Hate Can Change

-Kapitel 38-

Jeg vågnede op i Codys stærke arme, jeg vendte mig stille rundt og så ind i hans ansigt. Jeg lagde hans arm om til ham selv og rejste mig fra sengen, jeg listede hen og tog mine ting, jeg gik ud af døren og lukkede den bag mig. Jeg tog mit tøj på og løb nedenunder, jeg mærkede det kolde gulv mod mine bare fødder.

Hvad fuck gik der af mig, jeg sov med Cody og hvad gjorde jeg for at forhindre det? Ingen fucking ting. Jeg må virkelig være syg, jeg tog mig frustreret til hovedet og sukkede. Jeg ville aldrig kunne se Cody i øjnene igen, jeg følte mig pinligberørt og flov. Men jeg er så forvirret, jeg hader Cody overalt på jorden, jeg hader alt ved ham og hvad han står for, men alligevel vil jeg have ham hos mig.

Jeg tog hænderne ned i lommerne på min jakke, mens jeg med hurtige skridt gik i mod mit eget hus.

~~~~Cody's synsvinkel~~~~

Det var nu 3 dage siden at jeg sov med Allison og jeg har ikke set hende lige siden, hun undgår mig i skolen, ja faktisk overalt. Det forvirrer mig sådan, har jeg gjort noget galt?

Jeg stod med drengene længere nede af gangen, alle de plastisk piger blev ved med at komme hen til os, men jeg følte mig ikke i humør til det lige nu. Linda kom hen til mig og stillede sig helt op af mig, jeg så til siden og så Allison og America lidt længere nede af gangen. Allison og jeg fik øjenkontakt, og pludselig begyndte hende og America at gå.

"Allison!" Jeg smed Linda til siden og man kunne hvordan hun fnyste. Jeg løb efter dem, men de var pludselig væk og jeg stoppede forvirret op.

"Kom nu Mate, vi bliver nød til at komme til prøven, ellers kan du ikke gå ud af denne skole i morgen og så er vores planer om at skride til New York helt ødelagt." James lagde en hånd på min skulder og jeg nikkede mig enig.

"Okay." Jeg vendte mig om og gik med James og de andre drenge ind i klassen, og ind til prøven som bestemmer alt om min fremtid.

~~~~~~~~~~~~~~~~

~~Allison's synsvinkel~~

Alle prøverne er endelig slut og jeg tror det gik meget godt, i morgen får jeg så vide om jeg går ud af skolen til ceremonien sammen med alle de andre elever.

En brummende lyd fik mig til at tage mobilen op af lommen, og læse beskeden. Jeg rynkede brynene over bedskeden og ringede America op.

"Hvad er det der haster sådan?" Grinte jeg og lukkede mig selv ind i huset. Jeg smed tasken på gulvet, og gik ind og satte mig sofaen.

"Har du ikke hørt det endnu? Cody og de andre drenge har tænkt sig at mødes med nogle fra et andet fodboldhold som havde overfaldt en af holdspillerne og skræmme dem. Jeg har prøvet at tale Cameron fra det, det andet hold er jo sindsyge, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Jeg prøvede at berolige hende, men intet hjalp, jeg har virkelig ondt af hende. Jeg må gøre noget, Cody reddede mig og nu vil jeg redde ham, så står vi da lige ikke?

"Fint, jeg tager derover og snakker med dem, hvis de ikke lytter, så tager jeg med og sikre mig der ikke sker noget okay?" Hun sukkede og svarede et lille, meget mikroskopisk tak.

Jeg lagde på og sukkede, den dreng kunne da ikke andet ned at komme i problemer. Her går jeg og prøver at holde mig fra ham, men så ender det med at jeg alligevel skal være sammen med ham, suk..

~~~~~~~~~~~~

GOD NYHED! :D

DEN ER SNART SLUT, ÈT KAPITEL TILBAGE! :3

Okay, det var så ikke den gode nyhed, prøver lige igen.

DER KOMMER EN 2'er, MEN DEN UDKOMMER FØRST SENERE. :D :3

Ville også gerne lige sige, at det sidste kapitel bliver længere end de andre. :3

Undskyld for fejl og det hele.

Når ja, mange tak for alle stemmerne :3

-Malle- :3 <3