My "babysitter"

The necklace

"Harry lad mig nu gå til den fest" bad jeg ham og flettede mine fingere. "FOR SIDSTE GANG, NEJ. HVIS DU SPØRGER EN GANG TIL KOMMER DU ALDRIG TIL NOGEN FEST IGEN!!" Råbte han surt af mig. Jeg så chokeret på ham. Han havde aldrig råbt sådan af mig. "Undskyld Avery" sagde han og rakte sine hænder mod mig. Jeg trådte hurtigt væk fra ham.

"HVOROR MÅ JEG ALDRIG NOGET" råbte jeg ham lige i hovedet. Åh, nej hvorfor gjorder jeg det. Jeg fik dårlig samvittighed og trådte længere væk end før.

"Fordi jeg er bange for at der sker dig noget" sagde han med et trist udtryk i ansigtet. "Jeg er altså 16" sagde jeg surt. "Det kan godt være, men jeg er altså 26. Så jeg bestemmer over dig" sagde han surt. "Du bestemmer overhovedet ikke over mig du er bare min fucking dumme "babysitter" som ikke fatter en skid" råbte jeg efter ham mens jeg løb op på mit værelse. Jeg kunne høre Harry råbe mit navn. Jeg blev ved med at løbe, han skal ikke tro han kan bestemme over mig. Jeg åbnede døren ind til mit værelse og smækkede den hårdt i igen, og kastede mig i min seng. Jeg kiggede op i loftet. Jeg kunne mærke tårerne komme, jeg tørrede hurtigt en lille tåre væk fra min kind. "Det er kun taber der græder" sagde jeg for mig selv. Jeg rejse mig for sengen og gik over til mit skrivebord som var mindst 20 år gammelt, men jeg må selvfølgelig ikke få et nyt af Harry. "Den idiot" sagde jeg for mig selv og sparkede til skrivebordet så det knirkede. "Min tip oldemor holder sig bedre end dig" sagde jeg til skrivebordet. Ja jeg har det altså med at snakke med ting, og hvad så. Jeg satte mig på stolen som var mindst lige så gammel. Jeg tog et billede op fra en skuffe, af min mor og far og jeg, da jeg var lille. En lille tåre landede på billedet. Min mor og far styrtede i et fly da de var på vej til Canada for at besøge min moster og min onkel. Og derfor har jeg en "babysitter" jeg har boet ved siden jeg var 5. For jeg ville ikke på børnehjem, så han var ligesom det eneste valg. Jeg kiggede ud af vinduet, det regnede og himlen var mørk og kold. "BANK BANK" lød det over for døren. Jeg fik et chok og kiggede over på døren i håb om at Harry ikke var kommet ind. "Avery" lød en nervøs og stille stemme bag døren. "Gå med dig" råbte jeg surt, og tørrede endnu en tåre væk. "Undskyld Avery, kan vi ikke nok snakke om det" spurgte han. Jeg kunne høre at han var ked af det.

"Det lyder altså som om vi er i et forhold når du siger det på den der måde" sagde jeg til ham mens jeg kom til at grine lidt.

"Kom nu ud Avery" sagde han. Men lidt gladere. Jeg rejste mig fra stolen og gik hen mod døren. Jeg lagde hånden på håndtaget og trak stille ned i det og åbnede. Han stod med hænderne bag ryggen. "Hvad er der" spurgte jeg og kiggede undrende på ham, men jeg kunne heller ikke lade være med at smile lidt bagefter. "Kom med ned i stuen så fortæller jeg dig det" Han rakte mig sin hånd, jeg stod lidt og kiggede på den, men tilsidst tog jeg hans hånd og gik med ham nedenunder.

"Sæt dig" sagde han og smilte. "Hvad er der galt, Harry?" Spurgte jeg og kiggede træt på ham. Han svarede ikke men satte sig overfor mig og kiggede mig i øjnene. Jeg tror jeg rødmede lidt "Har du grædt?" Spurgte han derefter og lagde sin hånd på min kind. "Nej selvfølgelig ikke" sagde jeg og kiggede ned på mine finger som pillede ved hinanden. "Er du sikker" spurgte han bekymret. "Ja" sagde jeg nervøst og kiggede på ham. "Du er altså lidt varm" sagde han og mærkede min pande. Årh nej, jeg hader bare når jeg rødmer. "Jeg har det altså fint, hvad er det du skal vise mig?" Spurgte jeg og kiggede på hans hænder. "Nårh ja" sagde han og tog en lille mørkeblå æske frem. "Her, åben den" sagde han og kiggede begejstret på æsken. "Okay??" sagde jeg og tog låget af. Der lå noget blåt stof der nede, jeg flyttede det, jeg smilte ved synet af den smukke halskæde der lå nede i æsken. Jeg tog den op og beundrede den. "Ej tusind tak Harry" sagde jeg og smilte. "Kan du lide den?" Spurgte han og rykkede sig længere frem i sofaen og gned sine hænderne. "Selvfølgelig kan jeg lide den, den er meget smuk" sagde jeg og kiggede først på halskæden og så på ham. "Jeg tænkte at den ville se pæn ud på dig" sagde han og smilte til mig. Jeg grinte. "Kom her så skal jeg give dig den på" sagde han og tog fat i min hånd. Jeg stalde mig foran ham så han kunne give mig den på. Det var lidt akavet for han kunne ikke rigtig lukke den. Der var stille i mellem os. Jeg tænkte over hvad jeg skulle sige, eller om jeg bare skulle holde mund.

"Undskyld Harry, jeg skulle ikke have råbt sådan af dig" sagde jeg så og kiggede ned i jorden. "Nej, det er mig der undskylder" sagde han og fik endelig lukket halskæden. Jeg vendte mig rundt, han rejste sig og åbnede sine arme. Jeg hoppede nærmest ind i hans favn, jeg havde virkelig brug for er kram Lige nu, og Harry er den bedste krammer. Han nussede mig i håret, det var rigtig hyggeligt bare at stå og kramme med ham, men han brød det ved at trække mig ud fra ham og han holdte begge sine hænder rundt om mit ansigt så vi kiggede begge to hinanden i øjnene. "Hvis du så gerne vil til den fest så tag af sted" sagde han og smilte. "Mener du det Harry?" Råbte jeg nærmest. "Ja smut med dig" sagde han og nussede min kind. Jeg kunne mærke jeg rødmede, bare ik at han kunne mærke det. "tusind tak Harry" sagde jeg og gav ham et kram og løb så ud og tog mine sko på. Jeg kunne høre han fulgte efter mig "Hyg dig" sagde han med et smørret smil. Jeg vendte mig om. Han så simpelhent så hot ud når han stod der med krydsede arme i hans sorte tank top og stramme jeans. "Tak Harry" sagde jeg og smilte til ham. "Jeg ringer når du skal hente mig" sagde jeg og gik over og gav ham et kram. Han holdte stramt og hårdt fast rundt om mig. Han slap mig cirka 8 sekunder efter. Jeg smilte til ham og åbnede døren og gik ud.

Det her er det første afsnit:)jeg håber i kan lide der! Jeg tror der komme et afsnit ud hver uge:) i må meget gerne skrive hvad i synes om historien indtil videre:)