Unpredictable

Kapitel 1

Ashtons synsvinkel.

Hun er ligeglad. Ligeglad hvor mange grimme komentare du smider i hoved på hende. Og det kan jeg godt lide ved hende. Hun er ligeglad med at jeg har jogggin-bukser på og en hæslig T-shirt fra da jeg gik i niende klasse. Hun er ligeglad om mit hår ligner levende slanger, som vokser ud fra mit hoved, på en sen søndag eftermiddag. Hun er også ligeglad med hvor mange trommestikker jeg knækker,selv hvis jeg tog, den ene af dem og prikkede, hende i øjet med den. Jeg ville nok få en en hævn. En grussom en. Men hun er også ligeglad med hvis folk ikke kan lide hende, hun vil bare hellere ikke kunne lide dem. Vil nok bagtale dem og fortælle alle i Sydney hvor klamme de var, hov vent? Det er jo det folk går mod hende. Men Emily har hævn,siger jeg dig. Det er vel også fair nok. Og som hun nu sidder her på gulvet foran spejlet. Med det foreste hår sat op i en lille knold ,mens resten hanger ned over ryggen. Helt narturligt. Hun ser dybt koncetreret ud, mens hun holder en meget smal eyeliner op mod ansiget, med det ene øje klemt helt sammen. En gammel Rolling Stones plade ramlede ud af mine højtalere. De var ubeskrivligt gamle og havde et hæsligt retro look, men lyden var fantastisk. Jeg brummede stille med på teksten mens, hun færdig gjorde sin eyeliner. Den løb tynd og fint hen over den nederste del af øjenlåget. Ude i enden endte den i et lille "flik" præsic som den altid gjorde. Forsat mumlede jeg med på teksen. Jeg stoppede først da jeg så det smørede smil på hendes læber. Jeg stoppede bradt tydeligt pinligt berørt. "Stop det nu Emily" vrissede jeg da hun stadig, sad der med et tåbeligt smil. Jeg vrissede lidt mere til hende som en anden typisk teenage dreng, men smilet forsvandt ikke. Ikke før mobilen ringede. Min mobil. Jeg for op for at tage den, men Emily sad allerede med den. Smilet gled nærmset af hendes læber. Bræt rejste hun sig og vaklede ud af rummet. "Emily stop, stop nu! Emily, Em hvor skal du hen?" råbte jeg efter hende. Intet svar. Typisk. Jeg trak men dovne krop ud over kanten på min uredte seng. Jeg løb ned af trapperne men væk var hun. Man kunne skimme hendes ternede skjorte ude i den kolde august vind. Åben som altid.