Take a chance(1D fanfiction)

Jeg så ud af det store vindue. Snefnuggene dalede lige så stille ned. Nogle landede på ruden, og begyndte at smelte. Snefnuggene som klarede den hele vejen ned på jorden, smeltede nærmest sammen til et hvidt tæppe på vejen. Jeg fornemmede at han stod bagved mig. Han lagde forsigtigt armene om mig bagfra. "Jeg ved ikke om jeg kan klare det" sagde jeg. "Du ved jeg aldrig ville gøre dig noget" sagde han kort tid efter. Jeg smilte lidt ved lyden af hans stemme. Den lød som klokker der ringede juleaften. Blid, og lidt hæs. "Det er ikke så nemt" svarede jeg. "Jeg ved det.." svarede han. "Men vil du ikke nok? For min skyld? Jeg vil helt sikkert behandle dig meget bedre end han gjorde" sagde han. Jeg så lidt ned på hans hænder, som lå rundt om mit liv. Jeg lagde min hånd på hans højre hånd, og flettede vores fingre sammen. "Jeg har bare brug for tid.." Sagde jeg...

Flashback:

En hånd blev viftet med lige foran mine mørke, brune øjne. Jeg kiggede hurtigt over på Louis. "Du falder helt i staver, er du okay?" Spurgte han, med et snert af bekymring i stemmen. "Jeg ved det ikke.." Svarede jeg blot, og brød hurtigt øjenkontakten med min bedste ven. "Er det noget du vil snakke om?" Spurgte han forsigtigt. Jeg så lidt tøvende op på ham igen. "Du må ikke blive sur..." Sagde jeg forsigtigt. Han rynkede lidt på brynene. "Sur?" Spurgte han. "Bare lov mig at du ikke bliver sur over at jeg ikke har fortalt dig det noget før.." Sagde jeg. Han nikkede lidt. "Jeg slog op med Alec igår" sagde jeg. Han så uforstående på mig. "Hvorfor? Han var jo så sød en dreng" sagde han. Jeg kunne mærke, at tårerne begyndte at trænge på. Jeg rystede lidt på hovedet, inden jeg kiggede på Louis igen. "Nej Louis.. Måske var han det, når der var andre i nærheden af ham.." Sagde jeg. Jeg så hurtigt ned. Jeg havde ikke lyst til at se Louis reaktion. Tårerne slap fri, og løb langsomt ned af mine ellers så uskyldige kinder. "Louis, han slog mig.. Han misbrugte mig.. Hver eneste dag fortalte han mig, hvor grim jeg var... Han sagde at, jeg skulle tabe mig, fordi jeg åbenbart vejede for meget i hans øjne.. Samtidig med havde han gang i en anden pige.. Han truede med, at hvis jeg sagde noget til nogen, så skulle han personligt tage det eneste, jeg havde tilbage..." Sagde jeg grædende. Jeg nåede ikke at tænke ret meget mere, før to stærke arme forsigtigt og beskyttende lagde sig om mig. "Han gjorde ikke det sidste vel?" Spurgte han bekymret. Jeg svarede ham ikke, hvilket fik ham til at trække sig lidt fra mig, og kigge ind i mine blanke øjne. Jeg så dog ned, hvilket fik hans øjne til at blive lidt blanke. "Nej.. Det gjorde han ikke.." Sagde han med en halv-rystende stemme. "Sig at han ikke gjorde det!" Sagde han så, på renden til at græde ligesom mig. Jeg lukkede øjnene og kunne mærke en ny tåre glide blidt ned af min kind. Han lagde hurtigt hans arme om mig igen. "Det er jeg ked af.. Det har du jo slet ikke fortjent" sagde han, og jeg kunne tydeligt høre på hans stemme at han nu også græd lidt. Jeg åbnede igen øjnene lidt, og så ud af vinduet. Snefnuggene dalede langsomt ned. En dør blev åbnet og smækket, men hverken mig eller Louis reagerede. Lidt efter kom Harry grinende ind