Mig og pigerne sidder og drikker kaffe på færgen, kaffen er ikke den bedste i verden, men den kan jeg næsten heller ikke smage fordi jeg er så spændt. Amy lægger sovende på bordet med sine arme som en hovedpude og snorker stille
"jeg håber SÅ meget at vi kommer på samme værelse allesammen!" siger Sasha og tager en slurk af sin smoothie, vi SKAL på samme værelse, hvor akavet ville det lige være at dele værelse med en random dreng eller pige. Men på den anden side ville det være den perfekte måde at møde nye mennesker på
"Men man kan kun være to på hver" siger sasha bedrøvet
"ja, dumme. Så er det jo godt vi er 4." siger Fran og ruller øjnene, Sasha dasker til hende
"men det kunne jo være dejligt hvis vi kunne være allesammen på et værelse" Vi nikker, jeg sidder lidt og kigger ud ad vinduet. Bølgerne bruser imod færgens sider hvilket skaber en gyngende fornæmmelse, og færgen danner sig et spor af vand der stormer sammen og plasker vand helt op på dækket, der skal jeg ud, og det skal være nu. Der lyder et grynt ovre fra Amy og jeg griner. Jeg tager et sidste sip af det der er tilbage af kaffen og stiller papkoppen tilbage på bordet. jeg kigger på pigerne som sidder i deres egne tanker.
"skal vi ikke gå ud på dækket?" spørger jeg længselsfuldt, Amy er vågnet og sidder og gnider øjnene
"Jo!" siger Fran og sasha i kor som for dem til at grine
"skal du også med snorkende elefant?" Amy 's øjne spærres op, jeg ved hun hader at snorke, og hun er bange for at hendes fremtidiske mand syntes det er for ucharmerende også slår han op med hende. Vi har flere gange prøvet at forklare hende at hun nok heller ikke kommer til at gifte sig med en mand der ikke kan lide en pige der snorker, men den tanke slipper hun åbenbart ikke af med så hurtigt.
"Snorker jeg?!" vi smiler allesammen
"bare en lille smule" siger Sasha og former hendes betegnelse af "en lille smule" med hendes fingre, vi rejser os og går hen mod døren som fører ud til dækket, da vi åbner døren møder vinden os med et brag og vi bliver nød til at holde fast på gelænderet. Vinden pisker mig i ansigtet og håret står lige tilbage blæsende i vinden, det er pissekoldt. Jeg går helt hen til kanten og kigger ud over sammen med nogle andre fra skolen, færgen siger en brummende lyd.
"jeg skal ikke..." hører jeg en sige, jeg vender mig om og ser Amy og Sasha er ved at gå ind igen, vi har heller ikke jakker på de ligger på stolene derinde så ingen tager vores pladser
"HVAAAAD?" råber jeg tilbage, Amy vender sig om og åbner munden for at sige et eller andet men i stedet vifter hun afvigende med hånden for at sige "det er ligemeget", Fran står stadig og stirrer ned på de voldsomme bølger som om hun overvejer et eller andet. Jeg stiller mig skulder ved skulder med hende
"Kommer du med ind?" hun kigger op på mig og smiler nikkende, jeg skal til at gå da hun lægger sin hånd på min skulder
"der er noget jeg skal fortælle" vinden har gjort mange steder på min krop især mine hænder følelsesløse
"kan du sige det indefor?" halvråber jeg for at overdøve vinden. Hun nikker igen.
+++
Da vi er inde siger hun til os alle at vi skal gå med hende ud på pige toilettet, vi gør som hun siger, på vejen derhen stopper Vibeke os
"Piger i skal gøre det hurtigt vi skal af om 5 min" siger hun. Vibeke vidste åbenbart vi skulle på toilettet
"jaja" svarer jeg. Da vi er nået hen til vores destination, er der heldigvis ikke nogen kø, så vi går ind.
"hvad er der?" spørger Sasha lidt bekymret, vi venter et øjeblik, og jeg kan se Fran står og tøver mens så ryger det ud af hendes mund som en anden kanon.
"Mig og patrick er sammen..." hun ser overrasket ud over sin måde at sige det på, og det er jeg også.
"Vi har dated i nogle uger. Måske to. Eller fire" siger hun
"A' hvad" spørger jeg og ser med rynkede øjenbryn på hende, hun bider sig i læben. Amy står ved siden af hende og måber, tydeligvis helt tom for ord. Jeg er egentlig mest chokeret over at hun har holdt sin kæft så længe, og så er jeg nok også en lille smule fornærmet over hun ikke har fortalt det til os faktisk er jeg mest irreteret over Patrick ikke har sagt noget.
men et eller andet sted er der en del i mig der er lettet. Lettet over at han kan lide hende og ikke mig, på et tidspunkt så jeg en video på youtube, omkring hvordan man kan se om en dreng kan lide en, og Patrick passede præcist til den forklaring. Jeg troede også at jeg måske var nød til at skuffe ham og sige vi kun var venner. Så, jeg vælger at lade den del af mig vise sig, så jeg krammer hende og hviner, jeg kan mærke endes muskler slapper af da hun krammer mig igen, og lidt efter kommer Sasha og Amy også med ind i gruppekrammet
"tillykke sweety" siger Amy, med det samme lyder en højtaler "i bedes begynde at forberede jer til landingen" så siger Sasha
"Jeg køber lige hurtigt noget til resten af turen"
"Jeg går med!" Siger Amy, inden hun går vender hun sig om
"Forresten i to bliver NØD til at lære mig at score drenge på den måde!" Vi griner også løber hun ud ad døren.
