Vil Min Yonna nogensinde få en chance ved ham PlayBoy'en J-Hope? Når hun bare er den eneste der kan lide og læse og er den klogeste i klassen, ligsom en nørd! I don't know, men find ud af det her!
Han nusset mig i håret. "Jeg gjorde det." Sagde jeg som det eneste. Jungkook blev forvirret, så han kigget ned på mig. "Hvad gjorde du?" Spurgte han om stille. "Jeg gjorde det." Sagde jeg igen. "Hvad gjorde du?" Spurgte Jungkook mig om frustreret. "Jeg fik sagt hvad jeg følte." Sagde jeg. "Ohh" Svaret han og krammet mig hårdere. Jeg begyndte at græde endnu mere.
Jeg følte mig i sikkerhed i hans arme, det var en dejlig følelse. "Tak Jungkook!" Sagde jeg efter noget tid. "For hvad?" Spurgte han. "For alt!" Svaret jeg. "Du skal ikke sige tak, det var mindste jeg kunne gøre... Jeg har lært meget fra dig, selvom at jeg ikke udtrykker det. Det burde være mig der sagde tak!" Sagde han.
Kan man være sødere? "Jeg elsker dig, Jungkook!" Kom det ud af min mund, men jeg mente det. Han krammet mig hårdere.
Jeg tørret mine tåre væk og rejste mig op. "Jeg vil ikke græde hele tiden, jeg vil være stærk nu!" Sagde jeg selvsikker. Jungkook nikkede bare.
Jungkook og jeg gik ned i stuen, sad Jimin, Suga og J-Idiot på sofaen. Jeg gik bare hen som om intet var sket og satte mig ned. Jungkook kom hen og satte sig ved siden af mig. J-Idiot rejste sig op og gik op mod vores værelse.
Jimin så vidst fovirret ud. "Det kan han bare seriøst ikke mene det der!" Udbrød jeg. "Jo, det kan han." Svaret Suga og lignede en der der skulle til at falde i søvn. "Han kan jo ikke gå hvergang jeg lige er i nærheden, jeg bor her også!" Svaret jeg og satte mig irriteret ned i sofaen. "Giv' ham lige noget tid til at komme sig." Sagde Suga og gabte. Jeg vendte øjne, af ham.
30 MINUTTER SENERE
Jeg ved ikke om det bare er mig eller har Jungkook siddet og kiggede på mig de her 30 minutter? Det er sådan lidt halv creepy. Jeg kiggede i hans retning, han noget lige at kigge den anden vej. Jeg smilede for mig selv og drejede mit hoved mod tv'et igen.
Jeg kunne høre nogle komme ned af trappen, jeg kiggede og så Hoseok. Han gik hen imod os og satte sig ned ved siden af Suga, på den anden sofa. Han ignorer mig FULDSTÆNDIGT!
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Han stormet op fra sofaen, gik hen til mig og hev mig op af sofaen. Han stod og holdt mig. Han tog lige pludselig knytnæven op og der vidste jeg at det ville gøre ondt. Jimin og Jungkook stormet op fra sofaen, løb hen og rev ham væk fra mig. Hoseok prøvede at vride sig ud af det greb han blev holdt med. Det lykkes ham, jeg løb op mod værelset med ham i hælene og de andre.
Jeg løb ind i værelset, prøvede at lukke døren men kunne ikke så jeg løb længere ind i værelset. Hoseok lukket døren og låste den. "Hvad vil du?!" Skreg jeg. Han gik hen mod mig og jeg bakket ud indtil jeg selvfølgelige ramte en væg. Han blev bare ved med at komme tættere og tættere på.
Nu stod han helt op ad mig (bogstaveligt)
Jeg blev fanget imellem hans arme. "Lad mig gå." Hviskede jeg. Jeg var faktisk ikke bange for at han vil slå mig. Han tog fat i min hage og løftet den op, så jeg kigget på ham. Han smækket 'out of knowhere' hans læber mod mine.
Jeg stod med de største øjne i verden. Han trak sig fra kysset. "Hvis du ikke kysser igen, så slår jeg dig." Sagde han og kysset mig igen, jeg kyssede tilbage.
På det tidspunkt var jeg SÅ forvirret, jeg noget dårligt nok at blinke før vi stod og kysset. Jeg føler ikke det rigtigt store for ham mere, men giver det en chance for hans skyld.
Men, var det forkert at tænke på Jungkook mens mig og Hoseok stod og kysset? Kan jeg lide Jungkook?!!!
HÅBER I KUNNE LIDE DETTE KAPITEL, DET ER SUPER LANGT TID SIDEN SIDST SYNTES JEG! UNDSKYLD FOR DEN GIGA LANGE VENTE TID! SKAL NOK PRØVE AT OPDATERE NOGET MERE! LOVE YOU GUYS!
