Men det bliver nok kun en nat - Citybois

Kapitel 10

Thors synvinkel

Jeg vågnede op på mit eget værelse. Jeg savnede Olivia. Det havde været tre fantastiske dage med hende. 

Jeg var ikke rigtig sulten, så jeg prikkede bare lidt til min mad. Min mor kiggede bekymret på mig, "Er der noget galt skat?" spurgte hun. "Nej.. Eller jo," sagde jeg og kiggede ned i bordet. Jeg havde altid haft et tæt forhold til min mor. "Hende Olivia vi sov hos, jeg er måske begyndt godt at kunne lide hende, og nu savner jeg hende," sagde jeg og prikkede lidt til min mad. 

Min mor satte sig ved siden af mig. "Thor, kig på mig," Jeg kiggede på hende. "Jeg er sikker på at du nok skal se hende igen," sagde min mor og kiggede mig i øjnene. Jeg trak hende ind i et kram, "Jeg elsker dig mor," sagde jeg. "Jeg elsker også dig," svarede hun mig. 

Efter jeg havde spist, gik jeg op på mit værelse. Jeg så at Anthon havde skrevet. "Hey, savner du stadig Olivia?" Hun var ikke til at få ud af hovedet. "Selvfølgelig savner jeg hende stadig.. Jeg kan ikke få hende ud af hovedet <3" skrev jeg. Lidt efter skrev Anthon tilbage. "Vil du med til fest i aften hos Maxi? Det kan være vi kan få dig til at tænke på noget andet <3" Jeg var faktisk ikke rigtig i fest humør, men jeg ville ikke skuffe Anthon. "Ja, hvornår?<3" skrev jeg "kl 20, vi mødes bare derhenne <3" svarede han. 

Olivias synsvinkel

Jeg savnede Thor. Gad vide hvad han egentlig skal lave idag. Jeg har ingen planer, så jeg har bare tænkt mig at gå en tur med Bella, og se netflix bagefter.

Jeg havde fået en snor i Bella, og var nu på vej ud. Jeg gik ned til søen. Det var her mig og Thor gik. Det fik mig bare til at savne ham mere. Jeg satte mig på en bænk og lod Bella løbe frit rundt imens, der kom alligevel næsten aldrig nogen mennesker. 

Jeg sad i mine egne tanker, da der lige pludselig var en der lagde en hånd på min skulder. "Er der noget galt?" spurgte en lille drengestemme. Jeg vendte mig rundt, og så ind i en lille drengs brune øjne. "Nej.. Eller jo, det er der faktisk, men det behøves du ikke at bekymre dig om," sagde jeg og smilede. Jeg kiggede rundt, der var ikke andre end mig og drengen. "Hvad laver du her helt alene?" 

Jeg havde aldrig set drengen før, så det undrede mig ret meget, hvorfor han var her. "Jeg er blevet væk fra min fætter," sagde han og kiggede ned i jorden. "Hvad hedder din fætter?" spurgte jeg. "Han hedder Jonas," sagde han og kiggede på mig igen. "Kender du ham?" fortsatte han. "Har han brunt hår, og de samme brune øjne ligesom dig?" sagde jeg og smilede til ham. "Ja!" sagde han glad. "Nu skal jeg nok følge dig hjem," sagde jeg og tog ham i hånden. "Bella!" kaldte jeg, og lidt efter kom Bella frem fra en busk. 

Efter jeg havde fulgt drengen hjem, satte jeg mig ind i min seng og så netflix. 

Men det bliver nok til mere end en nat

Hvis i syntes min historie er god, må i meget gerne "like" den eller hvad man nu kalder det.