Den forsvundne prinsesse ny version

Soleil -Harlow

Ligeså længe jeg kan huske, har jeg ikke måttet gå udenfor. Min far og mor sagde det var farligt. Jeg tror ikke det var derfor de holdt mig inde, men mere fordi  de var bange for mine evner.  Jeg har haft  speciale evner siden dengang jeg lille og fik mine bamser til at flyve fra hylden på mit værelse til min seng hvor jeg tog dem ind til mig og krammede dem. 

Om morgenen gav de hansker på og sagde at jeg alrig skulle gøre det igen, ellers vill der komme store konsevenser. 

Jeg havde en guvernante, som underviste mig i alt hvad mine forældre synes jeg havde brug for at vide. Jeg fik hende nogle gange  tryllet om  hende om til en kanin, det synes jeg var sjovt. Det bedste af det hele  var at hun ikke huske noget. Et års tid efter døde min mo af en mærkelig sygdom. Ingen vidste helt hvad der var galt med hende. Herefter måtte jeg kun være i huset og bøger blev virkeligheds flugt. 

I den sidste tid havde jeg haft nogle underlige drømme. Jeg drømte om en lille pige, som  lå en krybbe og nogle ville hendes mor komme ind og tage hende op i sine arme. Jeg kunne ikke se morens ansigt. Den lille pige boede i et fremmed land med pastelskove, sjove dyr og et stort kongeligt slot.I aften var det en anden drøm, det var ikke morens body eller hendes skjulte ansigt, men derimod en mand klædt helt i sort, undtagen hans hår som var farvet lyserødt.  Jeg vågnede med et sæt.Jeg tændte lyset  og tog min hobby maling som stod på mit skrivebord og begyndte at male min væg.  Jeg malede fremmede skove, bjerge, sjove fugle og enhjørninger.  Et symbol blev ved at gå igen i mine drømme og min væg. 

Jeg var netop blevet færdig, da min bror trådte in ad døren.  Hans solbrændte hud gløede i solen fra mit vindue. Da han så hvad jeg havde lavet, på væggene blev han bleg som et lagen og vendte om løb ud af døren. Jeg rystede på hovedet og gik hen for at åbne vinduet så der kunne blive luftet ud. Solen strømmede ind a vinduet og lyste værelset op. 

Jeg hørte hans store fodtrin buldre ned ad trapperne. Et par minutter seners hørte jeg  fodtrin igen denne gang tungere. Det måtte være min far. Min far brasede ind ad døren. 

" Hvad fanden laver du "?" skreg han. Jeg blev helt forskrækket, min far havde aldrig talt sådan der til mig. 

"Ikk... Ikke no... noget... " stammer jeg. 

Han vendte sig mod om og stormede ud af værelset. Jeg listede stille hen til døren, så jeg jeg kunne høre have han da han hev sin telefon op ad lommen og begyndte og at slå et nr. ind "

"Hallo, er det malerfirmaet Hansen?" 

"Ja hello, jeg vil hyre dem til t male et værelse med det samme. Kan i komme her ud og gå i gang med det samme ?" 

"Om der bor nogen på værelset ?" Han kiggede direkte på mig med et dræber blik så koldt som is og rummet blev køligt i et øjeblik.Jeg gøs og udåndede og min ånde skabte nærmest  røg ud i luften. Jeg veg tilbage fra ham og gik til vinduet, på mine vinduer var der kommet små frost snefnug til trods for sommervejret udenfor.

Jeg forstod det ikke.Hvem var denne mand ? Han opførte sig slet ikke almindeligt. Han virkede slet som min far længere. 

Jeg lukkede døren ind til værelset. Jeg gik som en zombie gennem værelset og ledte efter min dagog, hvori der stod alt om de drømme jeg havde haft på det eneste. Min drømme dagbog.  Hvis fremmede mænd skulle komme og male mit værelse, måtte jeg hellere gemme mine skatte. Specielt, når nu min far var så sær omkring dette her. 

Jeg brækkede mine gulvbrædder op hvor jeg i al hemmelighed havde lagt mine dyrebare ejendele ned mine bamser som jeg havde fået til at flyve, da jeg var helt lille.  min bøger hvori jeg læste om magi og et stykke træ der skulle fungere som  en tryllestav. Jeg lagde forsigtig min dagbog ned blandt tingene om lagde gulvbrættet på plads og sørgede for at det så ud som om jeg ikke havde i al hemmelighed havde brækket gulvet op. 

 I næste øjeblik kom min far ind ad døren med en bister mine. Jeg gruede for hvad er nu skulle ske. 

"Nå din lille møgunge, nu kommer der nogle malere og maler værelset hvidt igen. Lad være med at pille ved det " råbte han ad mig. Spyttet fløj ud af hans mund. 

Jeg nikkede bleg som et lagen. 

Han vendte sig om og gid ud af værelset, men ikke uden at sende et hårdt og koldt blik på mig.