af døren med Niall, Zayn og Liam bag sig. De grinte slet ikke mere, da de så mig og Louis. "Hvad sker der? Har i en eller anden kramme-konkurrence?" Spurgte Harry grinende. Louis trak sig lidt fra mig og så hen på de fire drenge i døren. De gispede lydløst og så bekymret på Louis. "Hvad er der sket?" Spurgte Liam hurtigt, og gik hen mod Louis. Når Louis græd, vidste de at der var noget helt galt. I mellemtiden havde jeg stirret hen imod den anden ende af stuen. En hånd blev placeret på min skulder, hvilket fik mig til at se til siden, dog uden at se op så mine tårer blev set. "Hvad er der sket? Hvad har du sagt til Louis?" Spurgte Harry bebrejdende. Han troede at jeg havde sagt noget ondt til Louis. "Harry.. Lad være" sagde Louis med en lettere rystende stemme. "Nej Louis, hvad har hun gjort ved dig?" Sagde Harry surt. "Ha..". Louis blev afbrudt af Harry. "Hvad har du gjort?" Spurgte han igen surt, og tog fat i min arm. "Harry!" Sagde Zayn hurtigt, men Harry ignorerede det. "Hvordan kan du beskylde hende for noget hun ikke har gjort?" Sagde Zayn surt. Harry hev mig tættere på ham, og fik drejet mit hoved. Hans ellers så sure øjne, blødede op og så bekymret på mig. "Vent, er der sket dig noget?" Spurgte han bekymret. Det gav et stik i siden på mig, og jeg lod mig selv falde ned på gulvet i gråd. Han satte sig hurtigt på hug ved mig. "Hey.. Ikke græde" sagde han så. Zayn kom også hen og satte sig på hug ved mig. "Harry, måske du bare skulle gå lige nu. Jeg er ikke sikker på at hun har lyst til at snakke med dig lige nu, sådan som du snakkede til hende lige før" sagde han, og lagde forsigtigt armene om mig. "Men". Zayn afbrød ham. "Du hørte mig godt Harry" sagde han. Nogen gange elskede jeg min bror mere end noget andet. Jep, du hørte rigtigt.. Zayn er min bror, så han er ekstra beskyttende. "Nogen der har lyst til at forklare?" Spurgte Liam med hans blide, lidt hæse stemme. "Alec.." Svarede jeg med rystende stemme. "Hvad er der med Alec?" Spurgte Zayn, mens han blidt strammede grebet om mig. "Han slog mig, misbrugte mig, og kaldte mig tyk og grim.. Han truede mig også.." Græd jeg. Zayn strammede automatisk og chokeret grebet endnu mere om mig. "Hvad gjorde han?.. Truede han dig?" Spurgte Liam chokeret. Jeg nikkede lidt, og så op på Louis. "Hvad truede han med?" Spurgte Zayn hurtigt og chokeret. Jeg så stadig på Louis, som nikkede lidt forsigtigt. "Han truede mig med at, hvis jeg sagde noget til nogen, så ville han personligt tage det eneste jeg havde tilbage.." Græd jeg. Liam, Harry, Niall og Zayn så alle chokeret på mig. "Havde?" Spurgte Zayn chokeret. Jeg nikkede lidt. "Hvad var det du havde?" Spurgte Niall, så dum som han var. Jeg så op på ham, hvilket de andre også gjorde. "Han.. Han.." Sagde jeg. Billederne fra episoden, fik en klump til at sætte sig i min hals. "Han voldtog hende Niall" sagde Louis, med rystende stemme. Niall fik store øjne, og så igen hen på mig. "Så du var..". Jeg lod endnu flere tårer passere. "Ja Niall.. Det var jeg" sagde jeg grædende. Liam kom hurtigt hen og overtog for Zayn. Han fik mig op at stå, og aede mig blidt på ryggen. "Det er okay" sagde han kærligt. "Kom" sagde han lidt efter. Jeg fulgte blot med ham.

Flashback slut: