personlig sex legetøj. (1D)

Skadestuen

Jeg mærker pluslig en der rusker stille i mig. "Emma, vågn op Emma" siger stemmen blidt.

jeg slår hurtigt og skrækslagen øjnene op, og kigger lige ind i Calums øjne og falder til ro igen. "skræmte jeg dig" griner Calum, "nej!" siger jeg vredt.

"ej undskyld Emma hahah" siger Calum, og griner. Jeg sætter mig hurtigt op da jeg ligger i Calums arme hvor jeg faldt i søvn. "av av av av" ømmer jeg mig.

"Emma tag det roligt" siger Luke nervøst. "nårh ja, vi er ved skadestuen nu Emma" siger Ashton.

Calum går ud af bilen sammen med de andre. "øøh undskyld men i har glemt noget" siger jeg irriteret, og peger på mig. "nårh ja undskyld Emma vi havde glemt du ikke selv kan komme ud af bilen med den hånd" griner Michael. jeg holder mine arme ud for mig så han kan tage mig ud.

Michael hjælper mig ud af bilen, og holder mig i sine arme. "let som en fjer" siger Michael og lader som om han smider mig. "aarh Michael du må ikke gøre det der" siger jeg forskrækket. "hahahahaha bangebuks" griner han og sætter mig ned. Jeg giver ham et lille slag på skulderen og griner.

"av av Emma det gjorde ondt" griner Michael imens han tager sig til skulderen. "aww lille tøsedreng." griner jeg.

vi går sammen op til indgangen. jeg begynder at blive nervøs! "mmh drenge?" siger jeg nervøst.

"jaer" siger de alle i kor. "kan vi ikke bare tage hjem" siger jeg og kigger op. "nej Emma" siger de igen i kor hvilket irritere mig.

jeg står og overvejer mine flugt muligheder. "Hvad venter du på Emma" spørger Calum. Jeg vender mig om, og kigger på dem imens jeg overvejer om jeg ville kunne løbe fra dem.

"Luke?" spørger jeg. "Jaer Emma" siger Luke sødt "Må jeg få en krammer." spørger jeg og kigger på ham med hundeøjn. "ja" siger han og holder sine arme ud mod mig. Jeg får et glimt af bilnøglerne i hans højre baglomme.

jeg går hen, og tager imod hans kram, jeg tager hurtigt bilnøglerne. da han endelig slipper står jeg lidt og venter.

da jeg ser mit snit til det løber jeg selvom det gør ondt i min hånd for hver gang min fod rammer jorden. jeg løber bare, ned mod bilen. lige inden jeg når den griber nogle muskuløse arme om mig.

"nej den går ikke Emma" siger Luke irriteret. "Jeg skulle bare hente noget i bilen" lyver jeg. "aarh den hopper jeg ikke på" siger Luke. Han vender mig om mod ham. "dem tager jeg igen" siger han, og snupper nøglerne.

da vi går mærker jeg hans hænder om mine hofter. "så slipper du ikke væk igen" hvisker han i mit øre.

Jeg går bare mod døren. "hold da kæft du er godt nok bange for læger." skrald griner Michael.

jeg giver ham bare dræber blikket.

Luke bliver ved med at holde rundt om mig for jeg ikke løber væk, det er underligt da jeg ikke har kendt dem særlig lang tid men jeg føler tryghed sammen med dem. som om jeg har kendt dem hele mit liv.

--------------------------- Lukes synsvinkel--------------------------

jeg holder om Emmas hofter imens jeg føre hende op til informationen på skadestuen.

der står en ældre kvinde, og smiler sødt til os.

"Hej og velkommen, hvad kan jeg hjælpe med" spørger hun smilene.

"Vi har Emma her som har slået sin hånd" siger jeg og peger på Emma.

"Ja, må jeg se din hånd." spørger hun Emma, og rækker ud efter den. Emma nikker, og ligger sin hånd op på bordet. hun mærker lidt på den. jeg kan se Emma bider sig i læben og presser øjnene sammen, og får det med det samme dårlig fordi det gør så ondt på hende.