En kvinde på landsholdet?!

Kamp idag.

Leonoras synsvinkel.
Kampdag. Den dag jeg har frygtet allermest. Jeg sidder ved morgen maden lige nu og kigger bare ned i min mad.

"Op med humøret, Nora. Det er din landsholds debut idag." Siger Mathias og smiler til mig.

"Også din Mathias. Hvordan kan du ikke være nervøs?" Spørg jeg ham.

"Jeg er skam nervøs. Men jeg spiller jo mod store mænd hele tiden. Det her er din første gang. Så du kan være så nervøs du vil, og så lover jeg dig at hvis du klare sig igennem kampen uden at panikke så.... Laver jeg dig min bearnaise sovs når vi kommer tilbage til Danmark." Smiler han.

"Aftale." Griner jeg af ham.

-

"Okay drenge, ind og klæd om ikke, der er kampstart om 2 timer." Siger Nikolaj. Jeg er blevet vandt til at blive kaldt dreng her og det har jeg det fint med det ville jo lyde dumt hvis han sagde "okay drenge og Nora." Altså come on.

Vi tager vores håndboldtasker og går ud af bussen. Allerede der bliver vi bombarderet af paparazzier og journalister.

Jeg går bare og snakker med Zachariassen, lidt ligeglad om billederne da jeg har mundbind på som dækker halvdelen af mit ansigt.

Jeg har taget noget vandfast mascara på for nærmest hele Danmark kommer til at se den her kamp.

Vi går ind i omklædningen og siden vi går i bad på hotellet har jeg fået sådan en skab agtig ting som de andre, imellem Niklas og Mensah.

Vi har alle skiftet på hotellet så vi har bare vores holddragter udenover, så jeg behøver ikke lukke mig selv inde før efter kampen.

Jeg beholder dragten på da jeg skal holde mig varm om til kampen. Men jeg tager hurtigt bukserne af da Anja skal tape mit knæ ind. Jeg fik ondt i det til træningen igår og hellere være på den sikre side end at jeg skal sidde ude halvdelen af kampen på grund af mit skide knæ.

-

Da alle er tapet ind og klar går vi ud på banen for at varme op. Vi løber i lidt tid og varmer armene op. Vi høre noget musik, som egentlig bare er Minds Of 99. Vi skal til at varme Niklas og Kevin op med nogle positions skud. Jeg stiller mig på min back og skal være assist til venstre fløjene.

Det er min tur til at skyde. Magnus står som forsvar. Egentlig bare sådan der ikke er totalt frit mål. Jeg aflevere til Mikkel som aflevere den tilbage til mig midt i mit løb og jeg hopper imens jeg truer en gang før jeg faktisk skyder. Den snitter Niklas's hånd men sidder lige i 3'eren.

"Nej!" Råber han og kigger på sin hånd. Han kaster bolden tilbage til mig og jeg smiler til ham.

-

Vi skal til at løbe indløb. Niklas først og jeg står imellem Mathias og Svan. Vi løber ind og så er der navne opråb. Jeg står af klapper af alle drengene før mig og så.

"Leonora Almér!." Der er faktisk mange tilskuere selvom der er corona. Men det er ved at være slut. Så tænker der kommer mange flere hen af kampene.

Bahrain starter med at synge national sang. Mathias og Svan slynger deres arme rund om min hofte og jeg tager mine arme rundt om deres maver.

Det er vores tur til at synge nu. Jeg har øvet mig på national sangen i flere måneder nu. Og jeg kan den endelig fulgt ud.

Når vi er færdige med at synge læner vi os alle frem over og råber.

Vi tager lige et par spurte runder frem og tilbage før vi tager den sidste snak med Nikolaj. Jeg tager træning dragten af så jeg nu står i mit landsholds tøj. Jeg har fået nummer 13 som jeg er rigtig glad for. Vi stiller os i cirklen og tager vores knytnæver ind i midten.