"Hun ignorer mig nærmest?"

160 2 0
                                    

Leonoras synsvinkel.
Jeg sidder i bussen på vej hjem til hotellet da Emil kommer over og sætter sig ved siden af mig.

"Hej Emil." Smiler jeg.

"Hej Nora.. hør jeg ked af at jeg kyssede dig. Det var altså bare for at se Mathias's reaktion. Jeg håber ikke du er sur, eller at det ændre noget ved os." Siger han og kigger ned i jorden. Jeg griner bare.

"Selfølgelig er der intet der er ændret, Emil. Magnus fortalte mig det hele. Desuden kan jeg ikke lide dig på den måde. OG jeg ville aldrig gøre det mod Helena." Smiler jeg.

"Gudskelov." Sukker han og smiler. Bussen stopper og jeg stiger ud med det samme. Jeg kan ikke være i et rum med ham uden jeg panikker.

Jeg skynder mig og sige godnat til drengene som også er på vej. Jeg håber bare jeg kan nå op i seng før Mathias.

Jeg gider ikke engang vente på elevatoren jeg løber bare op af trapperne.

Jeg går ind på værelset, børster tænder og det hele før jeg ligger mig ind i sengen. Jeg sætter hurtigt min alarm til 8:30 for der er morgenmad kl 9:00 og hvis man misser den er der ikke noget før efter træningen. Jeg ligger min telefon på natbordet og prøver at falde i søvn. Men selfølgelig kommer Mathias ind imens jeg stadig er vågen. Jeg håber bare han tror jeg sover.

-

Han troede heldigvis at jeg sov, for han sagde ikke et ord før han lagde sig i sengen ved siden af mig.

Min alarm ringer og Mathias vågner også af den.

"Godmorgen." Smiler han når jeg rejser mig op og tager tøj på.

"Godmorgen." Jeg smiler tilbage med et lille smil og kigger på ham.

Morgenhår, små øjne og ingen trøje..

Da jeg ser det kigger jeg hurtigt væk igen. Hvordan har jeg kunne sove i samme seng med ham imens han har været halvnøgen?!

"Øhm.. kommer du med ned til morgenmad?" Spørg jeg og går hen mod toilettet.

"Jaer giv mig 5 minutter." Siger han. Jeg nikker og går ind på toilettet for at sætte mit hår. Jeg laver en slick back knold, da det kun er træning idag.

Jeg går ud igen og Mathias ligger stadig i sengen.

"Kommer du?" Spørg jeg og tager mine sokker og sandaler på.

"Jaer." Siger han og rejser sig op. Han tager hurtigt en trøje på, sokker og så klip klapper.

-

Vi går ned til morgen maden i stilhed.

"Hør, Nora-" starter han men bliver afbrudt af Møller.

"Hej venner. Har du det stadig dårligt, Nora?" Spørg han. Jeg smiler til ham.

"Jeg har det fint. Tror bare det var noget der skulle soves væk." Siger jeg og går op til buffeten.

"Jeg tager lidt af hvert, går over til det lange bord og sætter mig imellem Landin brødrene.

"Nurgh. Har i holdt en plads til mig?" Spørg jeg og sætter mig. "Det var da sødt af jer." Smiler jeg. De griner og lidt tid efter kommer Mathias og sætter sig over for mig.

-

Mathias's synsvinkel.

"Hey Emil, kan vi ikke lige snakke." Spørg jeg Emil ved buffeten. Han kigger på mig og nikker, men han tager sin mad med.

"Hvad så?" Spørg han når vi sætter os i sofaen der er lige ude for restauranten.

"Det er Nora. Hun ignorer mig nærmest. Jeg forstår ikke hvorfor. Det eneste jeg gjorde var at spørge hende om hun var okay." Sukker jeg og kigger ned i jorden.

"Hun har det nok bare akavet siden alle ved hun har noget for dig undtagen dig, og alle ved du har noget for hende, undtagen hende." Siger han.

Vent hvad.

"Vent. Har hun noget for mig?" Spørg jeg.

"Hvad? Nej nej nej.." jeg kan mærke at han lyver.

"Det sagde du ellers lige. Emil hvad fanden sker der." Siger jeg bestemt.

"Ikke noget." Siger han og propper en skefuld æg i munden.

"Ej helt ærligt! Har hun noget for mig eller ej?"

"En lille ting! Hun har en lille ting for dig." Siger han endelig. Jeg smiler.

Hun kan lide mig.

En kvinde på landsholdet?!Where stories live. Discover now