Hvorfor mig...??

Part 2

Julia!! Gå nu ud og få nogle venner.
Råbte mor irriteret.
Okay mor🙄
Jeg gik op og skiftede tøj. (Billedet over👆🏻)
Jeg gik lidt rundt i byen. Der var en fodboldbane hvor der ikke blev spillet fodbold, men der lå en bold. Jeg elskede og spille fodbold så jeg begyndte og skyde lidt på mål og øve tricks. 3 drenge kom gående forbi fodboldbanen og jeg prøvede og se ligeglad ud, men mor havde jo sagt jeg skulle få nogle venner?? De stoppede op og kiggede på mig spille. Det var virkelig akavet. Jeg lod som om jeg ikke havde set dem. Nu kom de hen til mig og jeg blev meget nervøs og begyndte at ryste😳😥 Det var 3 drenge. 2 der lignede hinanden på en prik og en anden der var helt normal😂 Den ene af tvillingerne tog en hånd på min skulder. Jeg vendte mig rundt og kiggede ham i øjnene.
Hej mit navn er Marcus. Du er virkelig god til fodbold og kan nogle vilde tricks.
Jeg stod bare dumt og smilede.
Tak for det, men jeg er ikke så god. Mit navn er forresten Julia.
Han lyttede ligeså fint til mig.
Julia??.. Sagde han og tænkte lidt over det.
Sikke et smukt navne😍
Mange tak.
Sagde jeg og blev lidt genert.
Den anden tvilling begyndte også og snakke.
Hej mit navne er Martinus.
Skal vi spille noget fodbold eller hvad??
Jeg smilte og sagde:
Okay hvad med hold. Måske..... Marcus og mig mod Martinus og.... hvad er dit navn.
Jeg blev lidt flov over jeg ikke havde spurgt ham før nu.
Mit navn er Wilhelm og holdene lyder fine. LAD OS SPILLE!!!!😊
Jeg skød til Marcus og han løb ned af banen og scorede.
Jaaaa!!! 1-0 til os Marcus.
Udbrød jeg og drengene begyndte og grine. Jeg blev flov og begyndte selv at grine😂😂
Efter kampen
Marcus Pov:
Jeg ville gerne spørge Julia om hun ville med hjem, men jeg var så genert. Jeg gik hen til Julia.
(Julia=J Marcus=M)
M: Julia...??
J: Hvad??
M: Øhm... Jeg ville bare spørge om du ville med mig hjem😳
J: Øhm.. Jo, det vil jeg gerne😊 Skal Wilhelm og Martinus også med.
Spurgte hun som om hun forventede at det kun skulle være os 2 og ikke Martinus og Wilhelm.
M: Nej, bare os 2.
J: Det vil jeg meget gerne.
M: Godt skal vi gå.
J: Ja, lad os.
Vi begyndte og gå, men først løb jeg hen og sagde til Martinus han ikke skulle komme med fordi vi gerne ville være alene. Martinus sagde selvfølgelig okay til det. Så de gik hjem til Wilhelm.