They call me idiot

Et smil koster ingenting

Jeg gik mod bussen langsomt, lysten til at besøge drengene var der ikke rigtigt. Det var mere min niece jeg ville gerne besøg, Alina.. Jeg bankede på, ud kom Ashton, "Heyh Michael" Jeg vinkede "Heyh Ash" Han vinkede til mig, "Må jeg komme ind?" "Sikkert" Jeg gik indenfor, Alina løb rundt, Calum gjorde alt for ikke at vælte over hende "Overbalance, overbalance" Han viftede med armene. Og så faldt han, med hovedet først, et grin undslap mig "For satan Cal, dit fjols det så jo sindsygt dumt. Ej er du okay? Skal du havde hjælp?" Jeg rakte ham en hånd, han tog imod den "Først griner du af mig og så er du helt omsorgsfuld.. Hvem er du og hvor har du gjort af Michael Clifford?" Jeg rullede med øjnene "Det der såret mig meget Calum, jeg kan godt være omsorgsfuld" "Yeah undskyld det ved jeg jo godt Mikey" Han krammede mig. Jeg stivende, underligt over at han krammede mig. "Ehm.." Han havde stadig sine arme om mig, der dukkede en akavet stilhed op "Jaer.." Sagde Calum og tog langsomt sine arme om mig "Det skete" Sagde jeg, vi kløede os begge to akavet i nakken. "Sorry" Jeg trak på skuldrene "Det er vel okay" Luke kom gående "Far!" Alina løb hen til ham og krammede hans ben "Heyh prinsesse, har du sovet godt?" "Mhh" Hun kiggede mod mig "Michael" Jeg sendte hende et smil "Hej Alina" Hun gik mod mig og tog armen op mod mig "Op" Jeg tog hende op, hun tog en hånd op til mit hår "Dit hår er sjovt" Ashton grinede af hende, jeg smilede skævt "Synes du? Ja det er det vel, men du smiler gør du ikke?" Hun nikkede med et stort smil. "Laver du dit hår sjovt så andre kan smile?" Jeg tænkte mig om. "Jeg ville gerne havde folk er glade omkring mig" Hun så ud til at tænke, hun krammede mig. "Du er en god mand, onkel" Det varmede mit hjerte, "Tak Alina og du er en dejlig pige, niece" Jeg kyssede hendes pande. 

Jeg havde været sammen med drenge og Alina det meste af dagen. Og faktisk hyggede jeg mig også med drengene, stor overraskelse! Jeg gik mod hjem, jeg følte så meget det er mit hjem, følelsen af tryg har aldrig været der hos mig, men her.. I denne by, sammen med disse menneske, føler jeg mig tryg, jeg føler jeg hører til her, jeg føler jeg er.. Hjemme.. Alina gik ved siden af mig, Luke gik lidt bag os, hendes lille hånd var i min. Hun kiggede op på mig "Michael" Jeg kiggede ned på hende "Mh?" "Jeg elsker dig" Hun sendte mig et smil.

//Heheheh!//