"Kommer du med ned?" Spørger Fran med et suk og et stort smil på læben, men jeg kan stadigvæk ikke lade vær med at spørge.
"Hvorfor fortalte du os ikke om det noget før?" Hendes smil forsvinder stille og hun kigger ned i gulvet, hun tøver lidt
"Fordi...." Hun sukker igen "fordi jeg var bange for du ville blive sur, du ved, nogle gange er det lidt svært at vide hvem du er lun på" jeg forstår godt hvad hun mener, hun var bange for om jeg ville blive sur fordi, JEG var interesseret i ham.
"Oh my god" siger jeg og krammer hende igen "du har misforstået alting, vi er bare venner!" Hun kigger mistroisk på mig
"Det siger du også om Cody, men det er ret tydeligt han kan lide dig, og samme med dig" siger hun. Jeg skal lige til at protestere omkring mig og Cody's forhold til hinanden, men hun laver en mærkelig 'zip it' lyd/bevægelse og jeg forbliver stille. Så bakker hun ud ad døren mens hun kigger med store øjne på mig. Da døren lukker bag hende fniser jeg, det er overraskende praktisk at bruge den metode når man ville have folk til at holde sin kæft. Jeg tager noget sæbe på mine hænder og begynder at vaske dem, da jeg kommer i tanke om at vi lander om få sekunder eller et eller andet. Så jeg slukker for vandet, automatisk går jeg hen og tørrer mine hænder under sådan nogle "luft tørrer dimser", sådan nogle var jeg altid bange for da jeg var lille, nok pga den høje voldsomme lyd den laver. Jeg vender mig om for at løbe ned til bussen, da mit blik møder Nicole's som står blot en meter fra mig.
Jeg laver et lille spjæt og et hyl som lød som en hyæne, jeg er sikker på mit hjerte stoppede et sekund der ved synet af hendes ansigt. Hendes ansigt skriger efter luftmangel, fordi der er så meget makeup på hende. Hun smiler af min reaktion, som om det fryder hende. Jeg sukker irreteret,
"Er du klar over at jeg var nær et hjertestop der?!" Hendes fake smil er plantet på hendes ansigt.
"Det håbede jeg såment også" siger hun, ooooh den bitch. Jeg tror ikke jeg kan holde til mere idag så jeg beslutter mig at gå forbi hende, lige indtil hun blokere min vej. Hvordan kan man også være så uheldig at hun lige er ude på wc mens vi står og snakker om vores privatliv, meget meget uheldigt.
"Går du allerede?" Siger hun og surmuler ironisk, jeg sætter hænderne i siden og ser hende lige ind i øjnene.
"Bussen kører snart, og jeg nægter at være strandet på en fucking færge sammen, med dig!" Siger jeg i en barsk tone, hun kniber øjnene sammen og går et skridt tættere, hvilket får mig til at bakke lidt.
"Så må du jo hellere lytte til hvad jeg har at sige" siger hun, jeg ruller øjnene. Vores bus er allerbagerst i køen, men jeg nægter at få en skideballe pågrund a divaen her. Men på den anden side ville jeg ikke være den umodne her.
"Jeg ville have at dig og din lille veninde, lader mine drenge være." Snerrer hun "ellers skal jeg nok sørge for at jeres liv bliver ruineret. Og Abby, jeg ville råde dig til at holde dig væk fra Cody, for ellers bliver det værst for dig selv" jeg fnyser, og et smil på mine læber breder sig til en grin. Jeg mener, helt ærligt? HENDES drenge, som om jeg er bange for hende, hvad kan en pige i stilletter gøre mig? Og hvis hun så meget som rører et hår på Frans hovede smadrer jeg hende i gulvet, så måske burde Nicole være mere bange for mig. Mig og Cody?
Jeg kan se at hun bliver forvirret over at jeg griner, jeg går forbi hende og ud gennem døren. Og inden jeg går helt ud vender jeg mig om og siger
"Bare rolig jeg skal nok hilse din lille kæreste, og sige han skal holde fingrene fra mig" jeg sender hende et fake smil og går.
Jeg begynder at løbe ned mod bussen, jeg ved godt, jeg ramte hendes svage punkt, at en dreng kan lide en anden pige istedet for hende. At Cody ville vælge mig over for hende ved vi begge er en løgn.