-Bellas synsvinkel-
Jeg vidste godt det var min skyld han var ked.. Men jeg ville ikke sige noget.. Jeg overvejede at gå op til ham, men alligevel ikke.. Jeg skyndte mig at spise min bacon, og skifte tøj.. Det blev ikke det store, bare et bare sorte shorts, en hvid mavetrøje, og så bandt jeg en af Louises trøjer rundt om maven.. Heldigt jeg havde 2-3 sæt tilbage fra da jeg gik. Efter dette gik jeg op til Niall, og snakkede med ham, men han ville ikke svare mig..
"Niall..?"
"niall?"
"Mus..?"
"Pliz..?"
"Okay.. Fint!" jeg blev mere og mere sur.. og gik.
Jeg satte mig og surmuglede ved bordet, og pludselig kom Louis..
"Du har noget på trøjen" sagde han og pegede på mit bryst, og jeg kiggede ned, og selvfølgelig får jeg fingeren lige på næsen..
"Haha.. Meget sjovt ." sagde jeg med et lille smil
"Godt nu smiler du, det meget pænere" grinte han og gik
Han er en sød fyr, men han har bare ødelagt mig så meget.. Skal ikke starte tætte forhold med dem igen.. Skal snart afsted.. Til virkeligheden.. Og det ved de også godt..
Mine tanker blev afbrudt af en sur Niall, det smider en bikini i hovedet på mig, han siger intet.. *
Jeg skyndte mig op og skiftede, jeg ville endelig ikke..
"BELLAAA"
"BEEELAAAA"
"BEELLLAAAA"
"BEEELLAAAAAAAAAAAA"
"BEEELLLLLA"
"KOM SÅ FREM" kunne jeg hører nogen råbe...
Jeg skyndte mig at smide mig under sengen.
"KOM OG FIND MIIIG" råbte jeg så hele verden kunne hører det..
Hehe.. De finder mig aldrig, inden jeg nåede at tænke længer blev der revet i mine fødder, og jeg blev løftet op som en lille baby, jeg svang armen rundt om ham, jeg lukkede øjnene og det eneste jeg fokuserede på var hans hjerteslag, jeg nåede næsten at falde i søvn, inden jeg ramte det kolde vand..
YOU ARE READING
Kan man spole tiden tilbage?
FanfictionDette er 2'eren af "Stadig det samme?" - Det nu flere år siden at drengene sidst hørte fra Bella, og hun troede det ikke ramte dem & at de havde glemt hende, indtil der kommer en invitation til et bryllup for hendes drømme fyr.
