En kvinde på landsholdet?!

Hej mor.

Leonoras synsvinkel.
Jeg vågner af min telefon. Ikke min alarm men min ringetone.

Det er min mor.

Jeg tager telefonen og vender mig om, hvor jeg ser Mathias stadig sover. Jeg smiler.

"Hej mor." Smiler jeg. Jeg har ikke snakket med hende i et par dage.

"Hej skat. Jeg så kampen igår. Vi er alle så stolte af dig." Siger hun. Jeg smiler større. Min familie har altid været opbakkende om min håndbold karriere siden dag 1.

"Tak mor. Det er også rart at være startet nu." Siger jeg. Jeg kigger stadig på Mathias imens jeg snakker. Han har sparket dynen helt af i nat, og han ligger kun i shorts. Jeg rødmer. Selvom han ser så tynd ud har han altså en flot mave.

"Det er dejligt at høre, skat. Jeg har faktisk noget jeg skal fortælle dig." Siger hun glad.

"Er det en god eller dårlig ting?" Spørg jeg bekymret.

"Altså jeg syntes den er god, men far er ikke så glad for den." Siger hun. Åh nej. Min far ved altid hvad der er bedst for mig. Så det her er sikkert ikke godt.

"Hvad er der mor?" Spørg jeg og rejser mig op for ar gå ud på altanen. Jeg lukker døren og kigger på Mathias igen. Han er ved at vågne.

"Vi kommer ned og ser din næste kamp." Siger hun.

"Ej mor det er da vildt fedt! Hvorfor er Far ikke glad for det?" Spørg jeg meget forvirret. Mathias er vågnet og kigger ud på mig. Jeg smiler til ham og vender mig ud til udsigten.

"Men..."

"Åh nej."

"Jeg har inviteret Oliver med.." siger hun.

"Hvad?!" Råber jeg surt.

Oliver er min eks kæreste. Vi var sammen i et år men han blev manipulerende og da jeg slog op med ham, fulgte han mig bare rundt over alt. Jeg kunne nærmest ikke være selv før han var der. Mor var rigtig glad for ham. Jeg tror ikke hun forstår hvad han gjorde mod mig endu.

"Ej mor det håber jeg fandme ikke du har." Siger jeg surt.

"Det har jeg altså Leonora! I skal altså finde sammen igen, ellers vil du være alene resten af dit liv." Siger hun surt.

"Undskyld mig? Jeg kan sagtens finde en kæreste. Jeg har bare ikke kigget efter en." Siger jeg. Jeg lyver lidt. Jeg kigger ind på Mathias som kigger bekymret på mig. Jeg smiler beroligende til ham.

"Hvem vil du dog have? Ham der Mathias Gidsel? Ja jeg så godt hvor hurtigt han var ovre ved dig da du faldt igår. Du skal ikke være kærester med en landsholds spiller." Jeg kan mærke hun er irriteret på mig.

"Du kender ham ikke engang!?" Råbe jeg nærmest.

"Så du vil være kærester med ham?" Spørg hun rigtig surt.

"Nej! Jo.. Jeg vil ikke engang have en kæreste mor! Ved du hvad. Fint. Tag Oliver med. Men jeg nægter at kigge på ham og dig. Jeg invitere far til at sidde i familie området. Så må dig og Oliver kigge fra bagerste række." Siger jeg og lægger surt på.

"UGH!" Siger jeg og læner mig surt over altanen. Jeg høre Mathias åbner døren.

"Hvad sker der Nora?" Spørg han stille og tager en hånd på min skulder.

"Det er min mor. Hun har inviteret min lorte eks kæreste her ned til i morgen. Hun vil have vi skal finde sammen igen." Sukker jeg.

-

Mathias's synsvinkel.

"Hun vil have vi skal finde sammen igen."

Hvad? Ej det kan hun da ikke. Ikke når jeg er begyndt at have følelser for hende.

"Det kan hun da ikke bestemme." Siger jeg forvirret. Nora er 20 år. Hun skal bestemme over sit ejet liv.

"Nej men sådan har hun altid været. Siden jeg flyttede hjemmefra. Hun ville bestemme min lejlighed og hvordan den skulle indrettes. Og nu også mine kærester. Men jeg inviterede Max Og min far til familie området, så må hun sidde med Oliver alene. Når ja og hun troede vi var noget."

Os? Mig og Nora? Nora og mig? Det ville jeg da ønske.

"Hvordan kunne hun tro det?" Spørg jeg og jeg kan mærke hun er ked af det så jeg trækker hende ind i et kram.

"Hun så kampen igår, da jeg blev skadet og du var den første ved mig." Griner hun. Hun kan godt selv høre hvor dumt det lyder. Jeg griner med hende.

"Og så troede hun vi var sammen?" Spørg jeg. Hun griner endu mere.

"Ja åbenbart." Hun trækker sig tilbage fra krammet.

"Skal vi gå ned og spise?" Spørg hun.

"Jaer. Lets Go." Smiler jeg.

-

Vi er til træning lige nu og vi skal til at spille fodbold.

"Unge mod gamle!" Råber Nikolaj. Jeg går med Mathias ned i den anden ende for vi er de yngste på hele holdet.

Saugstrup surmuler da han bliver sendt ned på det gamle hold for han mener helt klart han er meget ung.

Vi har heldigvis Nielsen.

"Kom så drenge!" Råber Emil fra den anden ende.

Mikkel har bolden så jeg løber op til ham han skyder den lige mellem mine ben.

"Fuck!" Skriger jeg. Mikkel griner bare af mig og løber væk. Niklas fik bolden og prøver at skyde den videre men Mathias når ind og sparker den ned til mig som er i den anden ende . Jeg får den og dribler forbi alle forsvars spillerne. Jeg skyder og rammer stolpe ind.

"Jaer Nora!" Råber Andersson.