The Magi Mifwa

et sidste blik

"hvad er der galt piger?" "HVAD TROR DU DER ER GALT!" råber de begge to i respons "seriøst hvad er det der er galt!" siger jeg og kigger nysgerrigt over på dem da de barker lidt væk "Du har været væk en hel dag!" råber de "du forsvandt bare og Oliver så dig blive trukket ned i jorden du skal ikke lade som om det ikke er sket!" råber de da de ser ud til snart at skulle græde "har jeg virkelig været væk i så lang tid?" "ja det har du og selv Oliver var mega bekymret!" Emma kigger surt på mig vi har aldrig råbet så meget af hinanden før lige pludselig kommer Safir i gennem væggen "Sofie kom med mig hurtigt!" råber hun og springer ind gennem portalen igen hvad er der nu galt! jeg går i gennem protalen og ser at alt er i kaos og Safir står og snakker med nogen der ikke ser ud til at være rare fordi de slog hende i hovedet jeg håber hun er okay det så ret slemt ud jeg skynder mig over til hende "lad vær med at slå hende!" "skynd dig ind til dronningen!" råber Safir og skubber mig der op ad og selvfølgelig skynder jeg mig op og ser hende stå og skændes med nogen "DU KENDER GODT GRUNDEN TIL AT HUN KOM TILBAGE TIL DEN HER VERDEN OG DU SKAL IKKE PRØVE AT GEMME HENDE VÆK IGEN DU KENDER HENDES LEVE GRUND GRUNDEN TIL AT HUN LEVER!" råber manden og tager fat i min mors håndled og tvinger hende ned på jorden "LAD HENDE VÆRRE!" råber jeg og slår ham i ansigtet han tager sig til hovedet og lige pludselig kan jeg mærke noget ved min ryg og nu i mit bag hoved "over giv dig" siger en rolig stemme jeg genkender den stemme det er den stemme der bliver ved med at sige jeg ikke skal lege med tiden "ikke lege med tiden ikke lege med tiden!" siger jeg så og vender mig om "dit forpulede lille lorte barn!" siger han og slår mig i bag hovedet med pistolen "shit det gjorde sku da nas!" siger jeg og tager mig til baghovedet "det var meningen at det skulle slå dig ud!" siger han skuffet "du kan ikke stole på filmene!" råber jeg så fordi han sikkert har set det i en film og jeg havde ret "åben bart!" jeg sparker ham over skinnebenet så han holder sig til benet der efter slår jeg ham i hovedet fordi altså lad mig være dreng!

jeg hører et skud bag mig og håber at det var min mor der skød ham

jeg vender mig rundt

der er masser af blod 2 lig en blodig Oliver

og en død mor......

(btw det andet lig er ham der manden ikke Oliver)

jeg kigger på min mor hun er ikke helt død jeg kan nå at redde hende! jeg tager min mor i armene "har i ikke nogen læge?!" råber jeg med tåre i øjnene "DU KAN IKKE REDDE HENDE I DEN TILSTAND!" råber han og tager mig væk fra min mor jeg kan høre hende sige noget "i det mindste nåede jeg at se dig........" siger hun stille og blinker lige så stille i mens hun kigger på mig 

hun døde for øjnene af mig jeg har lige fundet hende og nu er hun død 

jeg kan mærke så mange tåre trille ned af mine kinder men jeg er ligeglad med dem

"Sofie det gør mig virkelig ondt..." begynder Oliver og krammer mig men det hjælper ikke "Sofie det her betyder også at du skal være den næste dronning....." hvad! næste dronning alene! på en trone! "Det er jeg ikke klar til jeg skal begrave min mor i den smukkeste ceremoni og- og" jeg græder stadig jeg kan ikke fatte hun er væk.... hvorfor?! Hvorfor lige hende! "jeg forstår det godt det gjorde vi også ved min fars død" siger han stille og lægger sit hoved på min skulder jeg kan mærke at han forstår min følelse jeg vender mig om og krammer ham jeg kunne ikke lade vær med at græde ned i hans skulder alle følelserne kom bare over mig og det føles ikke godt

*2 uger senere*

jeg ligger bare i min seng ligesom alle andre dage jeg bliver kronet om en uge jeg er ikke klar til noget jeg var ikke klar til at sige farvel min mor og jeg bliver i værtfald heller ikke klar til at blive dronning jeg kan høre nogen der banker på døren "gå væk!" råber jeg og kan høre nogen sige "Det er mig Oliver!" jeg ved ikke hvorfor men her på det seneste har Oliver været den eneste der har fået lov til at komme ind han er bare den eneste der forstår hvad jeg føler lige nu han siger at han også vil hjælpe mig i gennem ceremonien og jeg stoller fuldt ud på ham lige nu

"hvordan går det i dag?" spørger han stille med et lille smil på læben "det ved jeg ikke det hele er bare fucked up lige nu...." siger jeg og kryber under min dyne "jeg har noget jeg skal vise dig..." siger han og ligger et eller andet jeg tror der er tøj på min seng "du tager det bare på og mød mig idet hemmelige rum..." hvisker han lige ved siden af mig i gennem dynen

jeg hører ham gå i gennem døren og jeg rejser mig op skynder mig at tage mit tøj på jeg kigger mig om og flytter et billed på væggen så jeg kan komme i gennem jeg lukker selvfølgelig bag mig "hvor skal vi hen?" spørger jeg da jeg kan se ham stå ved en dør "noget jeg blev meget fascineret over da jeg så det..." siger han og tager min hånd da jeg kommer ind ser jeg at jeg er i et af glas tårnene som jeg ikke vidste blev brugt til noget det har pæne blomster over alt og planter der dækker væggene det er bare så smukt "wow...." "ja ikke?"

*2 timer efter stadig der inde*

"der er noget jeg skal spørge dig om..."

"ja hvad er det?" siger jeg og smiller lidt

og her stopper jeg bare fordi jeg kan og prøv og gæt hvad han vil spørge Sofie om bare for at i skal sige et eller andet om hvad i syntes skal ske <3