"(...)Til sidst fandt jeg min far. Hans øjne var store, og han så meget alvorlig ud. Hans stemme skælvede, da han kaldte mit navn, og jeg har aldrig set ham se så svag, bekymret eller træt ud før. Heldigvis fandt vi hinanden, og jeg kan tydeligt huske, da han smilte kærligt til mig og sagde: "Du må aldrig blive væk igen, Emma. Aldrig."(...)" Emma elsker at gå ture i skoven. Hun føler, at det er hendes eneste ven, og dermed også en udvej fra hverdagen og ind i hendes egen verden. Men hvad nu, hvis kommunen ikke forstår venskab, behov og teenagere? En historie om teenagetanker, skove, opture, nedture og venskab.