𝟷𝟺

495 10 0
                                    




Vi sidder inde på Tjekkiets stadion og venter på at Danmark og Tjekkiets landsholde kommer gående ind på stadion. Jeg sidder til højre for Thea, der sidder i midten af mig og Elias. først kommer Tjekkiets drenge ind. det er kedeligt, jeg kender ikke nogle af dem. og så! såh kommer Danmarks drenge ind. jeg får lynhurtigt øje på Mikkel, nej hvor ser han flot ud.

nu er det jo sådan at jeg ikke må se til Kasper og Mikkel, eller nogle af de andre drenge, indtil det hele er slut. så jeg må nøjes med at Facetime dem. de begynder at synge nationalsange, så der går lidt tid før de går i gang med at spille. igennem spillet kan jeg næsten ikke få mine øjne af Mikkel, han ser bare så sød ud når han spiller, og jeg kan let se hans koncentrerede ansigt.

Tjekkiet starter med at score et mål så jeg begynder at blive nervøs. det er sgu noget værre pis hvis de vinder. jeg piller ved mine finger spidser, som er en ting jeg gør når jeg er nervøs. men Danmark haler sig lige så stille ind på dem da Tjekkiet har 1 mål men Danmark har 2! først scorede Delaney, og jeg tror da næsten at det var mig der skreg højest, åh gud. og efter scorede Dolle. hold kæft hvor er jeg stolt, og igen stod jeg som en idiot og skreg af glæde. jeg kunne bare se hvordan han kiggede op på mig. enten var det på grund af at han kunne genkende mit skrig fra andre kampe eller os er det fordi at han vidste hvor jeg sad.

da der ikke er så lang tid tilbage score Danmark så der står Tjekkiet 1-3 Danmark. og det er skønne Mikkel Damsinho Damsgaard der score. ooog jeg står igen som en klump med ben og jubler, men jeg bliver sgu ikke pinligt berørt over at folk står og kigger på mig. det er da bare mærkeligt at de ikke jubler. chill!

tiden er gået! der står stadig 1-3 til Danmark og jeg er glad i højeste grad. da de fleste er gået går vi tilbage til hotel værelset. imens Thea og Elias er nede og handle Facetimer jeg Mikkel. han tager den heldigvis. "Mikkel! hold kæft hvor er jeg stolt af jer, og glad på jeres vegne" "tak tak, jeg er sgu også stolt af os" han sidder i omklædnings rummet med alle de andre. "det er sgu trist at jeg ikke må se dig indtil at det er slut. men du må huske at feste for mig også!" "det skal jeg nok huske. jeg kommer fandme til at savne dig musse" vi snakker ikke i så lang tid siden at drengene skal feste.

jeg håber han hilser Kasper, siden jeg har tid til at snakke med ham lige nu. Thea og Elias kommer hjem med 2 poser! "ej nej nej, vi skal hjem i nat!" siger jeg helt chokeret over hvor meget de har købt. "jamen der var så meget godt der nede" forsvare Thea sig selv. jeg griner. "nåh. må jeg så se!?" spørger jeg spændt. hvis de har købt så meget må det jo være noget godt. de hælder tingene ud på sengen og der er en masse slik, nogle snacks til nu og flyveturen hjem, nogle mærkelige sodavander, 1 halskæde med et 'T' på og øreringe der er formet som en fodbold t-shirt. på den ene er der Kaspers nummer på og den anden er der Mikkels nummer.

de giver de øreringe med Mikkel og Kaspers numre på til mig og halskæden er til Thea. jeg er mundlam. de er sgu for fede. "ej det har I ikke gjort!" får jeg sagt, de er for vilde. "jo vi har!" siger Thea der ligner et der holder et skrig inde. "I er jo for syge. de må da ha kostet en million!" siger jeg. "nej nej, vi fik pruttet prisen ned så det var kun 250 danske kroner" griner Thea. hun plejer altid at sige 'Hvis man kan få det billigere, så får man det billigere!' altså det er rigtigt men nogle gange går jeg altså væk fra hende, når hun gør det. jeg har prøvet én eller to gange hvor hun næsten kom op og diskuterede med dem.

"tak, det er jeg altså virkelig glad for" siger jeg. "du skal ikke takke. det her var en tak for at tage os med til der her" siger Elias. jeg vidste han ville elske det. han er en rigtig fodbold dreng, men har aldrig spillet seriøst. vi sidder bare og hygger resten af dagen og vi får noget aftensmad på en restaurant ikke langt der fra. jeg ville ønske Mikkel var der, for jeg føler mig lidt som et tredje hjul når de går og snakker og holder i hånden. jeg tror sgu de glemmer at jeg er her for et øjeblik, men jeg har det okay med det.

de deler en dobbelt seng og jeg har en enkelt seng på et andet værelse. vi sidder og spiser noget af det slik de købte. jeg er på mit værelse og sidder på min telefon og de er på deres og ser en film. jeg går i seng på grund af at klokken er 21.00 og vi skal op 02.45 da vi skal flyve allerede klokken 03.30.

........

jeg står op da mit vækkeur ringer og er pisse træt. jeg gør mig klar til at tage afsted og klokken 03.00 er alle klar til at tage afsted så vi sidder i en taxa 2 minutter efter. vi er straks i lufthaven og sætter os ind i flyveren ikke lang tid efter. jeg sover det meste af vejen, eller kigger ud af vinduet mens jeg hører musik eller lytter til en podcast. jeg føler tiden går meget hurtigt og vi er allerede hjemme i Danmark.

Thea kører først mig hjem og så kører de to hjem til Elias. det er dejligt er være hjemme igen og min mor er der. "hej skattemus. hvordan har det været." spørger hun. hun har ikke selv set kampen siden hun var på arbejde. "det har været mega fedt og de vandt! jeg er sgu så stolt af dem alle sammen" råber jeg næsten. jeg kan se den glæde på min mors ansigt, som hun har hver gang Dolle vinder.

jeg går op på mit værelse og pakker ud. derefter tager jeg de øreringe jeg fik i. jeg Facetimer Mikkel, og håber på både ham og Kasper er der. han tager den som altid og Kasper er der! faktisk hele holdet med det er lige meget. de sidder inde på et kæmpe hotel værelse. "heej!" siger jeg med et smil. "hej musse" siger han, Kasper stikker hovedet ind. "jeg hår altså noget dig og Dolle skal se!" siger jeg spændt. "uuuh, hvad er det?" spørger Kasper. jeg begge mine øreringe og jeg kan se deres hoveder tætte på skærmen med deres munde åbne. "det er for vildt det der. kan man seriøst få sådan nogle!?" spørger Kasper. "ja! Thea og Elias købte dem til mig" siger jeg.

"hvem er Elias?" spørger Mikkel. "det skulle jeg nok have sagt. det er Theas kæreste" forklare jeg. "hvad er det" kan jeg høre Kjær spørge om. "D/n har fået øreringe med fodbold t-shirts der har Dolles og mit nummer på!" svare Mikkel. "nej! må jeg se!?" spørger Delaney. jeg tager dem hurtigt ud så man kan se begge på samme tid og Mikkel viser dem øreringene. "wow! de er fede!" siger Kjær. vi siger farvel og lægger på.

Mikkel Damsgaard ~ Et liv med digWhere stories live. Discover now