Men det bliver nok kun en nat - Citybois

Kapitel 29

Thors synsvinkel
Jeg vågnede ved siden af Olivia. Hendes lange mørkeblonde hår er samlet i en rodet knold, men en lille tot hænger ned i hendes ansigt. Jeg snor totten om min finger, og tager den bag hendes øre. Et lille fredfyldt smask kommer fra Olivia. Jeg er ikke sikker på om hun er vågen.
Jeg vælger at ligge et billede på Instagram, så jeg tager et billede af Olivias fredfyldte ansigt. Min lille prinsesse <3 skriver jeg til billedet og tager hende. Billedet får hurtigt mange likes.

Olivia vågner og strækker sig. "Hvor lange har du været vågen?" spurgte hun og kiggede på mig. Jeg trækker på skuldrene, "Ikke særlig lang tid."
Da jeg var færdig med at skifte tøj, gik jeg over til Olivia, som stod og var igang med at finde noget tøj. "Skal det være den her, eller den her?" spurgte hun og holdte to trøjer op foran mig. "Den der!" sagde jeg og pegede på den mørkeblå trøje med teksten keep smiling.
Hun tog den over hovedet, og fandt nogle sorte bukser. "Skal vi gå nedenunder?" spurgte hun. "Ja, men først skal jeg lige noget," sagde jeg. Jeg gik hen til hende, og pressede mine løber mod hendes. Hun smilte i kysset.

Jeg tog hendes hånd, og trak hende med nedenunder. "Godmorgen!" sagde Mette, da vi kom nedenunder. "Hvornår tager i afsted?" Olivia kigger undrende på mig. "Nåh undskyld. Har du ikke fortalt hende det?" fortsatte hun. "Nej, det har jeg ikke," grinte jeg. Olivia virkede virkelig forvirret. "Du får det at vide, når vi har spist," sagde jeg, og satte mig ned på en stol. Olivia satte sig også. Vi sad og spiste morgenmad, sammen med Olivias mor og lillebror. Jeg har egentlig altid undret mig over hvor Olivias far var. Ville det bliver akavet hvis jeg spurgte om det? Jeg besluttede mig for at spørge: "Hvor er Olivias far egentlig?" Der blev stille omkring bordet. Mette sendte Olivias lillebror ind i stuen.
"Olivia og Mikkels far, begyndte at drikke, kort efter jeg havde født Mikkel.." begyndte Mette. "Det hele blev for meget for ham, så han flygtede. Vi ved ikke hvorhen, og vi har ikke haft kontakt til ham siden. Han fik nyt mobilnummer, nyt navn. Han gjorde alt for at vi ikke ville kunne finde ham,"
"Det er jeg ked af at høre.." sagde jeg stille. Jeg var lige ved at græde. Olivia havde gået så meget igennem... Mikkel vidste nok ikke noget af det endnu, men det syntes jeg heller ikke han burde vide.
Der kom en akavet stilhed. "Skal vi gå op igen?" spurgte Olivia. Jeg nikkede. Vi satte vores tallerken i opvaskeren og gik ovenpå.

"Jeg undskylder altså for at jeg spurgte om det," sagde jeg, da vi satte os i hendes seng. "Thor, det skal du ikke undskylde for!" sagde hun bestemt, "Jeg er glad for at du ved det, men jeg vil bare ikke have at du fortæller det til andre. Jeg er ikke klar til at alle skal vide det." Jeg kiggede forstående på hende.

"Men hvad var det, dig og min mor snakkede om?" spurgte hun spændt, efter et lille stykke tid. "Vi skal ud at spise. Nu gik vores skovtur jo ikke helt som planlagt," svarede jeg, og grinte.
"Thor.." sagde hun alvorligt. "Jeg føler ikk at jeg gør noget for dig. Du gør alt for mig. Jeg føler mig som et dårligt menneske og en dårlig kæreste." Hun blev ved med at hakke ned på sig selv. Hun gik frem og tilbage over gulvet. Jeg rejste mig op, tog fat om hendes hoved og pressede mine læber mod hendes. "Du er fantastisk," sagde jeg da vi trak os. Hun smilede. "Du er mere end fantastisk," fortsatte jeg.

"Men Olle?" sagde jeg stille. "Olle? Den var ny," grinede hun. "Vi skal altså afsted om en time." Hun rejste sig hurtigt op. "Så skal jeg jo skynde mig! Hvad skal jeg have på?!" spurgte hun stresset. "Heey slap af, du er smuk lige meget hvad," sagde jeg og kyssede hende.
Hun fandt en flot mørkeblå kjole, og jeg fandt en hvid skjorte og nogle sorte bukser. Jeg havde pakket det aller nederst i min taske, for at være sikker på at Olivia ikke så det.

En time efter, var vi klar. En bil dyttede udenfor. Det var den taxa, jeg havde ringet efter.
"Damerne først," sagde jeg og åbnede døren, så Olivia kunne komme ind.
"Toscana restaurant i Vejle," sagde jeg til chaufføren. Han nikkede og begyndte at køre. Vi skulle køre i cirka 45 min.

Jeg sad og kiggede ud af vinduet, da bilen pludselig begyndte at skride i det nyfaldende sne. Olivia tog min hånd og klemte. Jeg så den anden bil komme tættere og tættere på. Bilen kunne ikke stoppe. Jeg klemte Olivias hånd hårdere og hårdere. "Jeg elsker dig Olivia," sagde jeg, og mærkede hvordan jeg blev mast af forsædet foran mig...

Skriv gerne hvad i synes om historien nede i kommentaren :))