Prolog

141 7 2
                                        

Olivia lå der bare...
Hun kunne føle smerten men hun kunne intet gøre.
Hun kiggede ned, den var der stadig.
Mumlen omkring hende, hun blev svimmel.
Hun kunne næsten se det...
Det var så tæt på,
Hun var hjælpeløs...
Det var stærkere end hende.
Hun kunne mærke det,
hun skreg.
-Olivia vågnede forskrækket
med sved på panden, nok bare endu et mareridt tænkte hun.

Welcome To HellOnde histórias criam vida. Descubra agora