Life saving | 2 | S.H

10

"Hvad fanden siger du?" Råber Stefan.

"Pas på blodtrykket lille ven!" svare jeg nedladende. Stefan er helt rød i hovedet af raseri. Lauritz vælger så at blande sig.

"Ikke for noget Stefan men du kan ikke vinder over kvindelogik," siger han og trækker på skulderne. Pelle og Jonas vælger så der at synge.

"Hvad kan man sige til kvindelogik? Disharmoni er også musik!"

"Ugh!" Udstøder jeg frustreret. "Jeg går op og tager en smøg!" Lauritz kigger på mig med store øjne og åben mund.

"Øh hvad gør du?" Jeg trækker på skulderne.

"Jeg har aldrig lovet at gøre livet nemt for dig. Den lillesøster du engang kendte er sgu langt væk nu," siger jeg  og vender mig for at gå. "Åh ja forresten Lauritz." Jeg kigger tilbage på ham. "Jeg skulle hilse fra mor og far," siger jeg et skævt smil og går ind på mit værelse.

**

Lauritz synsvinkel

"Hvad sagde hun lige?" Spørger jeg stille for mig selv. Hvad mener hun med, at hun skulle hilse fra mor og far?

"Er de ikke døde?" Spørger Pelle. Jeg vender hovedet og kigger på ham.

"Jo men det var hun jo også," svarer jeg. Min stemme knækker.

"Må man spørger, hvordan de døde?" Spørger Jonas forsigtigt.

"Af kræft," svarer jeg med en knækket stemme. Jeg kan mærke tårerne presse på, og jeg gør alt for at holde dem inde. "Det tog virkelig hårdt på hende, da de døde. Jeg blev nødt til at være stærk, da hun ikke kunne." En tung stilhed ligger sig over os, mens vi alle står i vores egne tanker.

"Jeg tror, at det er min skyld, Stella er sur," siger Stefan pludseligt ud af det blå. Vi vender hovederne mod ham, og Jonas løfter et øjenbryn af ham.

"Du er godt nok hurtig, var?" Kommentere Jonas med et hårdt tonefald.

"Hvad har du nu gjort?" Spørger Pelle.

"Jeg tvang hende måske ligesom med op i dæmonen, kort tid efter vi havde spist," svarer Stefan og laver en grimasse.

"Så kan jeg sgu da godt forstå, hun kastede op på dig. Men at du så vælger at skælde hende ud over det, forstår jeg ikke," siger jeg og ligger armene over kors.

"Jeg ved godt, at det er min skyld, men hun overreagere altså også," forsvare han.

"Nej hun gør ikke! Men at du så vælger at ligge et billede op på nettet med en anden pige er ikke lige det, man skal gøre, hvis man er forelsket i en man lige har såret," siger Jonas. Pelle og jeg nikker i enighed.

"Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" Spørger Stefan frustreret.

"Gå ind og snak med hende," siger Pelle, Jonas og jeg i munden på hinanden.

**

Stellas synsvinkel 

Jeg står og ryger, da jeg min dør bliver åbnet. Jeg vender mig om og forbereder mig selv på, at Lauritz vil råbe af mig. Men det er ikke Lauritz, der kommer ind. Jeg sukker. Hvad vil han nu?

"Kan vi snakke?" Spørger han.

"Om hvad?" Spørger jeg ham ligeglad.

"Stella jeg ved godt, det er min skyld, at det her skete, og jeg ville bare sige undskyld." Jeg kigger hen på ham, og jeg tænker, før jeg svare.

"Stefan du ved, hvad jeg føler for dig, men jeg kan ikke tage imod din undskyldning," svarer jeg.

"Hvorfor ikke?" Spørger han forvirret.

"Fordi du ikke undskylder, for det der såre mig mest. Du ved, at jeg er allermest sårbar lige nu. Jeg føler, at du bare leger med mig, og det gider jeg ikke." Jeg vender mig mod vinduet igen og slukker min cigaret. Jeg kigger tilbage på Stefan, da han igen begynder at snakke.

"Stella jeg leger ikke med dig! Du betyder alt for mig! Hvor mange gange vil du have, at jeg skal sige det?"

"Du kan sige det så mange gange, du har lyst til, det vil ikke betyder noget. Jeg vil have, at du skal vise mig, hvor meget du elsker mig," svare jeg, frustreret med ham. Stefan går tættere på mig og ligger en hånd på min ene kind. Han skal til at kysse mig, men jeg vender mit hoved, så han kysser min kind.

"Tror du bare, at et kys kan gør det hele godt igen?" Spørger jeg ham.

"Hvad vil du have, jeg skal gøre for at bevise, at det er dig, jeg elsker af hele mit hjerte?"

"Det må du selv finde ud af," svare jeg tørt og træder et skridt tilbage.

"Så spørger jeg da bare Lauritz." Jeg griner kort og hånligt.

"Du er godt nok dum, hvis du har tænkt dig at spørge min storebror. Ham som ikke ved noget om kærlighed. Gør du bare det men kom grædende til mig, når det ikke virker," svarer jeg roligt.

"Hvad fanden fejler du kvindemenneske?" Råber Stefan af mig.

"Vil du virkelig gerne vide, hvad der er galt?" Spørger jeg flabet.

"Ja," svarer Stefan.

"I forlader mig jo bare allesammen!"