| June Chrush |
•
| Afsnit 5. |
•
| Patricia og hendes tilhænger |
•
| @OceaneParker |
•
Nina Yong Li
•
•
"Nurrrh, Junis venner forsvare hende. Neeej, hvor kært," siger Patricia hånligt og hendes små tilhænger griner igen.
"Patricia, stop så. Hvorfor skal du være så led? Vi ved godt, du ikke kan klare nogen på din egen størrelse," siger en dyb stemme skjult i mængden.
Jeg kigger rundt. Xavier kommer frem bag tilskuerne og træder ind i kredsen.
"Hvad mener du med din egen størrelse? Siger du jeg er tyk?" Spørger hun chokeret.
"Nej," svare Xavier og ryster på hovedet, som om hun virkelig er dum. "Jeg mener, find en anden billig tøs du kan håne, istedet for de uskyldige."
Mrs. Jensen kommer ind i lokalet. Alle skynder sig at finde deres pladser. Hun ignorer fuldstændig at for omkring 2 sekunder siden stod vi alle i en omkreds.
Mrs. Jensen fortæller om en tur, som kun er 8 klassernes der skal med. Vi skal til Bruuns Galleri (Det er en storcenter med 3 etager) som ligger i Aarhus.
-Vi spiser morgenmad på skolen fredag morgen klokken 7:30.
-Vi tager afsted fra skolen klokken 8:00.
- Vi tager hjem klokken 18:00 og ankommer ca. 20:00.
°
°
Efter skole
Jeg går ud af de store dobbeltdøre, og ned ad trapperne. Jeg går hen til Lola og Daniel, som ventede på, at jeg havde lagt min engelsk bøger. Jeg høre en dyb stemme kalde på en. Jeg går hurtigere hen til Lola og Daniel, men en griber fat om min arm og vender mig rundt.
"June, " siger Xavier afslappet. Jeg elsker måden han udtaler mit navn. "Er det takken for at havde hjulpet dig," griner han og stirre på mig.
Jeg rødmer og kigger hurtigt ned. Han holder stadig om min arm. Jeg peger på hans hånd, som stadig holder min arm. "Tak.," mumler jeg genert. "Ohm, du kan.. ohm..," siger jeg lavt.
Han ryster på hovedet for at komme til virkelig.
"Hvad? Nå, ups, undskyld," siger han hurtig og klør sig selv bag øret, hvorfor er han så cute! Ihhh
"Jamen, så ses vi vel imorgen June," smiler han til mig. Omg, han smiler rent faktisk til mig. Den måde han udtaler mit navn! Da han er få meter væk, kalder han på mig og jeg vender mig rundt, og ser han vinker, jeg vinker tilbage.
Jeg løber hen til Lola og Daniel. Mit krop nærmest sitre af glæde og med et stort smil plantet på læberne.
"Så i det?!" Spørger jeg hyper, og smiler.
"Ja vi gjorde," smiler Lola sødt til mig. Glad på mine vegne.
"Glæder i jer til Aarhus," spørger Daniel glad, fordi Lola og jeg er glade.
Vi nikker begge. Det er om 2 dage. Lola, Daniel og jeg krammer, og derefter går vi så hver til sit. Jeg går stille hjemad. Nogle gange tænker jeg selv, hvordan Patricia og jeg var venner dengang?