17-årige Amber, bliver sendt til drengefængslet The Black Dawn Prison som den første pige nogensinde, med ar på sjælen og en dyster fortid. Amber ved ikke meget om at være i fængsel, men en ting ved hun dog. hvis hun bliver genkendt, hvilket næsten...
Jeg står ude foran skolen eller det kan man vist ikke helt kalde det, det er det sted de mest voldelige og farlige unge mænd i hele USA bor, the Black Down prison også kendt som helvede.
Jeg har hørt så mange rygter om fængslet, det er et fængsel uden privatliv, og fængslet er ikke under regeringens love.
Jeg kigger over på min onkel og rynker på næsen, hvad havde han tænkt? Det er et drengefængsel for mordere i alderen 19-24, jeg er en pige på 17 det bliver bogstaveligtalt umuligt at overleve, især med min forti.... nej det prøver jeg på at glemme.
Og hvad med når jeg skal i bad?
Vi går igennem en 20 meter høj port som er dækket af pigtråde, mine ben ryster af frygt men jeg er for stolt til at vise det, så jeg går bare videre, ind på det som som må være hovedbygningen, men som mere ligner et slot.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Og så Ind ad døren til hovedbygningen hvor han spiller den perfekte onkel og siger" hav det godt Amber, de søde mennesker skal nok tage sig godt af dig" jeg fnyser højt men stopper mig selv lige inden min høje falske latter begynder "hvis jeg skal være her så længe må jeg sørge for at de får et godt førstehånds indtryk af mig" tænker jeg " ja vi ses onkel Harry" siger jeg med en sukkersød stemme, den er næsten så sød at den bliver kvalm, hvis han opdager det, så siger han ikke noget.
Fængselsbetjentene skubber mig hårdt i ryggen og brummer noget i retning af "skynd dig tøs" fint så havde jeg da heller ikke behøvet at bekymre mig om et godt førstehåndsindtryk tænker jeg.
Da jeg træder ind på det store kontor, bliver jeg først helt overvældet af størrelsen, men da min overraskelse er fortaget, er det eneste jeg kan fokusere på alle de piske der hænger på vægen bag ved ham, "det må jo være en joke" tænker jeg, men jeg kan alligevel mærke at jeg bliver mere og mere nervøs for hver sekund der går.
Da manden endelig siger noget er det med en lys stemme der skærer sig ind i mit hoved som sylespidse pigge, "han må være ejeren af det her forfærdelige sted" tænker jeg
"Nå da da" siger han med et falsk smil "vores første pige nogensinde i The Black Down Prison"
Der bliver lagt ekstra tryk på ordet pige " jeg håber at du vil finde dig godt til rette her, vis hende hvor hun skal bo"
Fængselsvagterne fører mig op ad en stor trappe, hen ad en gang og op ad endnu en trappe
Jeg kigger mig omkring og ser mærke kradsemærker på væggene og var det en blodplet i venstre hjørne af sovesalen?
Der er 3 køjesenge i metal, der ligner noget fra 1900-tallet, helt seriøst man ville ikke ligge nederst hvis man har sit liv kært, det kunne jo brase sammen hvert sekund.
"du bliver her, drengene kommer tilbage fra aftensmad om 30 min og du har bare at opføre dig pænt"
Jeg sætter mig ned på den eneste tomme soveplads NEDERST og surmuler, et splitsekund efter at jeg er blevet færdig med at rede min seng kan jeg høre drengenes højlydte stemmer komme op ad trappen, tættere og tættere på. en høj dreng med mørkt hår kommer ind ad døren han går bare lige forbi mig men stopper så brat op og vender sig mod mig, han rynker brynene og siger med brysk stemme " hvad laver du her din tøs" jeg svare ikke så han forsætter "det er et drengefængsel og det er ikke noget for piger".
de fire andre drenge kommer også ind på værelset og stiller sig i en rundkreds rundt om mig "Det her er en drengesal du må ikke være her" siger en anden dreng.
nogen af de andre drenge protesterer og jeg hører noget med lækkerbisken og " nu kan vi endelig have det lidt sjovt drenge"
"det skal jeg desværre" siger jeg med en skarp stemme og ligger stort tryk på desværre.
Lige da jeg siger det, kigger den mest stille af drengene på mig, og noget breder sig i hans ansigt. Et udtryk jeg kender alt for godt, genkendelse. Udtrykket forsvinder ligeså hurtigt som det kom og jeg ånder lettet op.
den ene som virker som om det er ham der bestemmer siger " vi skal skynde os i seng der bliver slukket om 20 minutter.
De sætter sig ned og begynder at kravle ud af tøjet og skifte til deres ensfarvet nattøj.
Det er alt sammen sort, jeg er lidt forvirret fordi jeg har ikke fået noget nattøj ligesom drengene, og det ligner slet ikke noget jeg vil komme til at kunne passe.
Lige da jeg har tænkt tanken til ende, kommer en af fængselsvagterne ind og smider en lyserød natkjole i hænderne på mig, jeg står bare med åben mund og helt udspilet øjne og så siger fængselsvagten " din" jeg sukker dybt og en af drengene begynder at grine en lille smule og hvisker lidt for højt til nogle af de andre, de prøver virkelig at holde masken men det virker helt umuligt for dem. de sprutter af grin klasker hinanden på ryggen og nogen af dem har også tårer i øjnene, " hvor er toilettet?" spørger jeg dem, den mindste af dem siger "man kan desværre ikke kan gå på toilettet for at skifte"
måden han løfter med øjenbrynene, får mig til at tro at "desværre" nok betyder heldigvis.
"Der er kun toiletbesøg 2 gange om dagen" siger han grinende og klasker hans ven på armen som for at få ham til at forstå noget der åbenbart er sjovt ved situationen, vennen fniser overdrevent.
jeg ruller med øjnene og sukker dybt, jeg prøver at bruge dynen som nærmere er et lagen, til at skærme mig, men den er helt gennemsigtig "hvor pinligt er det lige" jeg har næsten lyst til at græde over hvor pinligt det er for mig, jeg har noget sexet lyserødt undertøj på.
"der er nok noget jeg har glemt at fortælle jer, jeg går altid i lyserød, ikke fordi jeg kan lide det, men fordi min onkel seriøst har misforstået noget om piger, jeg hader faktisk lyserød ikke fordi det er en grim farve, men fordi det minder mig om ham.
*
Da jeg endelig ligger i min seng er det med knyttede næver og tårer i øjnene
" hvad hedder du " siger den mest venlige af dem, men det er svært at ignorere den hånlige klang i hans stemme.
"Amber" siger jeg og prøver at være mere hånlig end ham "de må aldrig se mig græde" siger jeg til mig selv _____________________________________________ I må meget gerne stemme, komme med konstruktiv kritik og forslag til scener ✨
