Ulven for mig 2

Raseri

Jeg sidder ude i haven.
Jeg sidder bare og tænker på hende.
Min mor kommer over til mig sammen med Yuuma.
Yuuma ligger sit hovede på mit ben.
Jeg kæler hende lidt.
Jeg kan ikke tale med hende, men jeg tror at hun ved hvordan jeg har det.
Min mor sætter sig på den anden stol.
Yuuma går over og ligger sig ved hendes fødder.
Vi sidder bare lidt i stilhed.
Jeg sidder med lukkede øjne.
Jeg kan mærke at min mor vil tale med mig, men jeg orker det ikke.
Min mor sukker, og jeg giver op.
Jeg drejer mit hovede og kigger på hende.
Jeg siger ikke noget, jeg kigger bare på hende.
Hun sukker og kigger på mig, iden at sige noget.
Hun sender mig et lille smil.
Jeg kigger stadig bare på hende.
Hun sænker blikket og sukker igen.
Så siger hun, skat, du er nød til at komme vider, du er nød til at finde en mage, en du kan være sammen med, en du kan elske.
Jeg kan mærke at jeg bliver sur, men jeg holder det inde.
Jeg sukker og siger, mor, du ved at jeg ikke kan, hun var den eneste for mig, jeg finder aldrig en som hende igen, der er ingen der kan erstatte hende.
Hun kiggede lidt på mig, og kom med et lille smil.
Så sagde hun, jeg siger heller ikke at du skal finde en der kan erstatte hende, for der er aldrig nogle der kan tag hendes plads, men måske kunne du finde en ny, en du kunne elske.
Nu blev jeg sur.
Jeg råbte, DU VIL ALDRIG FORSTÅ DET MOR, JEG VIL ALDRIG KUNNE ELSKE EN ANDEN, JEG VIL IKKE ELSKE EN ANDEN, JEG HAR NOK I MIG SELV OG MIN ULV.
Yuuma regerede på at jeg råbte, hun løftede sit hovede og kiggede på mig.
Min mor sad med tåre i øjnene.
Jeg løb over mod skoven.
Jeg trængte til at komme væk.
Væk fra det hele.
Jeg skiftede ikke.
Jeg ved jeg har en ulv, men det er en ny ulv.
Det er som om min ulv døde sammen med hende.
Der gik 1 helt år, før jeg mærkede en ulv, inde i mig selv igen, efter hendes død.
Jeg tror at min ulv døde af sorg.
Jeg ved ikke hvordan min nye ulv ser ud, eller hvad den hedder.
Den har ikke talt med mig endnu, men jeg kan mærke at den var der.
Jeg har heller ikke selv prøvet at tale til den endnu.
Jeg tror at vi ser hinanden an.
Jeg finder et træ i skoven, hvor jeg sætter mig.
Jeg læner mig op af det.
Jeg sidder bare der.
Jeg lukker mine øjne.
Jeg kan mærke at min ulv er nysgerrig, men jeg siger stadig ikke noget.
Jeg vil lade den tale til mig først.
Jeg sidder bare og tænker, indtil jeg falder i søvn.