En frygtelig nyhed

11 0 1
                                    

Efter en lang dag kommer mig og Millie endelig hjem. "er det her dit værelse" siger jeg og høre straks min stemme runge lidt, "ja det kun mig og min mor her så der var ret meget plads tilovers så jaeh" det lyder sødt når hun snakker. jeg kaster mig ned i hendes seng og kigger bare op i luften. Men jeg bliver afbrudt i mine tanker da min mobil giver bib lyd fra sig. Jeg tager den frem fra baglommen og en snap fra søs er kommet. hvorfor sender hun mig en snap det gør hun aldrig . jeg åbner den og et ligegyldigt billede af pandekager popper op på skærmen. "nå" mumler jeg for mig selv. jeg tænker ikke yderlige over det og spørg lidt ind til Millie "så er din forældre skilt" man kan se hun for et shok da hun bliver afbrudt i at læse en bog. jeg rejser mig op og kører min finger hen af reolen og støvet smittede af på mine finger. pludseligt giver det lyd fra Millie "nej de har bare besluttet ikke at bo sammen men de elsker stadig hinanden" hun lyder nervøs. vi bliver afbrudt da hendes mor kommer brasende ind af døren "DIN FAR ER PÅ HOSPITALET MED EN AKUT BEHANDLING AF BLODPROP I HJERNEN SKYND DIG AT KOM!" råber hun, lugten af cigaret røg møder min næse og efter det når jeg ikke at sige mere før hun er ude af døren det måske også forståeligt. Jeg skynder mig hjem. da jeg står foran hoveddøren derhjemme fortryder jeg lidt men tager en dyb indånden og spæner ind af døren smider tasken tjek mobil i lommen tjek og klar parat spurt. jeg spurter op af trappen i håb om ikke at blive forstyret på mit værelse og kaster mig ned på sengen jeg er utrolig omtåget og ved ikke hvad jeg skal føle? Skal jeg skrive til Millie eller noget? nej det måske ikke noget hun har brug for nu hun er garanteret mega stresset eller noget. jeg tror måske at jeg burde lade være. jeg går ned i køkkenet og min mor og søster sidder og snakker jeg kommer helt til at få tårer i øjnene men jeg holder dem tilbage de skal ikke se mig græde over jalousi selvom jeg ville dø for at bare at være en del af familien men de lukker mig jo ikke ind eller det gør de jo men jeg kommer på nogen måde til at lukke mig selv ude igen fordi jeg er bange for at de ikke gider at have mig med alligevel. men i det mindste deler vi alle tre gener. det er da altid noget.


Hej alle mine læsere endelig et nyt kapitel det tog måske lidt lang tid men håber det er okey :3

jeg overvejer at have 2 bøger igang som skal handle om et venskab hvad synes i? <3

 See ya -Signe❤


Jeg elsker dig søsWhere stories live. Discover now