Mikkel Damsgaard ~ Et liv med dig

𝟷𝟽

Det er 4 advent. Det vil sige at det er den 19. December. December måned går bare så hurtigt. Jeg skal ud og købe julegaver. Det er jo altid et helvede.

Jeg tager i et kæmpe center der ligger en halv times tid væk fra vores hus. Jeg har jo seriøst ikke fået en ønskeseddel fra nogen! Så er det jo også let var?

Jeg går rundt derinde næsten hele dagen. For det første kan jeg ikke finde rundt. Der er for mange butikker og for det andet, har jeg ikke en fjerneste ide om hvad jeg skal købe. Men jeg fandt en masse ting.

Jeg kører hjem igen og det er allerede pis mørkt igen. Jeg har brugt 6 timer i et center! Er du da vimmer. Klokken er 18.10 og jeg er endelig hjemme igen. Jeg er hamrende træt og har lyst til at gå direkte i seng. Men nu har jeg styr på gaverne! Jeg går op på mit værelse og det første der sker når jeg går ind er at Thea ringer til mig.

Jeg tager den SELVFØLGELIG! 'D/n! Du skal høre noget!' 'Fortæl' hun lyder meget spændt? 'Du ved. Elias og jeg har haft vores første gang!' Jeg er i chok. 'Virkelig! Spændene. Det har Mikkel og jeg ikke engang. Nåh, hvordan gik det?' Det lød bedre i mit hoved... 'det gik vel meget godt' .

Mig og Thea snakker i noget tid indtil jeg skal spise. Jeg går ned og spiser sammen med mutti og Dolle. Jeg nyder egentligt bare min mad indtil jeg er færdig og skal til at gå. "D/n?" Siger Kasper. "Hvad?" Jeg blive lidt bange faktisk. "Jeg skal flytte til Januar" siger han. Ej det gør han ik mod mig. Jeg står i noget tid og gennemtænker hvad han lige sagde. "Mener du det? Skal du flytte? Hvor hen? Hvorfor?" Masser af spørgsmål var?

"Rolig.. jeg skal flytte til Sjælland-" sige han. Jeg hører ikke resten. Hele mit hoved bliver fyldt med minder og følelser. Jeg kan sgu ikke klare det her. Jeg kommer tilbage til virkelighed, og fanger mig selv i at stå at hyle og min mor der krammer mig. Pinligt alligevel. Det kan godt være at det ikke er langt væk, men altså. "Du kan jo komme at besøge mig" prøver han at opmuntre mig. Jeg er sikker på at han bliver glad for det så jeg skal nok bare vende mig til det.

"Jeg kommer fandme til at savne dig Dolle" siger jeg. "Jeg kommer sgu også til at savne dig. Men Mikkel har talt om at det kan være du flytter ind hos ham" smiler han. Hvad har Mikkel sagt? "Nu skal begge mine små børn da ikke flytte hjemmefra" siger min mor. Hun lyder så'n lidt trist. "Det er heller ikke sikkert at jeg flytter lige nu" forsvare jeg mig med.

"Jaja, det siger du nu" siger min mor. Hun har måske ret. Men jeg kommer sgu da til at savne dem. Men det må jeg leve med. Tror også Mikkel kan få min opmærksomhed. Jeg går op på mit værelse og er pisse træt så jeg går direkte i seng. Jeg har en t-shirt på og ligger i sengen. Mikkel har skrevet til mig. 'Skal Kasper flytte hjemmefra?' Jeg FaceTimer ham. Han tager den ikke. Nåh, så må han vente til i morgen. Jeg er så tæt på at falde i søvn, og så hører jeg bare min ringetone. Mikkel ringer! Jeg tager den og tænder min lampe der står på mit natbord.

"Godaften mulle. Er du træt? Du ligner en der lige er stået op for de døde" siger han. "Nånå. Du skal ikke snakke" griner jeg. "Just kidding. Du ser smuk ud. Selvom du ser træt ud" griner han. Han kysser skærmen. Adr. "Hey du! Nu skal du heller ikke være mig utro. Det kan godt være at telefonen er vigtig, men prøv liiiige" griner jeg. Det er altid sjovt at snakke med Mikkel.

"Aldrig i livet! Jeg elsker dig mer end min telefon. Og det er meget!.. er det rigtigt at Kasper skal flytte hjemmefra?" "Ja. Han flytter til Januar. Jeg kommer til at savne ham" "jeg håber da godt nok stadig at han kommer til træning. Men du kan jo tænke over det med at flytte ind. Jeg vil ikke presse dig, men ville elske at bruge hver dag med dig" "jeg vil da også bruge hver dag med dig. Det kan godt være at jeg snart er klar... nåh men altså, jeg er dødtræt" "nåh jah, godnat mulle. Jeg elsker dig!" "Jeg elsker også dig mulle" siger jeg og lægger på.

Jeg lægger mig til at sove. Der går ikke et split sekund før jeg er faldet i søvn.
......
Men midt om natten. Seriøst klokken 3 vågner jeg fordi jeg er ved at dø af hosteanfald. For fanden da. Typisk vågner Kasper ikke ved det, det er vel også godt nok. Jeg stopper sgu da aldrig med at hoste. Jeg skynder mig at løbe ind på badeværelset og tage noget vand.

Og det er stoppet. Det varede også bare 2 minutter altså. CHILL! Jeg lægger mig ind i seng igen og det tager mig flere minutter at falde i søvn. Satan det var da irriterende.

.......

Den næsten morgen vågner jeg først klokken 09.57. Det er ingen hjemme og jeg ved ikke hvor de er henne. Jeg skriver til mor og spørger hvor de er henne. Hun svare 'ude og se Kaspers lejlighed :)' uden mig. Nånå.

Jeg laver faktisk ikke en skid resten af dagen. Jeg har snakket med en gammel ven fra folkeren der hedder Julie. Hun var en ret god ven, men Thea er stadig number 1! Og så har Kasper vist mig nogle billeder af hans lejlighed. Den er sgu flot, og en perfekt størrelse til ham.

Jeg håber han får det røv godt, på Sjælland. Jeg håber sgu ogs han er hjemme når jeg vil besøge ham, ellers bryder jeg ind. Er der alarm???