Vokset fra hindanden - Mathias Gidsel

'Mathi'

-tidsspring-

Mathias og jeg har snart været sammen i et år, og for at det ikke skal være løgn, har vi i den grad haft det godt sammen. føler jeg har truffet det rigtigt valg, ved at komme tilbage med ham.. Anton har det vidst også fint, han er kommet sammen med en eller anden pige fra udlandet, og de bor der nu. jeg er glad på hans vegne.

i dag skal Mathias og jeg til galla hos gog, i anledningen af sommerafslutning, og jeg har glædet mig som en sindssyg. jeg har allerede fundet en kjole, og det er en meget dæmpet lyserød farve; Mathias hjalp mig med at vælge den;

der er et problem; jeg har det ekstremt dårligt altså dårlig dårligt. tror aldrig jeg har haft det så skidt før. 'hej mus!' siger Mathi og det er som om at alt smerte bare går væk, så snart jeg hører hans stemme. den giver mig virkelig en tryghedsfølelse. 'er du klar til i aften?' spørger han og jeg nikker. han skal ikke vide at jeg har det dårligt, for så ved jeg at ingen af os skal til galla.

jeg smutter hurtigt ind på badeværelset, og låser døren efter mig; 'jeg lægger lige noget makeup!' siger jeg, for at han ikke bliver mistænksom. jeg går i skabet, for at finde hver eneste test kendt på jorden; eller egentlig bare en graviditets- og Corona test.  jeg hælder egentlig til at det er Corona det det virkelig har været i omløb.

jeg starter med graviditetstesten, hvor jeg så lægger den med resultatet nedad. jeg tager så Corona testen og den kommer op som positiv; jeg vidste det. jeg kan mærke skuffedheden komme over mig, og jeg føler mig faktisk virkelig ked af det. 

jeg tager den anden test i hånden samt Corona testen for at vise Corona testen til Mathi. 'øhm Mathias siger jeg og kan allerede godt fornemme hvad hans reaktion er; han kommer til at være ærgerlig. 

'Mathi?' siger jeg og kan mærke at min stemme allerede knækker. han kommer ud til mig, og jeg viser ham den ene test og som forventet ser han trist ud. 'det er hvad der kan ske skat.. så kan vi da hygge os herhjemme!' siger han, hvilket løfter humøret lidt.

'hvad er det du har i hånden?' spørger han så og jeg kommer i tanke om graviditetstesten. 'det er ikke noget. tog bare begge tests, for at se hvorfor jeg havde det dårligt' siger jeg og han tager testen. 

'ej skat' siger han, og sætter hånden for munden. 'den er positiv...' hvisker han og mit hjerte synker. 'hvad?' får jeg fremstammet, og han rækker mig testen, og rigtigt nok var den positiv. jeg ved ikke helt præcist hvad jeg føler, det er bare overvældende med alle følelser i verden. 

vand samler sig i min øjenkrog, og den ene tårer falder ned efter den anden. 'undskyld' siger jeg så og krammer ham. 'for hvad?' spørger ham. 'for det her.. det er jo sikkert ikke hvad du vil' siger jeg og han tækker mig fra ham. 'selvfølgelig vil jeg det' siger han hvilket letter mit hjerte. 'vi skal nok blive det bedste forældre' siger Mathias;

Hej! det her var så sidste kapitel af Vokset Op Sammen serien. jeg er glad for at have skrevet den færdig, og jeg er også enormt glad for den store opbakning den har fået. jeg er virkelig taknemmelig!<3