Life saving | 2 | S.H

1

Jonas synsvinkel

Jeg sidder på en af stolene på sygehuset sammen med Pelle. Jeg sidder og fundere over, hvordan vi skal sige det til Stefan og Lauritz. Især Lauritz. Jeg sukker og lader mine hænder køre over mit ansigt.

"Tænker du på det samme som mig?" Spørger Pelle. Jeg kigger ud af vinduet på verdenen under mig og nikker.

"Jeg kan bare ikke få mig selv til at sige noget. Det vil jo knuse dem! - Især Lauritz," svare jeg og køre en hånd gennem mine krøller af frustration og stress.

"Hvad vil knuse hvem?" Lyder det fra en uhyggelig bekendt stemme fra ved siden af mig. Jeg kigger chokeret op og ser Stefan står og kigger på os. Pelle og jeg stammer os frem til et svar, mens Stefan står og kigger på os med et løftet øjenbryn.

"Øhh.." Mumler vi i munden på hinanden.

"'Øhh' hvad? Hvad er det I ikke vil fortælle mig? Og hvorfor er I på sygehuset?" Spørger Stefan forvirret og frustreret. Jeg trækker vejret dybt og sukker.

"Stella er her," svare jeg i en lille stemme. Jeg nægter at kigge op på ham. Pelle mumler et 'åh-åh', og jeg kigger hen på ham. Han kigger med store øjne på noget. Jeg følger hans blik og ser at Stefan er helt rød i hovedet, næverne tæt knyttet.

"Hvad er det sket, og hvorfor er hun her?" Spørger Stefan gennem sammenbidte tænder. Min mundåbner og lukker som en fisk, og jeg kan ikke få et ord ud.

"Hun tog en overdosis. Jonas nåede ikke at gribe hende," siger Pelle og tager ordene lige ud af munden på mig. Stefan skuldre synker, og han smækker sig ned på stolen ved siden af Pelle.

"Hvorfor ringede I ikke til Lau eller jeg?" Spørger Stefan med røde øjne.

"Hvordan skulle vi kunne fortælle det til jer? Især Lauritz. Er du klar over, hvordan han kommer til at reagere?" Spørger jeg.

"Jeg ved det ikke, okay!" Udbryder Stefan med en grynet stemme og begraver hovedet i hans albuer. Hans skuldre bevæger sig, mens han stille græder.

**

Stefans synsvinkel

Den pige jeg er forelsker i ligger i koma, fordi hun tog en overdosis. Jeg skulle have set det! Jeg vidste, at der var en grund til, at hun har opført sig mærkeligt siden den aften ved festen. Jeg burde have set det komme, jeg burde... Jeg elsker hende bare så højt!

Mine følelser tager over og jeg griber fat i den stol, jeg sidder på og kaster den ad helvede til. Jeg tager fat i de glas, der står på et bord og kaster dem en efter en ind i væggen overfor mig. Jeg tager en dyb indånding og tager min telefon ud af min bag lomme. Jeg ser at en rengøringsdame giver mig et surt blik. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hendes mening.

"Åh nej det er ikke godt," siger jeg til mig selv og glider en hånd gennem mit hår.

"Hvad?" Spørger Pelle. Jeg synker klumpen i min hals og kigger ikke på fra min skærm.

"Jeg tror, at Lauritz har hørt det hele," siger jeg og viser min mobil til dem. Pelle kigger forfærdet på mig og Jonas er som frosset til sin stol. Kort tid efter åbner dørene, og Lauritz kommer løbende ind.

"Min søster!" Råber han med tåre trillende ned ad hans kinder. "Hvor er hun?" Jonas peger stille på døren længere nede af gangen, og han løber der hen. Pelle, Jonas og jeg følger langsomt efter ham.

**

Så er anden bog officielt startet. 

VÆR IKKE EN STILLE LÆSER

Kommenter, fan, stem, etc. 

-Stelle