Den Hemmelige Datter - Langsom opdatering

Forhistorie

Tom Riddle en af forhistoriens magtfulde mørke troldmænd, smiler for første gang i mange år. Han sidder nemlig og kigger på sin 1 årige datter, som kravler rundt på gulvet og leger med Nagini. Lucius Malfoy kom ind "Min herre" sagde han stille "Lucius har jeg ikke sagt, at jeg ikke vil forstyrres, når jeg er herinde?" spurgte Tom uden, at fjerne blikket fra sin lille Sky.
"Jo de har herre, men det er en nødsituation" sagde Lucius meget utrygt. Tom sukkede og rejste sig op "Hvad er det, så der er så vigtigt Lucius?" spurgte han. Lucius sank en klump "Jeg har hørt rygter" "Fortsæt" sagde Tom "Rygter om, at Orden

(Fønixordenen) gør sig klar"

Lucius fik nu Toms fulde opmærksomhed "Hvad er det du siger?" "De kommer efter pigen" hviskede han. Tom stod som forstenet "Min sky?" hviskede han og Lucius nikkede. Tom så tilbage på sin datter, som var faldet i søvn over den store slange. Han gik hen og tog hende op. Hendes sorte hår faldt langs hans arm. Han kiggede på Lucius med et alvorligt blik "Vi må beskytte hende for enhver pris!" sagde han, Lucius nikkede "Jeg ved hvem de har sat til opgaven" sagde han "Hvem?" spurgte Tom uden, at fjerne sit blik fra sin sovende datter "James og Lilly Potter" sagde han Tom nikkede "Udmærket så dræber jeg dem" sagde han, og kiggede igen på Lucius og gik helt hen til ham "DU har ansvaret for, at der ikke sker hende noget, imens jeg er væk!"

Lucius nikkede "Jeg har allerede mistet hendes mor, til den Orden, jeg skal ikke også miste Sky" Lucius nikkede "Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for, at der ikke sker hende noget min herre" Tom nikkede "Godt" også gik han ud af døren for, at ligge sin datter, op i seng.

Lucius gik ud og hans kone Narcissa Malfoy kom gående imod ham "Hvad sagde han så?" spurgte hun bekymret, Lucius sukkede "Han dræber dem" hun nikkede "Også har vi ansvaret for, at der ikke sker Sky noget" hun kiggede chokket på ham "Men Lucius, hvad kan vi gøre? Vi kan da ikke bare, sætte vores liv på spild" Lucius kiggede alvorligt på hende "Tænk hvis det var Draco Narcissa! Mørkets herre ville gøre ALT for, at beskytte ham, hvis han var i fare! Tænk hvis vi kunne miste vores lille dreng!"

hun nikkede "Men hvis vi fejler, er vi i fare" sagde hun lavt, han kiggede hende i øjne, og agede hendes kind "Nej min kære, det er kun mig der i fare, jeg har sværget på, at det er mig, som tager mig af denne mission! Draco skal ikke risikere at være den sidste Malfoy!" hun krammede ham "Men jeg kan ikke miste dig!" der faldt en tåre "Det gør du heller ikke" hviskede han og kyssede hendes hoved.

Tom lagde sin datter i hendes seng, hun lavede en lille lyd og smilede derefter, hun drømte. Han gav hende et lille smil, og trak hendes dyne, hen over hende "Sov godt min lille slange, far er snart hjemme hos dig igen!" også agede han hende i håret, og forlod derefter værelset.

Tom stod udenfor familien Potters hus. Han kunne se James i køkkenet, og Lilly på vej ind i et andet værelse. Han trak kappen hen over hovedet. Han gik hen til døren "Alohomora" hviskede han, og døren gik op. James kom til syne og råbte "Lilly beskyt barnet!" også kiggede Tom på ham "Det er det samme jeg gør" James fik store øjne "Men" "Avada kedavra" hviskede Tom et grøn lys, fløj ud af hans tryllestav og James lå sten død. Tom kiggede op, da han hørte et barn græde.

Han gik mod værelset, og så Lilly stå og trøste barnet, hun vendte sig om "Hvad er det du vil?" "Beskytte min datter" sagde han hæst "Jeg beder dem, du må ikke gøre vores søn fortræd, han er uskyldig" Tom smilede til hende "Når ligesom min datter er" også dræbte han hende, han kiggede på det lille barn, som cirka var på alder med Sky han løftede staven, og kiggede den lille dreng, i øjne. Han kastede besværgelsen. Men den gav bagslag, Tom blev selv ramt, han fløj ind i en bogreol, men kunne lige rejse sig.

Drengen lå helt stille, så han var sikker på, at han var død. Også tryllede Tom sig selv væk. Han stod foran Riddle herregården, og kunne knapt nok gå. Han væltede ind af døren "herre!" sagde Lucius, og løb hen til ham for, at hjælpe ham op Tom tog imod hans hjælp. Lucius hjalp ham ind, i det rum han sad i sammen med Sky, og satte ham i lænestolen, Lucius bukkede sig ned foran ham "Hvad skete der herre?" spurgte han forsigtigt Tom kiggede svagt på ham "Jeg ved det ikke helt" hviskede han "forbandelsen, den gav bagslag på en eller anden måde" "Bagslag?" spurgte Lucius forvirret, Tom nikkede uforstående

"Ja som om, den ramte os begge" Lucius kunne ikke forstå hvad, hans herre sad og sagde "Men døde de alle?" Tom nikkede "Hr. og fru. Potter er i hvert fald døde, men drengen..." sagde han "Gjorde drengen det her ved dig?" spurgte Lucius og Tom nikkede "Men han kan da ikke have overlevet, ingen har nogensinde overlevet den forbandelse!" sagde Lucius bestemt "Men forbandelsen, er heller aldrig gjort sådan her Lucius!" Tom kiggede alvorligt på ham "Jeg er døende!" "Nej herre, det må de ikke! tænk på sky! Hun kan da ikke vokse op, uden hverken mor eller far!" Tom nikkede "Jeg må have fred og ro" Lucius nikkede og rejste sig "Selvfølgelig herre, du må endelig sige til, hvis der er noget jeg kan gøre!"

i det han sagde det, blev døren slået op "Lucius! De er her!" Lucius kiggede på sin kone "Hvem er her?!" spurgte han forvirret "Orden!" sagde hun, Lucius kiggede på Tom "Det var en fælde" hviskede Tom og prøvede, at rejse sig for, at beskytte sin datter, Lucius greb ham, da han faldt med det samme!" "De er ikke stærk nok Herre" "Red min datter Lucius!" sagde han og kollapsede i stolen igen.

Narcissa og Lucius løb ud på gangen, hvor man kunne høre dem ude fra "Narcissa løb op til Draco, og sørg for, at han er i sikkerhed!" hun nikkede og løb med det samme. Også sprang døren op, og Lucius trak sin tryllestav, og ind kom Sirius Black efterfulgt af Dumbledorr og en masse andre fra Orden "Hvor er pigen" spurgte Black "I for hende aldrig!" hvæsede Lucius "Det tror jeg nu nok vi gør!" sagde Dumbledore "Det bliver over mit lig!" "Det kan godt arrangeres "Sagde Black også blev der kastet besværgelser frem og tilbage. Nogen stykker trådte til for, at hjælpe balck, og før Lucius kunne tilkalde, andre dødsgadister, fløj han tilbage og alt gik i sort.