Hailey

Kapitel 2:Skikkelsen

Sneen fylder gaden, de har ikke fået skovlet eller saltet endnu.
Jeg skubber til sneen med mine tunge, varme støvler, det er virkelig hårdt. Jeg er på vej i skole, skal møde kl. 9, første dag.

Mine mørkebrune øjne får øje på noget som ser virkelig bekendt ud, det er en skikkelse, hvad skulle det ellers være!
De ser bekendt ud, som om jeg har set dem før, tøjet kender jeg? Ej nu er du fjollet Hailey selvfølgelig har du ikke det.
Skikkelsen får øje på mig og jeg stopper op hele min krop fryser til, som om jeg er is og ikke kan bevæge mig. Hvem er det?
De begynder at gå mod mig, men jo tættere de kommer på, jo hurtigere finder jeg ud af at deres ansigt er sløret, jeg kan slet ikke få lov til at se deres ansigt som jeg plejer at kunne.

En let tåre presser sig frem og triller ned af min røde kind, jeg ved ikke hvorfor jeg bliver sådan, det skræmmer mig ikke, men gør mig mere ked af det? Jeg græder altså aldrig! Men det her, det gør mig ondt. Deres ansigtsudtryk er helt sløret, men kan føle alt det den kan. De er kede af det, fyldt med skyld, men hvorfor?

Jeg får endelig blinket, og poof så de væk, denne høje skikkelse, er bare væk.
Min krop kan endelig bevæge sig, mine kolde fingre tørre mine tåre væk og snotten. Gud der er meget snot!
Jeg begynder at gå videre, men denne skikkelse overtager mine tanker.
Hvem er det? Hvorfor kan jeg ikke se deres ansigt? Men mest vigtigt, vil de gøre mig noget?

Jeg træder ind på gangen i skolen, finder kontoret og derefter min klasse.
At træde ind i sin nye klasse, er mega angst-provokerende de dømmer en, gætter på hvorfor man er flyttet? Om man er total fucked up. Det er jeg, fucked up, men det kan jeg ikke sige til nogen det står jeg alene med.
Det er en vikar der står for undervisningen i dag, pga Mrs. Rosa er syg.
Jeg skal sidde nede for enden, sammen med en blondine, med lidt for meget makeup på og stor jakke.
Hun giver virkelig dårlig energier, men skal helst ikke dømme hende... Det gør jeg dog.

Undervisningen er pisse kedelig, der sker ingenting! Egernet i træt er ærligt mere spændende! Sidder lige ved vinduet, så det er nemt ikke at høre efter.
Mine øjne åbner op i et shok! Skikkelsen er der igen, den står lige ved træet og kigger på det samme egern, som jeg gjorde.

Hvad fuck sker der?

Skikkelsen vender hovedet oppe mod mig, jeg vender mit blik hurtigt mod vikaren. Hvis jeg nu ignorere den, så gør den vil mig ikke noget? Det er sikkert noget fis jeg siger, men håber.
Jeg kan mærke et intenst blik komme fra den, godt være den ikke har øjne, men den stirre på mig.
Jeg tager mig mod og kigger tilbage på den, men den er væk.
Den er væk, ligesom sidste gang.

Jeg forstår seriøst ingenting! Hvad vil den mig? Det må jeg finde ud af.