Løgnen og Sandheden

Areum's velkomst

Jeg hoppede ud af bussen og så tilfreds mod de skyggefulde mure. Busan var trods alt min hjemby. Jeg skulle noget sjovt idag. Idag skulen jeg ind på Busan Institute of Science and Technology. Jeg kørte i taxa mod stedet og fordybte mig i verdenen.

Kollegiet var utrolig stort, og så helt vildt fornemt ud. Uden for bygningen var der ingen, men inden for var der virkelig et mylder.

Kollegiet var af tre bygninger, sat sammen af en stor rulletrappe. Jeg gik hen mod et stort rum man ikke kunne overse, med et skilt placeret lige over døren: "KONTOR"
Kontoret var også stort. Der var kridhvide mure, og pænt ryddet op over det hele bortset fra i en nydelig vindueskarm med mange papirer. En mand sad med langt sort krøllet 4thår og opdagede mig ikke indtil jeg rømmede mig.
"Hej, du må være Y/N! Frk. Lee, ikke?" Jeg nikkede genert. "Flot at du fandt her hen, jeg har et ledigt værelse med udsigt til skoven" sagde manden og smilede til mig. Jeg syntes at han opførte sig som om jeg var et lille barn.

Vi kørte op af den store rulletrappe med massere af folk på. Jeg så mig nysgerrigt, der var virkelig en flot udsigt. Vi nåede op på 1. Sal, og rum nr. 12 stod åbent.. eller det vil sige, en pige stod i åbningen og smilede. Var hun min nye roomate?

Kontormanden forlod mig med den smilende tossede pige, jeg var lidt utilpas. "Jeg hedder Areum men jeg ved selvfølgelig godt hvad du hedder du er Lee Y/N den nye pige! Jeg har lige fundet ud af at du bor sammen med Sung-Min, den populære dreng! Han ligner VIRKELIG BTS's Yoongi, men han benægter det.. Jeg ved selvfølgelig at vi bliver bedste gveninder for evigt, og måske.." Jeg rømmede mig og hun stoppede sin evige talestrøm. "Jeg skal lige ind og pakke ud tak" sagde jeg med sød blød stemme. Hun nikkede forbløffet over at man kunne gøre noget så mærkeligt som at pakke ud på ens nye værelse.
Jeg kiggede rundt på det nye værelse som jeg ville bo i i årevis fra nu af. Hvem talte hende Areum om, Yoongi
? BTS? Jeg anede intet om hvad hun snakkede om.

Da jeg havde pakket ud lagde jeg mig på sengen og betragtede himlen.. Eller det vil sige at jeg betragtede det lille stykke mørk himmel der ikke var skjult af skoven som ikke lige frem var lys at se på. Jeg havde ikke set ham Sung-Min før, han var ikke på værelset. Jeg endte med at falde i søvn med vinden susende udenfor. Imorgen ville jeg se hele skolen.
.
.
.
.
.
.
.
.

Undskyld at mit introkapitel er kort, i for mere i næste kapitel 😎