Sort engle blod

Indledning

Der var engang et land langt langt borte fra hvor menneske væsenet levede og alligevel så nært. Men for at komme dertil skulle man vide hvortil man skulle gå eller hvorhenne man skulle søge.Højt,lavt,koldt eller varmt? Måske skulle der kunne flyve, måske skulle man kunne dykke længere end øjet rækker. For hvad man søgte ville kunne findes helt ned til 100 meters dybde på havets bund ville en magisk vinge portal stå og vente. Og kun få ville kunne vide hvor de ville skulle lede. Kun få engle blev født med lyserøde øjne. Ved denne farve ville man fra englenes verden få tip om en vinge portal stod fra de bobler og små lyserøde lys som der boblede frem fra havet sandflade og op på havets overflade. Derunder ville portalen stå til bunds med de fineste koralrev rundt omkring. Enhver engel der går igennem dette vil komme igennem til det menneskene ville kalde for paradis. Eller bunden af havet i paradis. Grønne træer, grønt græs og huse der lå smukt omkring de ru stier af sand og sten på de skrå bakker. Alt dette omkreds den store engelsborg også kaldet Snkt. knagles borg opkaldt efter den første regent Vandor Knagle der siden er gået i arv til de næste Knagler. Rundt om bakkerne lå en kilometer bred grøn skov af både eg,birk,kirsebær og æbletræer. I skovbunden var der skovstier af tørre jordstykker. Brombærbuske og jordbær planter hvorpå der vokser jordbær så store til at fylde en håndflade, og brombær så store som en storetå. Halvt inde i skoven lå der et hus. Lille og kant formet stenhus med en slebet egetræsdør og egetræ klapper for de store vinduer. Taget var tørrede halmstrå fra de omkringliggende marker der hver sommer lå gule omkring det store englerige knagles rige og skilte riget fra de andre riger. De andre riger Sømpari, Fartnia,Kantokka,Toskana og Brokinem. Igennem flere år har der været fuldstændigt fred og ro over paladserne takket være de forskellige engle med hver deres kraft som blev enige om at hjælpes ad med deres kræfter hver især. Hver især bliver hver eneste engel født med en særlig kraft. Mørkeblå øjne styre vandet, Lyseblå styre is og sne, orange er dyre transformation, gul er styring af solstråler og indfangning af lys, Rød styre flammer og ild,mørkegrøn vil give en evnen til at bruge naturen, lilla vil man kunne skjule sig selv og få superfart. Og lyserød kender til teleportering mellem menneskenes og englenes verden.  Men i udkanten af stien ind til skoven omringende Knagles rige lå et lille stenhus omringet af lyserøde rosenbuske. I det hus bor hende som vi skal høre mere om i denne magiske fortælling om to verdener hvor kun den ene ved den anden eksistere.  Personen hedder Sabrina. Men for at man kender hende skal man også kende historien om hendes families baggrund.
En mørk nat i knagles rige havde Katonka Knagle haft besøg fra en af sine tjenestepiger fra slottet. En smuk engel med grønne øjne. Hun havde et skarpt ansigt hvor der på toppen sad de længste sorte og tykke hårstrå som gik glat ned og sluttede ved bunden af ryggen. Dækkende over hvor vingerne sad på hende fortsatte vingerne med at vokse af vingefang helt ud til en halvanden meter i hver side. Helt snehvide i sollys og i lyset fra månen ville hendes vinger skrige op i natten. Den nat havde en af slotsvagterne set den sorthåret engel løbe i høj fart fra slottet og fulgt skarpt efter men mistet synet af hende i den mørke skov som var blevet opslugt af den dunkle tusmørke. Man anklagede hende for at have onde kræfter. Otte måneder senere kommer en sort men korthåret engel ud af skoven med en baby engel. Alle troede det var den forsvundne engel og anklagede hende til at blive hængt. Man havde ikke bemærket at denne engel havde den sjældne øjenfarve som man derved kunne teleportere sig til menneskeverdenen med. Hun blev jaget ud til vandet. Det sidste man så var den sorthårede engel springe i vandet imens hun holdte sit barn helt ind til kroppen.
Imens dette stod på havde man ikke bemærket den sorte langhåret tjenestepige  vandre højgravid ind i sin hytte på stien i skoven. Hun havde aldrig forladt slottet. Den gravide kvinde man så forlade slottet var allerede der højgravid og havde stjålet et brød for at kunne forsørge sig selv. Det man troede var langt sort hår var en lang mørk kappe. Ingen vidste rigtigt kongens elskerinde havde boet på slottet de sidste otte måneder. Og da niende måned var gået kom en smuk engel pige til verden. Hytten hun vandrede ind i havde været under opbygning igennem hendes graviditet.
Den pige der blev var vores kære Sabrina.
Men hendes liv startede ikke ud som forventet. Som normalt bliver baby engel født uden vinger og vil undvære dem indtil den første fuldmåne efter deres fødsel. Men at gro sine vinger kan være og er normalt det mest smertefulde en engel ville kunne gå igennem. Det første tegn var tre dage efter hendes fødsel da hun for første gang åbnede sine øjne. I stedet for en bestemt farve øjne lignede at der slet ikke var nogle øjne at der bare var to sorte huller der hvor øjnene faktisk skulle have haft siddet. Som dagene gik og den første fuldmåne kom kunne man i hele Kagles rige høre et øredøvende skrig fra Sabrina da hendes vinger var på vej ud. Næste dag fik hendes mor noget af en overraskelse da hun fandt sin datter liggende i vuggen med sorte vinger. De var sorte som kul præcis ligesom hendes øjne. Hendes mor fik straks fat i rigets medicin mand som heller ikke mente det så godt ud. Han mente der bare skulle gå noget tid og så ville vingerne blive hvide.
60 dage og nætter gik og hendes hår voksede og voksede. Hendes mor blev overrasket endnu engang da hun så sin datter hvis hår ikke var langt og glat eller bare krøllede og havde skin i sig. Det så helt tørt og krusede ud. Nærmest som om det havde stået i flammer i et minut og var blevet slukket så hurtigt som muligt.
Imens havde vingerne eller øjnene ikke ændret sig det mindste og de andre engle var begyndt at mistænke at der havde været trolddom indblandet. Moren tog straks op til kongens gemakker hvor hun begyndte at bryde ud i gråd og kongen måtte trøste hende. Normalt når dette skete ville det ende med en henrettelse af både forældre og barn fordi det ville være tegn på heksekunst men de blev enige om at de måtte få lov til at blive i riget men under hårde præmisser.
Sabrina skulle træne efter at finde en kræft hver dag
Hun måtte ikke bære hvidt før hun havde bevist sit værd.
Og hun skulle gøre sig fortjent til føden eller sørge for det selv
Som årene gik og hun blev 16 var tiden ikke blevet bedre. Hendes træk var begyndt at ligne hendes mors og hvis man vidste hvem faderen ville man også kunne se nogle få af hans træk. Men hendes øjne og vinger var det samme.
Og der var meget der var på vej til at ske