Winters and Malfoy cant stay together

''Undskyld far''

Y/ns pov:

''Y/n!!'' Det var min far der kaldte... ''Nej!!!!'' råbte jeg fra min seng... I dag var det 4 år siden min mor døde, jeg kan stadig huske hun holdte min hånd mens hun sagde ''Y/n du bliver nød til at love mig at uanset hvad det er du vil så, skal du gøre det... okay?'' ''okay'' var det eneste jeg kunne få ud på det tidspunkt. Jeg vidste godt hvad det var jeg ville, men som om min far nogen siden ville lade mig gøre det. jeg fik møvet mig selv ud af sengen og gik over til mit vindue på siden af det store krystal slot. jeg kiggede ud mod vandet og hoppede, følesen af bare at falde er fantastisk, nu var jeg halvvejs ned og gjorde klar til at tage mine vinger ud (vingerne på for siden bare hvide!) jeg svævede hen og husene, mens jeg kunne se vandet komme tættere og tættere på. I det sekund mine fødder rørte sandet vidste jeg det, en følelse i mig det fortalte resten af min krop at den var træt af at vente. Jeg kiggede ud over vandet i nogle minutter og gik fast mod slottet. og gik direkte ind i det vigtigst rum i hele formskifternes historie, og stod lige foran min mors gamle krone til hendes rustning (ikke helt krone agtig, men bare lave et billede i hovedet og bruge det billede gennem hele historien!) Den ene ting der kunne lave et hul i den store magiske sikkerheds bobble. Jeg rykkede lidt på fødderne og gjorde klar til den vigtigst bevægelse i hele mit liv. Så gjorde jeg det hurtigt frem tage fat og løb, vagterne var også allerede klar til at pågribe mig , jeg lavede hurtigt en araber hen over dem (no comments please aner ikke en **** om gymnastik) forude var der allerede fire vagter der vare ved at lukke de store krystal døre så jeg ikke kunne komme igennem. Jeg tog chancen, og hoppede igennem sprækken det var mellem dørene og kom i sidste sekund igennem. Og så var jeg ellers i luften med lige nu 8 vagter bag mig, jeg har aldrig fløjet så hurtigt før. Vi sussede hen over husene og stranden og var nu ca 200 meter fra land. Mange flere vagter havde sluttete sig til i forsøget på at indhente mig, jeg kiggede hurtigt til bag og så at min far også havde sluttet sig til med 2 sikkerheds vagter på hver side. jeg tog kronen på hovedet og den skød et lys ud af den midterste del  som ramte inder siden af boblen og lavede et hul igennem. ''Y/n Stop!'' jeg stoppede og vendte mig rundt. ''Tænk ud på hvad det er du har gang i!! Du efterlader dit kongerige'' Jeg kiggede på min far med tåre i mine øjne, mens  vi hang i luften cirka 100 meter og havet med 20 vagter i en halv cirkel lige bag min far. ''Undskyld far'' sagde jeg. ''Men det her er altså det jeg ville...'' '' Og det er det her jeg gør, fordi det var det jeg lovede mor...'' jeg vendte mig om og fløj igennem hulet, og efterlod min far. Solen var ved at gå ned, og jeg havde fløjet i mange timer da jeg så noget lang væk. Det var utydeligt, men det var land det var jeg helt sikker på. Jeg satte farten op og fløj hen over nogle bjerge da jeg spottet noget bevæge sig lang under mig,  jeg trak mit svær og fløj tættere på, det var et... skib og der var mennesker ombord?? Hvis mennesker er som min far har fortalt slår de mig ihjel så snart de ser mig.  Så mens jeg holdte god afstand fulgte jeg efter. Og da skibet stoppede ved et stor slot, landede jeg mellem nogle træer og holdte godt øje med alt der skete.