Ham de plejede at hviske om i bussen

"Hej, længe siden"

Sylvesters mobil kimede i en rytmisk klang. Det var Marie der tog den, Sylvester var nede med skrald. De havde fået skraldesortering i boligkvarteret og Sylvester var godt træt af det allerede, han gik dog alligevel ud i snevejret for at smide poserne ud. Der lød en spændt stemme da Marie svarede mobilen.
"Sylvester, hej, længe siden, jeg bliver nødt til at snakke med dig, Konrad og Rölcher, jeg har fundet noget helt vildt, kan vi eventuelt mødes? Ikke hér, alt er kaotisk og stuen flyder med papkasser. Anyway, kan komme over til dig eller en af drengene. Hvor bor du nu?"
"Sylvester er her ikke lige nu, han kommer om lidt" sagde Marie forvirret og kiggede ud af dørspionen for at få øje på sin bror.
"Undskyld undskyld, du må være Vesters... veninde?"
"Søster. Hvem snakker jeg med? Er det dig Marvin?"
"Søster? Sylvester har da kun en bror. En lillebror med hjemmefarvet sort hår og med armene konstant over kors og ingen interesse i at tage bussen med os andre om morgenen".
"Meget morsomt Marvin" vrissede Marie.
"Ej du ved jeg laver sjov, det er et ømt punkt og du var også kun 14, mange piger hår igennem den såkaldte 'mørke fase' i deres teenage år. Men håret dog, det forstod jeg ikke dengang, du lod så langt krøllet hår gå til spilde til en solid karseklip. Nå, kan jeg snakke med Sylvester?"
I det samme trådte Sylvester ind af døren, kold og rystende, med duggede runde briller og et stadig positivt smil.
"Der er telefon til dig Ves" sagde Marie og rakte den slidte IPhone frem imod ham. "Det er Marvin og han er helt oppe at køre"
"Marvin, hej! Det er godt nok længe siden. Du skal bare vide hvor mange gange jeg har prøvet at få fat i dig men det er aldrig lykkes"
"Spar på charmen Romeo" grinede Marvin.
"Hør nu godt efter. Vi må have fat på Konrad og Rölcher, jeg har fundet noget vi 4 bliver nødt til at dykke ned i".
'Dykke ned i'. Sætningen fik Sylvester til at smile. Det var det Konrad plejede at sige, når han havde hørt sine forældre snakke om hemmelighedsfulde mennesker efter han var gået i seng dengang de alle boede på landet.
En smule snakken frem og tilbage førte til at Sylvester tilsidst sagde: "Jeg får fat i Konrad, du ringer til Rölcher. Vi mødes her senere, jeg sms'er dig adressen".