Det var omkring en uge siden at jeg var faldet om, hvilket vil sige at jeg kom hjem for et par dage siden. Jeg forstod stadig ikke hvad fanden der var sket. Var jeg bare faldet om, eller var der en grund til det? Anthon ville ikke fortælle mig det, og i sidste ende var det jo egentligt også røv ligemeget. Vi havde hverken snakket eller skrevet sammen siden jeg var kommet hjem fra hospitalet, og det gjorde egentligt ikke noget. Havde ikke specielt lyst til at snakke med dem. Hvorfor, det ved jeg dog ikke. Det var bare som om at det føltes forkert. Forkert at være i deres selvskab. Helt ærligt, så kendte vi jo ikke engang hinanden. Vi havde mødes et par gange, Thor og jeg havde været sammen, and so what? Det betød ikke at vi ligefrem kendte hinanden.
Jeg strakte mine arme over mit hovede, og rejste mig fra sengen. Jeg tog et par jogging bukser på og en af Pelles kæmpe t-shirts. Et smil spredte sig på mine læber, ved tanken om Pelle. Jeg snuste til trøjen og en tårer ramte min kind.
Hvordan kan jeg dog være så dum? Jeg elsker Pelle og så kommer der fandme en dreng og ødelægger ALT. Jeg skal aldrig snakke med Thor igen, ærligt. Det er simpelhen ikke i orden, hverken fra hans side og min. Vi dummede os begge, og det ødelagde så mit perfekte forhold.
Jeg fandt min telefon frem, tog den ud af opladeren og fandt noget musik. Jeg satte den til min højtaler, hvilket jeg elskede. At høre lavt musik om morgen, var livet. Jeg gik ned i køkkenet og satte kaffe over. '' Godmorgen '' Min mor og bror sad over i sofaen og så Go' morgen danmark. De smilte begge til mig, som tegn på at de faktisk ikke orkede at svare.
Jeg hældte kaffen ned i et hvidt krus, hvor der var et citat på. ''Portato, Portarto, same but difference'' Elsker seriøst det citat, det var så rigtigt. Jeg begyndte at grine for mig selv, mens jeg gik op af trappen.
Jeg skruede lidt op for musikken, da det var en af mine yndlings sange som spillede. Lost boy . I sær om morgen var det verdens bedste sang. Jeg åbnede glas døren, som førte ud til min egen lille terrasse. En lille terrasse med to stole, et bord og en to mands sofa i den ene ende. Utrolig hyggeligt og så var det mig som havde indrettet det. Jeg satte mig over på den ene stol, og satte kruset med kaffe på bordet.
'' Hej smukke '' Beskeden var fra Thor. Kunne drengen ikke bare lade mig være?
Jeg gik ind under kontakter og fandt hurtigt Thor, som en af de første. Jeg ringede ham hurtigt op.
'' Jeg synes vi skal droppe alt kontakt, Thor. Du skal lade mig være. '' Han nåede ikke engang at sige hej, før jeg afbrød ham. Jeg synes virkelig ikke vi skal have kontakt, kan ikke se hvad det skulle gøre godt for?
'' Luna? Er det dig? '' Hans stemme var hæs. En lille latter forlod hans læber. Hvad fanden mente han? han har lige skrevet til mig?
'' Jeg skrev squ forkert, beskeden var ikke til dig '' Grinte han. Ohh? Fuck hvor pinligt..
'' Det fandme helt i orden. Skal ikke bruge dig til noget mere, du var nemmere at komme i bukserne på, end jeg troede. ''
'' Hva fanden mener du!? '' Jeg hævede automatisk min stemme. Fuck et svin han var.