Kapitel 1 - 26. Marts 2013

217 10 1
                                    

"Are you sure this is the beginning?"

"Yes, this is the beginning."

"But it's in the middle of something?"

"Trust me, it is."

**************

Jeg sider lige nu i lufthavnen i Sydney. Hvor jeg også har siddet de sidste 19 timer. Mit fly blev aflyst så jeg skulle med det næste. Og der går stadig 7 timer inden det overhovedet kommer. Yeah for mig. Hvis det næste fly overhovedet kommer. Jeg skal til LA, og bo hos min far. Min mor gav op på mig, og sendte mig til min moster. Jeg ved ikke hvem min rigtige mor er, andet end nogle få billeder. Jeg ønsker heller ikke at kende hende. Hvorfor jeg flytter over til min far. Myndighederne mener at jeg har brug for det. De mener at jeg har brug for at bo et andet sted. Hvorfor? På grund af den mand, min moster bor med. Manden som er grunden til jeg ikke stoler på nogen. Manden som har ødelagt mit liv.

"All passengers to Los Angeles need to go to gate 7. All passengers with flight number 381. I'm repeating. All passengers to Los Angeles need to go to gate 7. It was all passengers with flight number 381." Kommer det fra højtaleren. Jeg rejser mig langsomt op fra plastik stolen. Jeg går over i mod stedet hvor man bliver boarded. Min kuffert blev tjekket ind i går. Så alt jeg skal tænke på er mig, min håndbagage og hvordan min frem i Los Angeles bliver. Jeg viser mit pas og sender et halvt smil til stewardessen. Turen op af trappen til flyver føltes som en evighed. Fedt, 3 rækker sæder. Det vil sige jeg er fanget på en flyvemaskine i 14 timer med to fremmede. Jeg lægger min hånd bagage op i det lille rum. Mit sæde er nummer 3. Så det vil sige jeg har det tætteste på vinduet. Kan den her tur blive værre? Jeg sætter mig ind og stikker allerede musik i ørene. Min normale playliste med 450 sange.

Udgivet: 01/05-17

Half a SmileTempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang