lige hvor klokken ringer ind.
Jeg går ind i klasseværelset og de fleste elever læser allerede i deres bøger. Vi skal nemlig læse den første halve time hver skoledag. Og hvis du ikke vidste det, så går jeg i 9. og skal op i Gymnasiet. "Psst" Martin skubbede til min stol med benet for at få mit opmærksomhed. Martin er en af mine gode venner. Vi er ligesom en lille squad fra klassen som altid sidder sammen. Medlemmerne af squadet er Martin, Kasper, Mei, Alexander og jeg. Mei er min Bff. Vi fortæller alt til hinanden og hun er mere end en søster for mig. Hun var der altid for mig lige siden jeg kunne huske.
"Pssst, Klara" hviskede Martin igen. "Ja, hvad?" Hviskede jeg mens jeg vendte om. "Kommer du med os til Bio efter skole?" Hviskede han. "SHHHH! Hvem snakker?!" Råbte vores dansklærer. Hun er ret skrab, men hun underviser godt. End jeg vendte om igen, nikkede jeg til Martin som tegn på ja.
---- 1 time efter---
ENDELIG er det frikvarter. Vores squad samler sig altid rundt om mit bord, fordi jeg sidder i midten af dem alle. "Hvilken film skal vi se?" Spørger Mei ret høfligt. Mei er den mest generte af os. Hun er også cute, når hun spørger høfligt. "En gyserfilm måske?" Svarede Kasper nysgerrig. "Er bange for gyser..." Sagde Mei med en grimasse. "Bare rolig Meise, jeg er her for dig" sagde jeg på en fjollet måde. De andre grinede let.