Koncerten

107 5 3
                                    

* Harrry's synsvinkel*


Nu var det tid igen. Fuck hvor er jeg nervøs. Man skulle tro jeg var ved at være van til det, men nej.


-Er du klar Harry? spørger Liam.

-Så klar som man kan være

-Hvad tænker du på? spørger han og kigger undrende på mig

-Det bare jeg, jeg kan ikke lide følelsen af hele tiden at være nervøs. Har du det også sådan?

-Ja, det da klart Harry. Vi har det vel alle på den måde, siger Liam med kæmpe armbevægelser og nikker til Louis og Niall.


-SHOW TIME drenge, skriger vores manager. og vi løber mod scenen. Niall stopper os lige inden.

-Drenge lige inden vi går, skal i vide jeg elsker jer drenge. Jeg ved det har været slemt fra Zayn stoppede, men husk dette er et nyt kapitel for os. Og vi vil altid holde fast i One Direction.

Vi smiler alle og giver Niall det største gruppe kram.


Inde på scenen begynder vi at synge. Vi starter min yndligsang Little Things. Jeg elsker den sang, man skulle tro den var skrevet specielt til en person som jeg engang kendte. Den passer perfekt.


Jeg sætter mig på en bænk som står næsten midt på scenen. Jeg sidder på den næsten hver koncert.


Jeg kigger ud på publikum. En pige med langt brunt hår, med en trøje hvor der står Mia. Står lige nede foran og ser halv kvalt ud. En masse piger skubber hårdt til hende bagfra og hun ligner en der prøver at få luft.


Hurtigt får jeg stoppet musikken og hiver mikrofonen fra Liam.

-HEY! piger stop med at skubbe til den smukke pige. Vi vil ikke have nogen kommer til skade. Siger jeg så venligt som muligt og smiler ned mod pigen.

Pigen smiler tilbage og kalder på en bagved hende. En meget smuk lyshåret pige kommer imod hende. Vent?


Jeg mærker en person på mine skuldre bagfra og jeg hører Niall's grin fra min ryg. Vi starter musikken igen og løber op og ned af scenens sider.


Jeg kigger hele tiden mod den lyshårede pige. Hun ligner hende så meget, hun ligner Faith. Men, Faith døde den dag. Det gjorde hun og det var altsammen min skyld. Det hele. Jeg mærker en tåre i mine øjne da vi slutter den sidste sang af Story Of My Life. Jeg løber hurtigt ned fra scenen. Mine hænder begynder at ryste.


Det gør ondt i hele min krop og jeg sætter mig hurtigt på sofaen i mit venteværelse. Smider mine sko og tøj over til tøjstativet. Jeg tager mit normale tøj på mens jeg kæmper imod tårende. Jeg ser hende hele tiden, hendes smil, hendes stemme, hendes fantastiske øjne og hendes perfekte krop. Jeg vil altid elske hende.














UnforgettableWhere stories live. Discover now